SSA · 20 oplæringsmål · 2025

Oplæringsmål for social- og sundhedsassistent (SSA)

Alle 20 mål fra uddannelsesordningen af 1. august 2025, ordret og forklaret med eksempler fra praksis, hvad din praktikvejleder kigger efter, og hvor du kan træne det.

Se SSH-målene
Sygepleje, observation og sundhedsfremme

Oplæringsmål 1: Sygeplejeprocessen i praksis

Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere sygepleje til borgere/patienter med grundlæggende behov.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 1

Kort sagt: du skal kunne arbejde systematisk med en borgers pleje. Se hvad der er brug for, lave en plan, gøre det, og bagefter vurdere om det virkede. Det er den samme tankegang, uanset om det handler om sår, ernæring eller vejrtrækning.

I praksis

  • Du møder en ny borger efter udskrivelse, samler oplysninger om funktionsevne, ernæring og hud og laver en plan sammen med borgeren.
  • En borger med KOL får mere åndenød. Du observerer, vurderer, handler efter planen og evaluerer næste dag, om det hjalp.
  • Du skriver eller retter en plejeplan, så den bygger på dine egne observationer og ikke kun på overleveringen.

Sådan viser du det

  • Du kan forklare, hvorfor du gjorde, som du gjorde, med sygeplejeprocessens trin.
  • Dine mål er konkrete og kan måles, fx "drikker 1500 ml i døgnet".
  • Du evaluerer og justerer planen, når den ikke virker.

Spørg dig selv

  • Hvilke data byggede min vurdering på, og hvad manglede jeg?
  • Hvordan ved jeg, om min indsats virkede?

Bidrager til kompetencemål 1, 2, 4, 6, 11, 13, 15 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Sygepleje, observation og sundhedsfremme

Oplæringsmål 2: Screening og tidlig opsporing

Eleven kan planlægge og iværksætte sundhedsfaglige handlinger på baggrund af faglige og kliniske vurderinger, herunder sundhedsstyrelsens screeningsværktøjer til tidlig opsporing samt lokale procedurer og retningslinjer.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 2

Kort sagt: Du skal kunne bruge de faste screeningsskemaer (fx TOBS/NEWS2, ernæringsscreening) til at opdage tidligt, at noget er ved at gå galt, og handle på det, ud fra din arbejdsplads egne retningslinjer.

I praksis

  • Du måler værdier til TOBS hos en borger, der er "ikke helt sig selv", og handler på scoren efter jeres instruks.
  • Du laver ernæringsscreening på en borger, der har tabt sig, og sætter tiltag i gang.
  • Du bruger Braden til at vurdere tryksårsrisiko hos en sengeliggende borger.

Sådan viser du det

  • Du vælger det rigtige redskab til situationen og udfører det korrekt.
  • Du ved, hvad scoren betyder, og hvem du skal kontakte.
  • Du følger op og dokumenterer, hvad der blev gjort.

Spørg dig selv

  • Hvornår skal jeg screene, selvom ingen har bedt mig om det?
  • Hvad gør jeg, hvis mit faglige skøn og scoren ikke passer sammen?

Bidrager til kompetencemål 1, 4, 11, 15 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Sygepleje, observation og sundhedsfremme

Oplæringsmål 3: Ændringer i tilstand og palliativ pleje

Eleven kan selvstændigt identificere og reagere på ændring i borgerens/patientens sundhedstilstand. Ved uforudsete og komplekse problemstillinger kan eleven udføre sygeplejehandlinger indenfor eget kompetenceområde samt delegerede sygeplejehandlinger, herunder udføre palliativ pleje.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 3

Kort sagt: Du skal kunne se, når en borger pludselig får det dårligere, og reagere korrekt, også i de sidste svære situationer, hvor plejen handler om lindring og omsorg frem for helbredelse (palliation).

I praksis

  • En borger bliver pludselig forvirret. Du tænker på delir, måler værdier og kontakter sygeplejersken.
  • Du observerer smerter, uro og vejrtrækning hos en døende borger og giver lindring efter ordination.
  • Du udfører en delegeret opgave, fx sårpleje, og ved, hvornår du skal stoppe og spørge.

Sådan viser du det

  • Du opdager ændringer tidligt og beskriver dem præcist.
  • Du handler inden for din kompetence og videregiver det, der ligger uden for.
  • Du kan tage dig af både borger og pårørende i den palliative fase.

