SSA og SSH · afsluttende prøve

Den afsluttende prøve: fra opgave til en stærk mundtlig prøve

Alt, du skal bruge til prøven på social- og sundhedsassistent- og social- og sundhedshjælperuddannelsen: reglerne ordret, de fire kriterier forklaret, 15 sygdomme med 3D-kroppen, et værksted til din disposition, temaer med teorier, 15 eksempelcases og en AI-eksaminator, du kan øve dialogen med.

Din uddannelse:
Prøvens tid: oplæg, dialog og votering 30 minutter
  • Oplæg5-10 min
  • Dialog15-20 min
  • Votering5 min

Prøven kan aflægges som gruppeprøve med op til tre elever. Det er en forudsætning for deltagelse i gruppeprøven, at eleverne har udarbejdet opgaven sammen. Gruppeprøven bedømmes individuelt med individuel karaktergivning. UO SSA 2026

Sådan er prøven

Uddannelsens afsluttende prøve afholdes af skolen som en del af sidste skoleperiode. Prøven skal afdække elevens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. UO SSA 2026

SSA

Social- og sundhedsassistent (SSA)

Prøven er en mundtlig prøve med udgangspunkt i en projektopgave. Projektopgaven stilles af skolen og udarbejdes individuelt eller i et samarbejde mellem højst tre elever.

Bedømmelsesgrundlaget er elevens mundtlige præstation ved prøven. Projektopgaven indgår ikke i bedømmelsen.

Grundlag: projektopgave UO SSA 2026

SSH

Social- og sundhedshjælper (SSH)

Prøven er en mundtlig prøve med udgangspunkt i en praktisk opgave. Opgaven stilles af skolen og tildeles eleven ved lodtrækning. Den praktiske opgave udarbejdes individuelt eller i et samarbejde mellem højst tre elever.

Bedømmelsesgrundlaget er elevens mundtlige præstation.

Grundlag: praktisk opgave UO SSH 2026

Forskellen på én linje: SSA går til prøve i en projektopgave, som skolen stiller. SSH trækker lod om en praktisk opgave. Begge slutter med en mundtlig prøve med disposition, og det er den mundtlige præstation, der bedømmes.

De fire kriterier

Rammen for bedømmelsen står i uddannelsesordningen. Ordret tekst øverst på hvert kort, vores forklaring nedenunder. Skolen fastlægger nærmere bedømmelseskriterier, som skal fremgå af skolens lokale undervisningsplan.

a

Begrund

Elevens evne til fagligt at begrunde projektopgavens problemstilling.

Elevens evne til fagligt at begrunde den praktiske opgave.

Du forklarer, hvorfor netop denne problemstilling eller opgave er vigtig for en SSA eller SSH, og du kobler den til uddannelsens kompetencemål.

  • Start med en kort situation fra praksis, så eksaminator kan se borgeren for sig.
  • Nævn 2-3 kompetencemål ved nummer, og sig med egne ord, hvorfor de passer.
  • Fortæl, hvad der står på spil for borgeren, hvis ingen handler.

Faldgrube: At læse kompetencemålene op uden at koble dem til borgeren.

b

Teori

Elevens evne til at anvende relevant teori til at belyse projektopgavens problemstilling.

Elevens evne til at anvende relevant teori og metode i løsning af den praktiske opgave.

Du bruger teori til at forstå situationen. Teorien skal forklare noget, du ikke kunne se uden den.

  • Vælg 2-3 teorier, du kan forklare uden noter.
  • Brug teorien på borgeren: "Ud fra Kitwood kan Ellens uro forstås som et udækket behov for tryghed."
  • Vis, at du kender teoriens begrænsning.

Faldgrube: At fortælle alt om teoretikeren i stedet for at bruge teorien.

c

Handlinger

Elevens evne til at reflektere over løsnings- og handlemuligheder i praksis ud fra projektopgavens problemstilling.

Elevens evne til at reflektere over handlemuligheder i den praktiske opgave.

Du foreslår konkrete løsnings- og handlemuligheder, og du kan begrunde dem og sige, hvordan du vil se, om de virker.

  • Vælg få, konkrete handlinger frem for mange vage.
  • Begrund hver handling med teori, retningslinjer eller observationer.
  • Sig, hvordan du evaluerer, og hvem du samarbejder med.

Faldgrube: At foreslå noget, der ligger uden for dit kompetenceområde, uden at nævne samarbejdet.

d

Kommunikation og etik

Elevens evne til at reflektere over kommunikation og etiske dilemmaer inden for projektopgavens problemstilling.

