Eksamen · SSA

Prøven i farmakologi og medicinhåndtering

Fagets 7 mål, en rød tråd til den mundtlige prøve og 6 øvecases med svarpunkter. Bygget på uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistenter.

🎓

Sådan er prøven

Fag
Farmakologi og medicinhåndtering (16391)
Uddannelse
Social- og sundhedsassistent
Niveau og varighed
Avanceret niveau, 3 uger
Prøve
Mundtlig, med udgangspunkt i en case. Faget udtrækkes altid til prøve, og prøven skal bestås.
Bedømmelse
Standpunktsbedømmelse efter 7-trinsskalaen

Skolen tilrettelægger selv prøven. Spørg din lærer om forberedelsestid, varighed og hvilke hjælpemidler du må have med.

Uddannelsesordning SSA 2026
🎯

De 7 mål, og hvor du træner dem

  1. 1Ansvar, lovgivning og delegation

    Hvad må du som SSA, hvad er delegeret til dig, og hvem har ansvaret for hvad.

    Målet ordret fra uddannelsesordningen
    Eleven kan anvende viden om lovgivning, instrukser, vejledninger og lokale procedurer til at forklare social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetenceområde til selvstændigt at kunne varetage medicinhåndtering i gældende praksis, herunder delegering, opgaveoverdragelse og ledelsens ansvar.
  2. 2Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser

    Hvordan fejl opstår, hvordan du forebygger dem, og hvad du gør, når der er sket noget.

    Målet ordret fra uddannelsesordningen
    Eleven kan anvende viden om kvalitetssikring og utilsigtede hændelser (UTH) til selvstændigt og i det tværprofessionelle samarbejde at kunne fremme patientsikkerheden og forebygge fejl ved medicinhåndtering i praksis, herunder dokumentere, indrapportere samt følge op på sundhedsfaglige tilsyn.
  3. 3Farmakokinetik og farmakodynamik

    Hvad kroppen gør ved lægemidlet, og hvad lægemidlet gør ved kroppen.

    Målet ordret fra uddannelsesordningen
    Eleven kan anvende viden om anatomi og fysiologi til at forklare lægemidlers farmakokinetik, herunder absorption, distribution og elimination og farmakodynamik.
  4. 4Medicinregning

    Tabletter, ml, enheder, procent og infusion, regnet sikkert og med overslag.

    Målet ordret fra uddannelsesordningen
    Eleven kan anvende beregninger af medicin for at fremme patientsikkerheden og forebygge fejl ved medicinhåndtering.
  5. 5Lægemiddelgrupper, virkning og bivirkninger

    De almindelige hovedgrupper, og hvad du konkret skal observere hos borgeren.

    Målet ordret fra uddannelsesordningen
    Eleven kan anvende viden om almen og speciel farmakologi, herunder psykofarmaka til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer inden for de mest almindelige hovedgrupper, herunder hvilken betydning det har for observationen af borgere og patienter.
  6. 6Vejledning og samarbejde

    At vejlede og motivere borgeren, støtte selvadministration og samarbejde med egen læge.

    Målet ordret fra uddannelsesordningen
    Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogiske metoder, redskaber og praksisformer, herunder vejledning, motivation og selvadministration i samarbejdet med borgere, patienter og pårørende i primær og sekundær sektor, herunder samarbejde med almen praksis til at øge kvaliteten og patientsikkerheden ved medicinhåndtering.
  7. 7Hygiejne og arbejdsmiljø

    Ren håndtering af medicin, og hvordan du beskytter dig selv mod skadelige stoffer.

    Målet ordret fra uddannelsesordningen
    Eleven kan anvende viden om hygiejne og risikofaktorer ved medicinhåndtering herunder arbejdsmiljøudvalgets opgave og arbejdsmiljøcertificering til at forebygge arbejdsskader i praksis.
🧵

En rød tråd til den mundtlige prøve

Brug de samme otte trin, uanset hvilken case du trækker. Så kommer du rundt om alle målene, og du har noget at holde fast i, hvis du bliver nervøs.

  1. SituationenFortæl kort, hvem borgeren er, og hvad der sker. Hvad lægger du mærke til?
  2. Lægemidlet Mål 5Hvilken hovedgruppe hører det til, hvad bruges det til, og hvordan virker det?
  3. I kroppen Mål 3Optagelse, fordeling, omsætning og udskillelse. Hvad betyder alder, nyrer og lever her?
  4. Observation Mål 5Hvilke virkninger og bivirkninger skal du holde øje med, og hvornår skal du reagere?
  5. Ansvar og sikkerhed Mål 1 og 2Hvad er delegeret til dig, hvad siger instruksen, og hvordan forebygger du fejl?
  6. Regning Mål 4Er der en dosis, et rumfang eller en infusion, så regn den, og vis dit overslag.
  7. Borgeren og samarbejdet Mål 6Hvordan vejleder du borgeren og de pårørende, og hvem samarbejder du med?
  8. Hygiejne og arbejdsmiljø Mål 7Hvordan håndterer du medicinen rent og sikkert, også for din egen skyld?
🗂️

Øvecases

Borgerne er opdigtede. Læs casen, svar højt på spørgsmålene, og fold derefter svarpunkterne ud.