Spørg dig selv

  • Hvilke tegn får mig til at reagere med det samme?
  • Hvad betyder lindring for netop denne borger?

Bidrager til kompetencemål 1, 2, 3, 4 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Pleje, rehabilitering og hverdagsliv

Oplæringsmål 4: Rehabilitering og recovery

Eleven kan ud fra en helhedsorienteret tilgang, der understøtter borgerens/patientens mestring af eget liv, selvstændigt og i samarbejde med borgeren/patienten og pårørende arbejde med rehabilitering og recovery.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 4

Kort sagt: Fokus er på at hjælpe borgeren til selv at klare mest muligt, ikke overtage opgaverne, men støtte borgeren i at mestre sit eget liv igen efter sygdom eller funktionstab.

I praksis

  • En borger efter hoftebrud vil gerne kunne gå i bad selv igen. Du træner det trin for trin sammen med terapeuten.
  • Du støtter en borger med psykisk sygdom i at holde fast i egne mål og hverdagsrutiner (recovery).
  • Du inddrager pårørende, så de ved, hvordan de kan støtte uden at overtage.

Sådan viser du det

  • Målet kommer fra borgeren, ikke fra dig.
  • Du lader borgeren gøre det, borgeren kan, også når det tager længere tid.
  • Du samarbejder med terapeuter og pårørende om det samme mål.

Spørg dig selv

  • Hvad er vigtigt for borgeren, og hvordan ved jeg det?
  • Hvornår hjalp jeg for meget?

Bidrager til kompetencemål 2, 5, 6 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Sygepleje, observation og sundhedsfremme

Oplæringsmål 5: Sundhedsfremme og forebyggelse

Eleven kan selvstændigt og tværprofessionelt arbejde sundhedsfremmende og ud fra et helhedssyn forebygge udvikling af livsstilssygdomme ved at vejlede og motivere borgeren/patienten til mestring af eget liv.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 5

Kort sagt: Du skal kunne tale med borgeren om kost, bevægelse og vaner på en måde der motiverer, ikke belærer, og samarbejde med andre faggrupper om at forebygge fx diabetes og hjerte-kar-sygdom.

I praksis

  • Du taler med en borger med type 2-diabetes om kost og bevægelse på en måde, der tager udgangspunkt i borgerens egne ønsker.
  • Du bruger åbne spørgsmål til at finde ud af, hvad en borger selv vil ændre.
  • Du samarbejder med diætist eller fysioterapeut om en plan.

Sådan viser du det

  • Du motiverer frem for at belære.
  • Du tilpasser rådene til borgerens liv og muligheder.
  • Du kender de relevante kommunale tilbud.

Spørg dig selv

  • Hvad motiverer netop denne borger?
  • Hvordan reagerede borgeren på mine råd, og hvorfor?

Bidrager til kompetencemål 2, 6, 7 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Pleje, rehabilitering og hverdagsliv

Oplæringsmål 6: Omsorg, praktisk hjælp og personlig pleje

Eleven kan ud fra en rehabiliterende tilgang selvstændigt planlægge, udføre og evaluere omsorg, praktisk hjælp og personlig pleje til borgere med fysiske, psykiske og sociale behov.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 6

Kort sagt: Den daglige pleje (personlig hygiejne og praktisk hjælp) skal altid tage udgangspunkt i, hvad borgeren selv kan, og støtte op om det, frem for at gøre alting for borgeren.

I praksis

  • Du hjælper med morgenpleje, men lader borgeren selv vaske ansigt og overkrop.
  • Du planlægger praktisk hjælp, så borgeren kan deltage i det, borgeren kan.
  • Du evaluerer sammen med borgeren, om plejen passer til behovet.

Sådan viser du det

  • Du starter med at spørge, hvad borgeren selv kan og vil.
  • Du tager hensyn til både fysiske, psykiske og sociale behov.
  • Du evaluerer og ændrer, når behovet ændrer sig.

Spørg dig selv

  • Hvad kan borgeren selv, som jeg gør for borgeren i dag?
  • Hvordan påvirker plejen borgerens værdighed?

Bidrager til kompetencemål 2, 5, 11, 12 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Pleje, rehabilitering og hverdagsliv

Oplæringsmål 7: Aktiviteter og borgerens egne valg

Eleven kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre fysiske, sociale, kulturelle og kreative aktiviteter, og informere og vejlede om aktivitetstilbud, herunder inddrage netværk og frivillige ud fra borgerens interesser og behov og understøtte borgere/patienter i at træffe egne valg.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 7

Kort sagt: Du skal kunne finde på og gennemføre aktiviteter der passer til DEN enkelte borger, ikke bare en fast plan for alle, og vide, hvilke tilbud og frivillige der findes lokalt.