Elevens evne til at reflektere over egen kommunikation og etiske dilemmaer med afsæt i den praktiske opgave.

Du reflekterer over, hvordan du taler med borger, pårørende og kolleger, og over de etiske dilemmaer, der er i situationen.

  • Beskriv et konkret dilemma, fx selvbestemmelse over for omsorg.
  • Brug etiske principper eller en etisk teori til at veje hensynene.
  • Vis, hvordan du vil sige det til borgeren med dine egne ord.

Faldgrube: At kalde noget et dilemma, hvor der kun er ét rigtigt svar.

Vejen til en stærk prøve

Seks trin fra opgave til prøvedag. Hvert trin har et værktøj her på Plejeplan.

  1. Find sygdom og temaVælg den sygdom eller det tema, din opgave handler om, og se kompetencemål, teorier og 3D.Sygdomme i 3D
  2. Skarp problemstillingFormulér et åbent spørgsmål med borger, situation og din rolle.Læs den trukne opgave grundigt, og find det faglige kerneproblem.Værkstedet tjekker den
  3. Begrund med kompetencemålVælg 2-3 mål, og sig med egne ord, hvorfor de passer.Vælg mål
  4. Brug teori2-3 teorier, du kan forklare uden noter, og som siger noget om borgeren.Find teori
  5. Disposition og plancheByg dispositionen, få tidsplan til oplægget, og print den eller en plakat.Værkstedet
  6. Øv dialogenPrøv prøven med ur og spørgsmål, og lad AI-eksaminatoren stille opfølgende spørgsmål.Øv dialogen

Sygdomme og emner

15 af de sygdomme, der oftest bruges til prøven, fx KOL, hjertesvigt, diabetes, apopleksi, demens og depression. Hver sygdom har forslag til problemstillinger og praktiske opgaver, kompetencemål, teorier, etiske dilemmaer, spørgsmål og en 3D-krop, der viser, hvor sygdommen sidder.

KOLÅndenød, angst og gentagne indlæggelser. Tidlig opsporing af forværring og mestring i eget hjem.3D · 5 opgaver · 6 teorierHjertesvigtVægtøgning, hævede ben og åndenød. Daglig vægt, væske og tegn på forværring.3D · 5 opgaver · 6 teorierDiabetes type 2Blodsukker, kost, fødder og senkomplikationer. Sundhedsfremme og observation af for lavt og for højt blodsukker.3D · 5 opgaver · 6 teorierApopleksiLammelser, synkebesvær og ny hverdag. Rehabilitering, lejring og kommunikation ved afasi.3D · 5 opgaver · 6 teorierDemensHukommelse, uro og udadreagerende adfærd. Personcentreret omsorg, livshistorie og pårørende.3D · 5 opgaver · 6 teorierDeliriumPludselig forvirring hos en ældre. Opdag det tidligt, find årsagen og skab ro.3D · 5 opgaver · 6 teorierParkinsons sygdomRysten, stivhed og langsomme bevægelser. Medicin til tiden, fald og en hverdag i eget tempo.3D · 5 opgaver · 6 teorierDepressionNedtrykthed, træthed og tab af lyst. Opspor depression hos ældre, og støt håb og aktivitet.3D · 5 opgaver · 6 teorierSkizofreniRecovery, medicin og bivirkninger. Håb, relation og et liv i egen bolig.3D · 5 opgaver · 6 teorierUrinvejsinfektionHyppig årsag til forvirring hos ældre. Observation, væske, hygiejne og hvornår urinprøven giver mening.3D · 5 opgaver · 6 teorierUnderernæringVægttab, appetit og måltidet som fællesskab. Opsporing, energi og protein.3D · 5 opgaver · 6 teorierSynkebesvær (dysfagi)Hoste ved måltider, lungebetændelse og vægttab. Konsistens, siddestilling og ro ved måltidet.3D · 4 opgaver · 6 teorierOsteoporose og faldSkøre knogler, fald og hoftebrud. Faldforebyggelse, træning og rehabilitering efter brud.3D · 5 opgaver · 6 teorierTryksårRisikovurdering, lejring og underlag. Forebyg tryksår hos den sengeliggende og immobile borger.3D · 4 opgaver · 6 teorierKræft og den sidste tidLindring, værdighed og pårørende. Palliativ pleje i eget hjem eller på plejecenter.5 opgaver · 6 teorier

Se alle sygdomme i 3D-kroppen

Temaer

12 temaer, der ofte bruges til prøven. Hvert tema viser kompetencemål, teorier, 3D-modeller og værktøjer.