Blodfortyndende (DOAK)

Eliquis og et fald

Borgeren: Inger, 84 år, bor i eget hjem med hjemmepleje. Hun har atrieflimren og får Eliquis (apixaban) morgen og aften fra dosisdispenseret medicin.

Situationen: Ved morgenbesøget fortæller Inger, at hun faldt i badeværelset i nat og slog hovedet let. Hun har et blåt mærke på armen og siger, at hun har det fint.

  1. Hvorfor er et fald særligt alvorligt, når man får Eliquis, og hvad observerer du? Mål 5
  2. Forklar kort, hvordan apixaban virker, og hvorfor det gives to gange i døgnet. Mål 3
  3. Hvad gør du lige nu, og hvem skal vide det? Hvad skal dokumenteres? Mål 1 og 2
  4. Hvordan kan du sammen med Inger forebygge nye fald? Mål 6
Vis svarpunkter
  • Blodfortyndende medicin øger risikoen for blødning, også en blødning i hovedet, der kan vise sig timer efter et fald. Følg arbejdspladsens instruks: kontakt sygeplejerske eller læge efter et fald med slag mod hovedet hos en borger i blodfortyndende behandling.
  • Observer bevidsthed, hovedpine, kvalme, opkast, sløvhed, nye blå mærker, blod i urin eller afføring og næseblod.
  • Apixaban hæmmer en faktor i blodets størkning (faktor Xa). Virkningen aftager i løbet af døgnet, derfor gives den morgen og aften. Glemte doser og dobbelte doser er begge en risiko.
  • Blodfortyndende medicin hører til risikosituationslægemidlerne. Dokumentér faldet, dine observationer og hvem du har kontaktet.
  • Faldforebyggelse: lys om natten, skridsikker måtte, fodtøj, tjek af svimmelhed og medicin, der kan give fald.
Medicin.dk: DOAKMedicin.dk: EliquisSTPS: BlodfortyndendeSST: NKR Fald
Vanddrivende (loop-diuretika)

Vanddrivende medicin i en hedebølge

Borgeren: Holger, 79 år, plejehjem. Han har hjertesvigt og får Furix (furosemid) om morgenen.

Situationen: Det er varmt, og Holger har drukket lidt i to dage. Han er svimmel, når han rejser sig, og hans tunge er tør. Han har tisset mindre end normalt.

  1. Hvad gør furosemid, og hvorfor bliver Holger påvirket af varmen? Mål 5
  2. Hvorfor er ældre mere følsomme for vanddrivende medicin? Tænk på nyrerne og kroppens vand. Mål 3
  3. Hvilke observationer gør du, og hvad giver du videre til sygeplejersken? Mål 5 og 1
  4. Hvorfor gives furosemid om morgenen, og hvordan forklarer du det til Holger? Mål 6
Vis svarpunkter
  • Furosemid får nyrerne til at udskille mere salt og vand. Det letter hjertet, men ved varme og lille væskeindtag kan Holger blive dehydreret.
  • Ældre har mindre vand i kroppen og ofte nedsat nyrefunktion. Derfor kommer bivirkninger som væskemangel, svimmelhed og saltforstyrrelser lettere.
  • Observer væskeindtag, urinmængde, vægt, blodtryk ved stillingsskift, svimmelhed, forvirring og tør mund. Giv det videre, så lægen kan tage stilling til dosis og blodprøver.
  • Gives om morgenen, så vandladningen ikke forstyrrer nattesøvnen og øger risikoen for fald om natten.
Medicin.dk: DiuretikaMedicin.dk: FurixMedicin.dk: Ældre
Stærke opioider

Smertestillende og forstoppelse

Borgeren: Bent, 71 år, i hjemmet med kræft. Han får morfin som depottabletter morgen og aften og morfin som PN mod gennembrudssmerter.

Situationen: Bent har ikke haft afføring i fire dage og har ondt i maven. Han har taget PN-morfin tre gange i går og virker mere søvnig end normalt.