I praksis

  • Du planlægger en aktivitet med musik fra borgerens ungdom for en borger med demens.
  • Du finder en lokal forening eller frivillig besøgsven til en ensom borger.
  • Du støtter en borger i selv at vælge, hvad dagen skal bruges til.

Sådan viser du det

  • Aktiviteten passer til borgerens interesser og funktionsniveau.
  • Du inddrager netværk og frivillige.
  • Du evaluerer, om aktiviteten gav mening for borgeren.

Spørg dig selv

  • Hvad giver netop denne borger livsglæde?
  • Hvem i borgerens netværk kunne være med?

Bidrager til kompetencemål 2, 6, 7 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Hygiejne, medicin, forflytning og sikkerhed

Oplæringsmål 8: Hygiejne og smitteforebyggelse

Eleven kan selvstændigt forebygge smittespredning udfra nationale og lokale retningslinjer og standarder for hygiejne, herunder særlige regimer og teknikker samt vejlede borgere, patienter, pårørende, kollegaer og frivillige herom.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 8

Kort sagt: Håndhygiejne og smitteforebyggelse skal sidde på rygraden, og du skal kunne forklare andre (kolleger, pårørende) hvorfor det er vigtigt, ikke bare gøre det selv.

I praksis

  • Du passer en borger med diarré og bruger de rigtige værnemidler og rengøring efter retningslinjen.
  • Du forklarer en pårørende, hvorfor håndhygiejne er vigtig ved besøg.
  • Du minder en kollega om håndhygiejne på en venlig måde.

Sådan viser du det

  • Du udfører håndhygiejne på de rigtige tidspunkter.
  • Du kender de særlige regimer og kan finde den lokale retningslinje.
  • Du kan vejlede andre uden at belære.

Spørg dig selv

  • Hvor i min arbejdsgang er der risiko for smitte?
  • Hvordan siger jeg til en kollega, at noget ikke er hygiejnisk korrekt?

Bidrager til kompetencemål 5, 10, 11, 13, 15 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Hygiejne, medicin, forflytning og sikkerhed

Oplæringsmål 9: Medicinhåndtering

Eleven kan selvstændigt efter praktikstedets retningslinjer og efter delegation varetage medicinhåndtering, observere virkning/bivirkninger samt dokumentere og samarbejde med borger/patient i den medicinske behandling.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 9

Kort sagt: Du skal kunne give medicin korrekt og sikkert efter arbejdspladsens regler, holde øje med om den virker eller giver bivirkninger, og skrive det ned.

I praksis

  • Du udleverer medicin efter ordinationen og tjekker borger, præparat, dosis, tidspunkt og administrationsvej.
  • Du giver PN-medicin mod smerter og følger op på virkningen.
  • Du opdager en mulig bivirkning, fx svimmelhed, og dokumenterer og videregiver det.

Sådan viser du det

  • Du følger arbejdspladsens instruks og delegation.
  • Du observerer virkning og bivirkninger og dokumenterer dem.
  • Du inddrager borgeren og forklarer medicinen på et forståeligt sprog.

Spørg dig selv

  • Hvad gør jeg, hvis noget ikke stemmer med ordinationen?
  • Hvilke bivirkninger skal jeg især holde øje med hos denne borger?

Bidrager til kompetencemål 1, 2, 4, 10, 15 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Kommunikation, relation og konflikt

Oplæringsmål 10: Relationer og kommunikation

Eleven kan etablere relationer, der skaber samarbejde med borgere/patienter, pårørende og frivillige, herunder kommunikere målrettet og anvende relevante kommunikationsformer.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 10

Kort sagt: God pleje starter med en god relation. Du skal kunne tilpasse din kommunikation til den enkelte borger og pårørende, så samarbejdet lykkes.

I praksis

  • Du bruger tid på at lære en ny borger at kende, før du går i gang med plejen.
  • Du tilpasser din kommunikation til en borger med høretab eller afasi.
  • Du har en svær samtale med en bekymret pårørende.

