Braden-skalaen er et valideret redskab til risikovurdering, som finder de borgere, der er i risiko for tryksår (decubitus). Du vurderer seks områder og lægger pointene sammen til en Braden score mellem 6 og 23. Jo lavere score, jo større risiko.
Braden-skalaen er udviklet af Barbara Braden og Nancy Bergstrom i 1987. Braden og Norton er de to redskaber, der bruges mest i Danmark, og de fleste steder bruger Braden. En risikovurdering med et valideret redskab er udgangspunktet for at vælge den rigtige forebyggelse.
Brug den direkte på siden, og kopiér en færdig sætning til dokumentationen. Intet gemmes.
Hvert af de seks områder får fra 1 til 4 point – friktion og forskydning dog kun fra 1 til 3. Lagt sammen giver det en Braden score fra 6 til 23. Jo lavere score, jo større risiko for tryksår. Du kan regne scoren ud i udregneren ovenfor.
| Over 18 point | Ikke i risiko efter skalaen. Hold stadig øje med huden, og vurdér igen, hvis borgerens tilstand ændrer sig. |
|---|---|
| 15–18 point | Mild risiko for tryksår. |
| 13–14 point | Moderat risiko for tryksår. |
| 10–12 point | Høj risiko for tryksår. |
| 9 point eller derunder | Meget høj risiko for tryksår. |
Risikogrupperne er Braden-skalaens egne, som de er gengivet i Sygeplejersken 2001;(43). Din arbejdsplads kan have egne grænser og faste handlinger for hver gruppe – følg den lokale instruks.
Braden-score og forebyggende indsatser dokumenteres under FSIII-kategorierne Personlig pleje og Sygdomshåndtering. Opdatér vurderingen regelmæssigt eller ved forværring.
Klik på det svar du mener er korrekt. Du får øjeblikkelig forklaring.
Selve Braden-skalaens ordlyd er ophavsretligt beskyttet og gengives ikke her. Brug det skema, din arbejdsplads har i omsorgsjournalen. Kilderne er åbnet og læst 1.10.2026.