⚗️
Teori · SSA/SSH · SOSU

Farmakologi – risikosituationslægemidler og terapeutisk bredde

Klinisk farmakologi for SSA

Se nøglebegreberne → Åbn i appen
📖

Kort fortalt

Syv lægemiddelgrupper står bag en stor del af de alvorlige medicinfejl. Styrelsen for Patientsikkerhed kalder dem risikosituationslægemidler og anbefaler rutinen STOP TÆNK TJEK, hver gang du håndterer dem.

Baggrund og historie

Terapeutisk bredde er afstanden mellem den dosis, der virker, og den, der er giftig. Ved et smalt terapeutisk vindue – fx digoxin, warfarin og litium – skal der kun lidt til, før virkningen bliver for stor eller for lille, og derfor bruges blodprøvekontrol. Litium er ikke på listen over risikosituationslægemidler, men kræver samme omhu. Farmakokinetik (ADME): absorption → distribution → metabolisme → elimination.

🔑

Nøglebegreber

STOP TÆNK TJEK
stop op, tænk over risikoen, og tjek dosis, enhed, tidspunkt og borger, før du giver medicinen
Diabetesmedicin
(insulin og tabletter som metformin) – lavt blodsukker; tjek enheder og tidspunkt
Blodfortyndende medicin
(warfarin, hepariner, NOAK) – blødningsrisiko; observér blå mærker og blødning
Opioider
(fx morfin, oxycodon, tramadol, fentanyl) – sløvhed og langsom vejrtrækning; forveksling af styrker
Digoxin
smalt terapeutisk vindue; kvalme, synsforstyrrelser og langsom puls kan være tegn på forgiftning
Gentamicin
antibiotikum ved alvorlig infektion; kan skade nyrer og hørelse
Kalium
(kaliumklorid, kaliumfosfat) – for meget kalium kan give livstruende hjerterytmeforstyrrelser
Lavdosis methotrexat
(mod gigt og psoriasis) – tages én gang om ugen; gives det dagligt ved en fejl, kan det være dødeligt
🤝

Anvendelse i SSA-praksis

Brug Farmakologi – risikosituationslægemidler og terapeutisk bredde på en borgersituation

I opslagsværket står teorien sammen med konkrete situationer, handlinger og AI-feedback på din dokumentation.

Åbn i opslagsværket → Alle teorier
📚

Kilder og pensum

🔗

Videre herfra

Bruges især ved

Procedurer trin for trin

Relaterede teorier