Sådan viser du det

  • Du lytter og stiller åbne spørgsmål.
  • Du tilpasser sprog, tempo og kommunikationsform.
  • Borger og pårørende oplever sig taget med i beslutningerne.

Spørg dig selv

  • Hvad gjorde, at samarbejdet lykkedes eller ikke lykkedes?
  • Hvordan ville borgeren beskrive vores relation?

Bidrager til kompetencemål 5, 6, 7 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Kommunikation, relation og konflikt

Oplæringsmål 11: Pædagogiske aktiviteter og vejledning af kolleger

Eleven kan selvstændigt gennemføre pædagogiske aktiviteter og varetage vejledning af kollegaer.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 11

Kort sagt: Som SSA får du ofte en oplærende rolle over for nyere kolleger og elever. Du skal kunne forklare og vise en opgave, ikke bare selv kunne udføre den.

I praksis

  • Du viser en ny kollega eller elev, hvordan en forflytning udføres, og forklarer hvorfor.
  • Du planlægger en kort undervisning for kolleger om fx tryksårsforebyggelse.
  • Du vejleder en borger i at tage sin medicin selv.

Sådan viser du det

  • Du forbereder dig og tilpasser til den, du vejleder.
  • Du forklarer det faglige bag, ikke kun hvordan.
  • Du tjekker bagefter, om det er forstået.

Spørg dig selv

  • Hvordan ved jeg, at den anden har lært det?
  • Hvad gør jeg, hvis en kollega gør noget andet end instruksen?

Bidrager til kompetencemål 5, 6, 7, 8, 9 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Kommunikation, relation og konflikt

Oplæringsmål 12: Konflikthåndtering og voldsforebyggelse

Eleven kan kommunikere på en måde der, under hensyntagen til egen og andres sikkerhed, understøtter borgere og patienters integritet og selvbestemmelse i forbindelse med konflikthåndtering og voldsforebyggelse.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 12

Kort sagt: I en optrappet eller urolig situation skal du kunne dæmpe konflikten med din kommunikation, uden at true borgerens værdighed, og samtidig passe på dig selv og andre.

I praksis

  • En borger med demens bliver vred under plejen. Du træder et skridt tilbage, sænker stemmen og prøver igen senere.
  • Du genkender tegnene på, at en situation er ved at optrappes.
  • Du følger arbejdspladsens retningslinjer og taler med kolleger bagefter.

Sådan viser du det

  • Du dæmper i stedet for at optrappe.
  • Du passer på din egen og andres sikkerhed.
  • Du respekterer borgerens værdighed og selvbestemmelse.

Spørg dig selv

  • Hvad udløste situationen, og kunne det være undgået?
  • Hvad gjorde jeg, der dæmpede, og hvad optrappede?

Bidrager til kompetencemål 4, 6, 7, 9, 14 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Dokumentation, samarbejde og overgange

Oplæringsmål 13: Dokumentation og kontinuitet

Eleven kan selvstændigt kommunikere og dokumentere faglige handlinger i relevante dokumentationssystemer med henblik på at understøtte patientsikre overgange og kontinuitet i det samlede borger/patientforløb og øge den borger-/patientoplevede kvalitet.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 13

Kort sagt: Det du skriver i journalen er det, dine kolleger (og næste vagt) har at gå ud fra. God dokumentation er en sikkerhedsforanstaltning, ikke bare et papirarbejde.

I praksis

  • Du dokumenterer en observation, så næste vagt kan handle på den.
  • Du skriver objektivt: hvad du så, hørte og målte, frem for "borgeren var sur".
  • Du giver en mundtlig overlevering efter ISBAR.

Sådan viser du det

  • Notatet er kort, præcist og objektivt med tidspunkt og handling.
  • Du bruger FSIII og jeres dokumentationssystem korrekt.
  • Andre kan fortsætte plejen ud fra det, du skrev.

Spørg dig selv

  • Kunne en kollega, der ikke kender borgeren, handle på mit notat?
  • Hvad skrev jeg som tolkning i stedet for observation?

Bidrager til kompetencemål 8, 9, 10, 11 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Dokumentation, samarbejde og overgange

Oplæringsmål 14: Koordinering og teamsamarbejde

Eleven kan selvstændigt koordinere og tilrettelægge eget og andres arbejde samt understøtte og indgå i teamsamarbejde omkring opgaveløsning med borgerens/patientens mål for øje.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 14

Kort sagt: Du skal kunne planlægge en vagt fornuftigt: for dig selv og evt. andre, så borgerens behov altid er det, der styrer prioriteringen.