Relation og kommunikationNår samarbejdet med borgeren eller de pårørende er svært, fx ved angst, sorg, vrede eller nedsat hukommelse.SSA mål 6, 8SSH mål 5, 9Demens og udadreagerende adfærdUro, forvirring og konflikter hos borgere med demens eller delirium, og hvordan du skaber tryghed.SSA mål 4, 6, 8SSH mål 2, 5, 9Rehabilitering og hverdagslivBorgeren vil klare mere selv efter sygdom, fald eller operation. Hvordan støtter du uden at overtage?SSA mål 2, 5, 7SSH mål 4, 6Tidlig opsporing og forværringBorgeren er ændret. Hvordan opdager, vurderer og videregiver du det, før det bliver alvorligt?SSA mål 4, 11SSH mål 2, 3, 10Palliation og den sidste tidLindring, værdighed og samarbejde med de pårørende, når livet går mod enden.SSA mål 3, 6SSH mål 4, 5Psykisk sygdom og recoveryBorgere med psykisk sygdom, der skal finde håb, mening og et liv med sygdommen.SSA mål 5, 6, 8SSH mål 5, 6, 7Medicin og patientsikkerhedMange præparater, fald, bivirkninger og fejl i medicinhåndteringen. Kun på SSA, hvor medicinhåndtering er en del af kompetencemålene.SSA mål 10, 15, 4Kun SSASundhedsfremme, kost og forebyggelseVægttab, inaktivitet, tryksår eller fald, der kan forebygges, og hvordan du motiverer.SSA mål 5, 2SSH mål 7, 4Etik og selvbestemmelseNår borgerens ønsker, de pårørendes ønsker og det faglige ikke peger samme vej.SSA mål 1, 6SSH mål 1, 5Samarbejde, overlevering og dokumentationTværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, når borgeren flytter mellem sygehus og kommune.SSA mål 8, 9, 11SSH mål 9, 10, 3Hygiejne og smitteSmitteudbrud, isolation og vejledning af borgere, pårørende og kolleger.SSA mål 13, 6SSH mål 12, 9Hjælpemidler, teknologi og arbejdsmiljøForflytning, velfærdsteknologi og et godt arbejdsmiljø, også når borgeren har få ressourcer.SSA mål 12, 14SSH mål 11, 13

Eksempelcases

Fiktive borgere, hvor hele opgaven er bygget op efter kriterierne a-d, med disposition og spørgsmål, du kan blive stillet. Åbn en case i værkstedet, og gør den til din egen.

SSA · Demens og udadreagerende adfærd · ProUro om eftermiddagen hos en borger med demensEllen er 84 år og har Alzheimers demens. Hun bor på et plejecenter. Hver eftermiddag bliver hun urolig, går rundt, råber efter sin mor og slår ud efter personalet ved personlig pleje.SSA · Tidlig opsporing og forværring · gratisKOL, åndenød og gentagne indlæggelserHans er 72 år, har svær KOL og bor alene. Han er indlagt for tredje gang på et halvt år. Han er bange for at blive forpustet og sidder det meste af dagen i sin lænestol.SSA · Medicin og patientsikkerhed · ProMange præparater, svimmelhed og faldGrethe er 88 år og får 11 forskellige præparater. Hun er faldet to gange på en måned og siger, hun er svimmel om morgenen.SSA · Palliation og den sidste tid · gratisDen sidste tid i eget hjemKarl er 67 år og har uhelbredelig kræft. Han vil dø hjemme. Hans kone Bente er træt og bange for ikke at kunne klare det.SSA · Sundhedsfremme, kost og forebyggelse · ProForebyggelse af tryksår efter apopleksiBirthe er 79 år og har haft en blodprop i hjernen. Hun er lam i højre side, ligger meget i sengen og har en Braden-score på 12. Hun har rødme over korsbenet.SSA · Psykisk sygdom og recovery · ProRecovery efter en psykoseMads er 34 år og har skizofreni. Han er lige flyttet i egen bolig med bostøtte efter en indlæggelse. Han vil gerne stoppe sin medicin, fordi han har taget på i vægt.SSH · Rehabilitering og hverdagsliv · gratisMorgenpleje efter hoftebrudInge er 81 år og er kommet hjem efter en hofteoperation. Hun har brug for hjælp til bad og påklædning, men siger: "Jeg vil så gerne kunne selv igen."SSH · Sundhedsfremme, kost og forebyggelse · ProVægttab hos en enkemandPoul er 86 år og har mistet sin kone for et halvt år siden. Han har tabt sig 5 kg og spiser kun lidt. Køleskabet er næsten tomt.SSH · Tidlig opsporing og forværring · ProEn borger, der pludselig er sløvRuth er 90 år. I dag er hun sløv, vil ikke spise morgenmad og er mere forvirret end normalt. Hun har lugtende urin.SSH · Hygiejne og smitte · ProOpkastning og diarré på plejecentretTre beboere på samme gang har fået opkastning og diarré. En af dem er Knud, 78 år, som er dement. Hans datter kommer på besøg hver dag.SSA · Tidlig opsporing og forværring · ProHjertesvigt og tre kilo på fire dageKaren er 83 år, har hjertesvigt og bor alene. Hun får vanddrivende medicin. I dag strammer hendes sko, hun sover i lænestolen, og vægten viser 3 kg mere end for fire dage siden.SSA · Sundhedsfremme, kost og forebyggelse · ProType 2-diabetes og kage til kaffenBent er 74 år og har type 2-diabetes. Hans blodsukker er ofte højt, og han har et lille sår på foden, som han ikke har mærket. Han siger: "Kage til kaffen er det eneste, jeg har tilbage."SSH · Rehabilitering og hverdagsliv · ProParkinsons sygdom og en langsom morgenSvend er 77 år og har Parkinsons sygdom. Om morgenen, før medicinen virker, er han stiv og ryster. Han vil gerne klare så meget som muligt selv, men det tager lang tid.SSH · Psykisk sygdom og recovery · ProEnsomhed og tegn på depressionLis er 82 år og bor alene. Hun plejede at gå til banko og strikke, men nu bliver hun i sengen, spiser lidt og siger: "Det hele er lige meget."SSH · Sundhedsfremme, kost og forebyggelse · ProSynkebesvær ved frokostenErik er 80 år og har haft en blodprop i hjernen. Han har synkebesvær og skal have fortykkede drikke. Ved frokosten hoster han, og han vil helst have en almindelig kop kaffe.

