Dorothea Orem: egenomsorgsteorien forklaret

Q: Hvad er egenomsorgssvigt ifølge Orem?

Egenomsorgssvigt er kløften — forskellen — mellem, hvad borgeren har brug for at gøre for sig selv (egenomsorgskrav), og hvad vedkommende faktisk er i stand til (egenomsorgskapacitet).

Q: En borger kan godt vaske overarme og ansigt selv, men ikke ryggen. Hvilken plejemetode er relevant?

Borgeren klarer noget selv men ikke alt — det er delvist kompenserende plejeform. SSA kompenserer for det borgeren ikke kan, og lader ham/hende gøre resten.

Q: Hvad er målet med Orems rehabiliterende tilgang?

Målet er at styrke borgerens egenomsorgskapacitet — hvad borgeren selv kan — og dermed reducere egenomsorgssvigtet og behovet for kompenserende pleje over tid.

Q: Hvornår bruges den støttende-undervisende plejeform?

Støttende-undervisende plejeform bruges når borgeren har kapaciteten til at klare egenomsorgen, men mangler viden, vejledning eller opmuntring til at gøre det.

📖

Kort fortalt

Dorothea Orem (1914–2007) udviklede en sygeplejeteori baseret på begrebet egenomsorg — de aktiviteter et menneske selv udfører for at opretholde liv, sundhed og velvære. Når egenomsorgskapaciteten er utilstrækkelig, opstår et egenomsorgssvigt, der kræver pleje.

Baggrund og historie

Orems teori fra 1959 er en af de mest indflydelsesrige sygeplejeteorier. Den understøtter rehabilitering og recovery-tilgangen: borgeren gør selv hvad han/hun kan — SSA kompenserer og støtter det resterende.

🔑

Nøglebegreber

Egenomsorg

Hvad borgeren selv kan gøre for at opretholde liv, sundhed og velvære.

Egenomsorgssvigt

Kløften mellem, hvad borgeren kan, og hvad der kræves — det, der skaber plejebehov.

Fuldt kompenserende

SSA overtager alle opgaver — borgeren kan intet selv. Fx ved bevidsthedssvækkelse.

Delvist kompenserende

SSA og borger deler opgaverne — borgeren klarer det han/hun kan.

Støttende-undervisende

Borgeren kan selv men har brug for vejledning, undervisning eller opmuntring.

Universelle egenomsorgskrav

Grundlæggende menneskelige behov: luft, vand, mad, elimination, aktivitet, social interaktion.

🤝

Anvendelse i SSA-praksis

Identificér hvad borgeren KAN selv — og lad ham/hende gøre det, selv om det tager tid
Vælg den rette plejemetode: fuldt kompenserende, delvist kompenserende eller støttende
Rehabilitering og Orem hænger tæt sammen: mål er at styrke egenomsorgskapaciteten
Dokumentér borgerens egenomsorgsressourcer og brist tydeligt i FSIII
Spørg ved hvert besøg: "Hvad vil du prøve selv i dag?"

📋

Kobling til FSIII

FSIII-relevans

Orem understøtter FSIII direkte: vurder egenomsorgskapacitet i relevante kategorier (Personlig pleje, Ernæring osv.) og beskriv hvad borgeren selv klarer versus hvad SSA kompenserer. Rehabiliterende tilgang.

🧠

Selvtest – 4 spørgsmål

Klik på det svar du mener er korrekt. Du får øjeblikkelig forklaring.

1. Hvad er egenomsorgssvigt ifølge Orem?

A En alvorlig sygdom

B Kløften mellem borgerens egenomsorgsbehov og kapacitet

C Mangel på SSA-personale

D En psykisk krise

2. En borger kan godt vaske overarme og ansigt selv, men ikke ryggen. Hvilken plejemetode er relevant?

A Fuldt kompenserende

B Støttende-undervisende

C Delvist kompenserende

D Ingen pleje nødvendig

3. Hvad er målet med Orems rehabiliterende tilgang?

A At SSA overtager alle opgaver for at spare borgerens kræfter

B At styrke borgerens egenomsorgskapacitet og reducere plejebehovet

C At planlægge indlæggelse

D At diagnosticere borgerens sygdom

4. Hvornår bruges den støttende-undervisende plejeform?

A Borgeren kan intet selv

B Borgeren er bevidsthedssvækket

C Borgeren kan selv men mangler viden, motivation eller vejledning

D Borgeren har akut infektion

🔗

Videre herfra

Bruges især ved

🦠Infektion 🥗Ernæring 🩸Diabetes 🧠Demens 🦷Mund- og tandpleje 🫁KOL

Orems egenomsorgsteori