I praksis

  • Du planlægger din vagt og prioriterer, hvem der skal ses først, ud fra behov.
  • Du fordeler opgaver i en gruppe og følger op.
  • Du siger til, når planen ikke kan holde, og finder en løsning med teamet.

Sådan viser du det

  • Du prioriterer ud fra borgernes behov, ikke kun ud fra ruten.
  • Du kommunikerer tydeligt med teamet.
  • Du kan begrunde dine prioriteringer.

Spørg dig selv

  • Hvorfor valgte jeg den rækkefølge?
  • Hvad gør jeg, når to borgere har brug for mig på samme tid?

Bidrager til kompetencemål 1, 8, 9 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Dokumentation, samarbejde og overgange

Oplæringsmål 15: Overgange mellem sektorer

Eleven kan koordinere og indgå i samarbejdet om en borgers/patients behov for tværprofessionel og tværsektoriel indsats, herunder selvstændigt indlede, afslutte og dokumentere en social- og sundhedsfaglig ydelse i relation til modtagelse, indlæggelse, udskrivning og hjemkomst.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 15

Kort sagt: Når en borger flyttes mellem fx hjem og sygehus, er det ofte dig der skal sikre, at overgangen er tryg og at de rigtige informationer følger med.

I praksis

  • Du forbereder en borgers hjemkomst efter indlæggelse ud fra plejeforløbsplanen.
  • Du sørger for, at medicin og hjælpemidler er på plads, når borgeren kommer hjem.
  • Du overleverer til en anden sektor, så de vigtige oplysninger følger med.

Sådan viser du det

  • Du kender beskederne mellem sygehus og kommune.
  • Du samarbejder på tværs af faggrupper og sektorer.
  • Overgangen dokumenteres, så intet falder mellem to stole.

Spørg dig selv

  • Hvad skal den næste kende til borgeren for at kunne fortsætte trygt?
  • Hvor kan der opstå fejl i overgangen?

Bidrager til kompetencemål 7, 8, 9, 10, 11 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Sygepleje, observation og sundhedsfremme

Oplæringsmål 16: Teknologi og evidens i sygeplejen

Eleven kan selvstændigt udføre sygepleje med anvendelse af teknologi og retningslinjer, der tager udgangspunkt i erfaringsbaseret viden og evidens.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 16

Kort sagt: Du skal kunne bruge det udstyr og de hjælpemidler, der findes på din arbejdsplads, og vide hvorfor du gør tingene, som du gør, ikke bare "fordi vi plejer".

I praksis

  • Du måler iltmætning eller blodsukker korrekt og ved, hvad værdierne betyder.
  • Du bruger velfærdsteknologi, fx en loftlift eller skærmbesøg, efter retningslinjen.
  • Du kan forklare, hvorfor proceduren er, som den er.

Sådan viser du det

  • Du følger retningslinjen og kan finde den.
  • Du begrunder dine handlinger med viden, ikke kun vane.
  • Du bruger udstyret sikkert.

Spørg dig selv

  • Hvilken viden bygger proceduren på?
  • Hvad gør jeg, hvis udstyret viser noget, der ikke passer med borgeren?

Bidrager til kompetencemål 2, 8, 11, 12 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Hygiejne, medicin, forflytning og sikkerhed

Oplæringsmål 17: Kvalitet og patientsikkerhed

Eleven kan støtte op om udviklingen af god praksis for kvalitetssikring og patientsikkerhed i det tværprofessionelle samarbejde.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 17

Kort sagt: Hvis du opdager noget der kan gøres bedre eller sikrere, er det en del af jobbet at sige det højt. Patientsikkerhed er alles ansvar, ikke kun ledelsens.

I praksis

  • Du rapporterer en utilsigtet hændelse, fx en forkert dosis, så andre kan lære af den.
  • Du foreslår en bedre arbejdsgang efter en nærved-hændelse.
  • Du deltager i en gennemgang af en hændelse på et teammøde.

Sådan viser du det

  • Du ser fejl som noget, man lærer af, ikke skjuler.
  • Du kender reglerne for at rapportere.
  • Du bidrager med konkrete forslag.

Spørg dig selv

  • Hvad kunne have forhindret hændelsen?
  • Hvordan taler vi om fejl i mit team?