  1. Hvorfor giver morfin forstoppelse, og hvilke andre bivirkninger observerer du? Mål 5
  2. Hvad er forskellen på depottabletten og PN-dosen? Hvorfor må depottabletter ikke knuses? Mål 3
  3. Hvordan dokumenterer du PN-medicin, og hvornår skal sygeplejersken kontaktes? Mål 1 og 2
  4. PN-dosis er 10 mg morfin, og den orale opløsning indeholder 2 mg/ml. Hvor mange ml giver du? Mål 4
Vis svarpunkter
  • Opioider bremser tarmens bevægelser, så næsten alle får forstoppelse. Derfor gives der ofte afføringsmiddel fast sammen med opioidet.
  • Observer sløvhed, vejrtrækning, forvirring, kvalme, vandladning og smerternes virkning efter hver PN-dosis.
  • Depottabletten frigiver morfin langsomt over mange timer. Knuses den, frigives hele dosis på én gang, og det kan give en farlig overdosis. PN virker hurtigt og kort.
  • Dokumentér PN-dosis, tidspunkt, årsag og virkning. Mere søvnighed og flere PN-doser skal gives videre til sygeplejersken.
  • Regning: 10 mg ÷ 2 mg/ml = 5 ml.
Medicin.dk: OpioiderMedicin.dk: MorfinSTPS: OpioiderMedicin.dk: LaksantiaMedicin.dk: Knusning
Antipsykotika

Psykofarmaka til en borger med demens

Borgeren: Grethe, 88 år, plejehjem med demens. Lægen har for to uger siden ordineret et antipsykotikum mod uro og råb om aftenen.

Situationen: Grethe er roligere, men hun sover meget om dagen, er faldet to gange og går mere usikkert og stift.

  1. Hvilke bivirkninger kan antipsykotika give hos ældre med demens? Mål 5
  2. Forklar kort, hvordan antipsykotika virker på signalstoffet dopamin. Mål 3
  3. Hvordan samarbejder du med lægen og de pårørende om, om behandlingen skal fortsætte? Mål 1 og 6
  4. Hvilke tiltag uden medicin kan dæmpe uroen om aftenen? Mål 6
Vis svarpunkter
  • Antipsykotika kan give sløvhed, svimmelhed, stivhed og rystelser, og dermed fald. Hos ældre med demens er der også øget risiko for alvorlige bivirkninger, så behandlingen skal være kort og følges tæt.
  • De blokerer dopamin i hjernen. Det dæmper uro, men samme blokering i bevægecentrene giver stivhed og usikker gang.
  • Beskriv konkret, hvad du ser (søvn, fald, gang), og giv det videre, så lægen kan vurdere dosis eller ophør. Inddrag de pårørende i, hvad der hjælper Grethe.
  • Ikke-medicinske tiltag: faste rutiner, ro og lys om aftenen, genkendelige aktiviteter og at finde årsagen til uroen, fx smerter, sult eller toiletbehov.
Sundhed.dk: AntipsykotikaMedicin.dk: AP-bivirkn.Medicin.dk: AP-forsigtigh.Medicin.dk: Ældre
Insulin

Insulin og lavt blodsukker

Borgeren: Mette, 66 år, i eget hjem med type 2-diabetes. Hun tager selv sin langtidsvirkende insulin om aftenen, men har mistet appetitten efter en influenza.

Situationen: Ved formiddagsbesøget er Mette svedig, rystende og forvirret. Hun har ikke spist morgenmad.

  1. Hvad tyder Mettes symptomer på, og hvad gør du med det samme? Mål 5
  2. Hvorfor kan insulin give lavt blodsukker, når man ikke spiser? Mål 3
  3. Hvordan vejleder du Mette i selvadministration, når hun er syg og ikke spiser? Mål 6
  4. Hvem skal kontaktes, og hvad skal dokumenteres? Mål 1 og 2
Vis svarpunkter
  • Sved, rysten og forvirring hos en borger i insulinbehandling kan være lavt blodsukker. Mål blodsukkeret efter instruksen, og giv hurtigt sukker, hvis hun kan synke sikkert. Er hun ikke vågen nok til at synke, så tilkald hjælp efter den akutte procedure.
  • Insulin sænker blodsukkeret uanset, om man har spist. Når appetitten forsvinder, kan den vante dosis blive for stor.
  • Ved sygdom skal planen for insulin og måltider aftales med lægen eller diabetessygeplejersken. Mette skal vide, hvilke tegn hun skal reagere på.
  • Kontakt sygeplejersken. Dokumentér blodsukker, symptomer, hvad du gav, og effekten.
Medicin.dk: InsulinSTPS: Antidiabetika
Patientsikkerhed

Forkert dosisæske

Borgeren: Kaj, 76 år, i eget hjem, får dosisdispenseret medicin.

Situationen: Du opdager, at Kaj har taget morgendosen fra en pose med en anden dato. Din kollega har stillet posen frem i går og knust en tablet, fordi Kaj har svært ved at synke.