3D-modeller og værktøjer til dit oplæg

Brug en model til at forklare en sammenhæng på få sekunder, fx gasudvekslingen ved KOL eller tryk mod huden ved tryksår. Mange modeller har en knap til at gemme billedet, så du kan bruge det i din disposition eller på en planche.

Andre prøver på uddannelsen

Plejeplan har også sider til de andre prøver.

❓

Spørgsmål og svar om den afsluttende prøve

Hvor lang tid varer den afsluttende prøve?

Ved individuel prøve 30 minutter: et oplæg på 5-10 minutter, en dialog på 15-20 minutter og votering på 5 minutter. Ved to elever 60 minutter og ved tre elever 90 minutter.

UO SSA 2026
Tæller min projektopgave med i karakteren?

På SSA står der i uddannelsesordningen, at bedømmelsesgrundlaget er den mundtlige præstation, og at projektopgaven ikke indgår i bedømmelsen. Det er det, du siger og svarer til prøven, der bedømmes.

UO SSA 2026
Hvad er forskellen på prøven for SSA og SSH?

SSA tager udgangspunkt i en projektopgave, som skolen stiller. SSH tager udgangspunkt i en praktisk opgave, som skolen stiller, og som tildeles ved lodtrækning. Begge er mundtlige, varer lige lang tid og bedømmes efter 7-trinsskalaen.

UO SSH 2026
Skal jeg have en disposition?

Ja. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en disposition for dit oplæg. Værkstedet her på siden hjælper dig med at bygge den.

UO SSA 2026
Kan vi gå til prøve i en gruppe?

Ja, med op til tre elever, hvis I har lavet opgaven sammen. I får hver jeres karakter.

UO SSA 2026
Hvad lægger eksaminator vægt på?

Rammen er de fire kriterier i uddannelsesordningen: at begrunde opgaven, bruge teori, reflektere over handlemuligheder og over kommunikation og etik. Din skole beskriver de nærmere bedømmelseskriterier i sin lokale undervisningsplan, så læs den også.

UO SSA 2026
📑

Kilder

Kildebelagt · tjekket 31.10.2026

Prøvens rammer, kriterier og kompetencemål er gengivet ordret fra uddannelsesordningerne af 1. august 2026. Forklaringer, råd, eksempelcases og spørgsmål er Plejeplans egne læringstekster. Casene er fiktive. Din skoles lokale undervisningsplan beskriver de nærmere bedømmelseskriterier.

  1. UddannelsesordningUddannelsesordning for erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent af 1. august 2026 (afsnit 3.1 og 3.8)
  2. UddannelsesordningUddannelsesordning for erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper pr. 1. august 2026 (afsnit 3.1 og 3.8)
  3. UddannelsesordningSEVU: Uddannelsesordninger for social- og sundhedsuddannelserne