Eksamenscase om kraft og tyngdekraft (F = m · g), moment og vægtstang, gnidning og glidestykke og arbejde og energi – med forsøg (lineal og lodder, kraftmåler).
Kildebelagt · tjekket 6.10.2026 · 3 problemstillinger · 2 forsøg
Karl har haft en blodprop i hjernen og er lam i venstre side. Han vejer 92 kg. Han skal flyttes fra sengen til kørestolen flere gange om dagen. En ny kollega vil løfte ham med bøjet ryg og strakte arme.
Tilsammen skal problemstillingerne dække fagets mål. Tabellen viser, hvilket kernestof hver problemstilling rammer. Casen dækker 3 af 7 områder.
| Problemstilling | 🧮Beregninger | 🧪Eksperimentelt arbejde | ⚡Energi og energiomsætning | ⚛️Stoffers opbygning og egenskaber | ⚠️Kemikalier og sikkerhed | 🦠Cellebiologi | 🌿Fotosyntese og respiration |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1. Hvor stor er tyngdekraften på Karl? | ● | ● | |||||
| 2. Hvorfor belaster det ryggen mere at holde byrden langt fra kroppen? | ● | ● | |||||
| 3. Hvorfor gør et glidestykke forflytningen lettere? | ● | ● |
Masse måles i kg. Kraft måles i newton (N). Tyngdekraften er den kraft, Jorden trækker i Karl med.
Hvis Karl skulle løftes lodret op, skulle man bruge en kraft mindst lige så stor som tyngdekraften. Arbejdet ved at løfte er kraft gange vej.
F = m · g og W = F · s
Tyngdekraften på Karl er ca. 900 N. Et løft på en halv meter kræver ca. 450 J – alt for meget til at løfte manuelt.
Det kræver mindre kraft på et glat underlag (som et glidestykke).
Kraften er størst på håndklædet og mindst på plastikken.
Gnidningskraften afhænger af underlaget og af, hvor hårdt byrden trykker. Glidestykker gør gnidningen lille, så borgeren kan flyttes med lille kraft og uden at huden trækkes (forskydning).
Karl skal ikke løftes. Brug hans egne ressourcer og de hjælpemidler, der er bestemt – fx glidebræt, drejeskive eller personløfter.
Hvor stor er tyngdekraften på Karl?
Masse er mængden af stof (kg). Kraft er et træk eller skub (N).
Det er tyngdeaccelerationen i Danmark.
Moment er en krafts drejende virkning. Det beregnes som kraft gange arm (den vinkelrette afstand fra omdrejningspunktet).
Når man bøjer sig frem med strakte arme, bliver armen lang. Rygmusklerne sidder meget tæt på omdrejningspunktet, så de skal yde en kraft, der er mange gange større end byrden.
Arbejdstilsynet regner med lavere grænser, jo længere væk fra kroppen byrden er: tæt ved kroppen er grænsen langt højere end ved strakte arme.
M = F · a
Tre gange så lang arm giver tre gange så stort moment. Rygmusklen skal trække med ca. 900 N for at holde en byrde på kun 100 N ude i strakte arme (forenklet model).
Det samme lod skal holdes med dobbelt så stor kraft, når det flyttes dobbelt så langt ud.
Moment på begge sider er lige store, når linealen er i balance.
Moment = kraft · arm. Ryggen er en vægtstang: holdes borgeren eller kassen langt fra kroppen, bliver armen lang, og rygmusklerne skal yde meget mere.
Arbejd tæt på borgeren, med ret ryg og bøjede knæ, og brug hjælpemidler. Følg forflytningsvurderingen.
Hvorfor belaster det ryggen mere at holde byrden langt fra kroppen?
En krafts drejende virkning: kraft gange arm.
Ved at komme tæt på – så bliver armen kort.
Gnidningskraften virker imod bevægelsen. Den afhænger af, hvor hårdt to flader trykkes sammen, og af hvor ru de er.
Et glidestykke har en meget glat overflade, så gnidningen bliver lille. Karl kan flyttes med en lille kraft, og huden bliver ikke trukket (forskydning), som kan give tryksår.
Det kræver mindre kraft på et glat underlag (som et glidestykke).
Kraften er størst på håndklædet og mindst på plastikken.
Gnidningskraften afhænger af underlaget og af, hvor hårdt byrden trykker. Glidestykker gør gnidningen lille, så borgeren kan flyttes med lille kraft og uden at huden trækkes (forskydning).
Brug glidestykke og andre hjælpemidler korrekt, og fjern dem efter brug, så Karl ikke glider ud af stol eller seng.
Hvorfor gør et glidestykke forflytningen lettere?
Når Karl skal stå sikkert – fx skridsikre sko og bremser på kørestolen.
Når huden holdes fast, mens kroppen glider. Vævet strækkes, og blodkarrene klemmes.
Skrevet med egne ord ud fra grundfagsbekendtgørelsen, danske myndigheder (sundhed.dk, SST, SSI, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen), opslagsværker og internationale lærebøger. Borgerne i casene er opdigtede.
Din skoles prøvevejledning gælder altid. Spørg din lærer, hvis du er i tvivl om, hvad du må tage med til prøven.