  1. Hvad gør du nu, og hvordan rapporterer du hændelsen? Mål 2
  2. Hvem har ansvaret for hvad: dig, kollegaen, lederen og lægen? Mål 1
  3. Hvilke tabletter må ikke knuses, og hvad gør du, hvis en borger har svært ved at synke? Mål 5 og 7
  4. Hvorfor kan knusning af medicin også være en risiko for dig selv? Mål 7
Vis svarpunkter
  • Sørg for Kajs sikkerhed først: hvad har han fået, og skal lægen eller sygeplejersken vurdere det? Følg instruksen, og rapportér derefter hændelsen som en utilsigtet hændelse, så man kan lære af den.
  • Du har ansvar for det, du selv gør inden for din delegation. Lederen har ansvar for instrukser og oplæring, og lægen har ansvaret for ordinationen.
  • Depot- og enterotabletter må som udgangspunkt ikke knuses. Ved synkebesvær skal lægen eller apoteket spørges om en anden form, fx flydende medicin.
  • Støv fra knust medicin kan indåndes eller komme på huden, og nogle stoffer er skadelige for dig. Følg arbejdspladsens regler for knusning og værnemidler.
STPS: RisikosituationerSTPS: MedicinhåndteringMedicin.dk: Knusning
💪

Træn det, der kommer til prøve

❓

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan foregår prøven i farmakologi og medicinhåndtering?

Faget afsluttes med en obligatorisk mundtlig prøve med udgangspunkt i en case, som eleven skal bestå. Faget udtrækkes altid til prøve. Skolen tilrettelægger selv prøven, så spørg din lærer om forberedelsestid og varighed.

Hvor mange mål er der i faget?

Syv faglige mål: ansvar og lovgivning, patientsikkerhed og UTH, farmakokinetik og farmakodynamik, medicinregning, lægemiddelgrupper med virkning og bivirkninger, vejledning og samarbejde, og hygiejne og arbejdsmiljø. Det ottende punkt i uddannelsesordningen er selve prøven.

Har social- og sundhedshjælpere også farmakologiprøven?

Nej. Faget Farmakologi og medicinhåndtering hører til social- og sundhedsassistentuddannelsen. På hjælperuddannelsen indgår medicinhåndtering som en delegeret opgave i andre fag.

Hvordan forbereder jeg mig bedst?

Øv dig i at tale ud fra en case med en fast rød tråd: situationen, lægemidlet, hvad der sker i kroppen, observation, ansvar og sikkerhed, regning, vejledning og hygiejne. Brug øvecasene på siden, og test dig selv i lægemiddelgrupperne og medicinregningen.

🔗

Se også på Plejeplan

📑

Kilder

Kildebelagt · tjekket 4. oktober 2026

Fagets mål og prøveform er gengivet fra uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistenter af 1. august 2026. Casene er opdigtede, og svarpunkterne er vores egne læringstekster ud fra kilderne nedenfor. Følg altid ordinationen og din arbejdsplads' instruks.

  1. UddannelsesordningUddannelsesordning for social- og sundhedsassistentuddannelsen af 1. august 2026, fag 16391 Farmakologi og medicinhåndtering (side 17 og 33), SEVU
  2. OpslagsværkMedicin.dk: Direkte orale antikoagulantia (DOAK)
  3. OpslagsværkMedicin.dk: Eliquis (apixaban): farmakokinetik og administration
  4. MyndighedStyrelsen for Patientsikkerhed: Blodfortyndende medicin (antikoagulantia)
  5. National retningslinjeSundhedsstyrelsen: National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre (2018)
  6. OpslagsværkMedicin.dk: Diuretika
  7. OpslagsværkMedicin.dk: Furix (furosemid): farmakokinetik
  8. OpslagsværkMedicin.dk (pro.medicin.dk): Skrøbelige og ældre, information til sundhedsfaglige
  9. OpslagsværkMedicin.dk: Opioider (analgetika)
  10. OpslagsværkMedicin.dk: Morfin "DAK"farmakokinetik
  11. MyndighedStyrelsen for Patientsikkerhed: Opioider
  12. OpslagsværkMedicin.dk: Laksantia
  13. OpslagsværkMedicin.dk: Håndtering af tabletter og kapsler
  14. OpslagsværkPatienthåndbogen (sundhed.dk): Antipsykotisk medicin
  15. OpslagsværkMedicin.dk: Antipsykotika, bivirkninger
  16. OpslagsværkMedicin.dk: Antipsykotika, forsigtighedsregler
  17. OpslagsværkMedicin.dk: Insulin
  18. MyndighedStyrelsen for Patientsikkerhed: Medicin mod diabetes (antidiabetika)
  19. MyndighedStyrelsen for Patientsikkerhed: Risikosituationer
  20. MyndighedStyrelsen for Patientsikkerhed: Korrekt håndtering af medicin

Farmakologi er læringsmateriale. Følg altid lægens ordination, produktresuméet og din arbejdsplads' instruks for medicinhåndtering, og spørg sygeplejersken, når du er i tvivl.