Bidrager til kompetencemål 1, 8, 9, 10, 11, 15 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Hygiejne, medicin, forflytning og sikkerhed

Oplæringsmål 18: Arbejdsmiljø og forflytning

Eleven kan forholde sig kritisk til og understøtte udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, herunder udføre forflytninger samt vurdere pladsforhold under overholdelse af arbejdsmiljøreglerne og anvendelse af velfærdsteknologi.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 18

Kort sagt: Forflytning handler lige så meget om at passe på din egen ryg som om borgerens sikkerhed. Du skal kunne vurdere, hvornår der skal to om en opgave, eller om der mangler et hjælpemiddel.

I praksis

  • Du vurderer pladsen på badeværelset før en forflytning og flytter møbler, hvis det er nødvendigt.
  • Du bruger lift eller glidestykke i stedet for at løfte.
  • Du siger til, når en opgave kræver to.

Sådan viser du det

  • Du vurderer opgaven, før du går i gang.
  • Du bruger hjælpemidlerne korrekt.
  • Du passer både på borgeren og på dig selv.

Spørg dig selv

  • Hvad ville gøre denne forflytning sikrere?
  • Hvornår har jeg sidst løftet noget, jeg ikke burde?

Bidrager til kompetencemål 12, 13, 14 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Etik, lovgivning og eget ansvar

Oplæringsmål 19: Etiske dilemmaer

Eleven kan reflektere over og træffe kvalificerede valg i forhold til etiske og faglige dilemmaer, der følger arbejdet som professionel sundhedsperson, fx forhold som tavshedspligt, magtanvendelse, patientrettigheder, omsorgspligt og hensyn til borgerens/patientens livskvalitet.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 19

Kort sagt: Der opstår tit situationer uden ét rigtigt svar, fx hvor tavshedspligt og omsorgspligt trækker i hver sin retning. Du skal kunne tænke sådanne dilemmaer igennem og begrunde dit valg.

I praksis

  • En borger vil ikke spise, men er ved at tabe sig meget. Du overvejer selvbestemmelse over for omsorgspligt.
  • En pårørende vil have oplysninger, som borgeren ikke ønsker delt.
  • Du er i tvivl, om en situation nærmer sig magtanvendelse.

Sådan viser du det

  • Du kan beskrive dilemmaet og de hensyn, der står over for hinanden.
  • Du kender reglerne om tavshedspligt og magtanvendelse.
  • Du kan begrunde dit valg og søge hjælp, når du er i tvivl.

Spørg dig selv

  • Hvilke værdier stod over for hinanden?
  • Hvem kunne jeg have drøftet det med?

Bidrager til kompetencemål 1, 2, 3, 4, 5, 15 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Etik, lovgivning og eget ansvar

Oplæringsmål 20: Eget kompetenceområde og lovgivning

Eleven kan planlægge og redegøre for eget arbejde og kompetenceområde som autoriseret sundhedsperson i overensstemmelse med relevant lovgivning og andres kompetenceområder.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen, oplæringsmål 20

Kort sagt: Du skal kende grænserne for, hvad DU må og skal gøre som SSA, og hvornår en opgave hører til en sygeplejerske, læge eller andre faggrupper.

I praksis

  • Du siger nej til en opgave, der ligger uden for din kompetence, og finder den rette fagperson.
  • Du ved, hvad det betyder at være autoriseret sundhedsperson, fx journalføringspligten.
  • Du kan forklare forskellen på din opgave og sygeplejerskens.

Sådan viser du det

  • Du kender grænserne for din kompetence.
  • Du kender den lovgivning, der gælder for dit arbejde.
  • Du samarbejder med andre faggrupper ud fra deres kompetencer.

Spørg dig selv

  • Hvornår har jeg sidst været i tvivl om, hvorvidt en opgave var min?
  • Hvilket ansvar følger med autorisationen?

Bidrager til kompetencemål 1, 10, 12 i uddannelsesbekendtgørelsen.

🎓

Følg dine mål i Plejeplan

Er din skole eller dit oplæringssted på Plejeplan, kan du se dine mål i Mit dashboard i appen, og din praktikvejleder kan give dig refleksionsopgaver til hvert mål. Se elev-, vejleder- og underviserdashboard.

📚

Kilder

Kildebelagt · opdateret 27.10.2026

Målteksterne er gengivet ordret. Forklaringer, eksempler og spørgsmål er Plejeplans egne læringstekster. Følg altid din skoles og dit oplæringssteds vejledning.