SSH · 16 oplæringsmål · 2025

Oplæringsmål for social- og sundhedshjælper (SSH)

Alle 16 mål fra uddannelsesordningen af 1. august 2025, ordret og forklaret med eksempler fra praksis, hvad din praktikvejleder kigger efter, og hvor du kan træne det.

Se SSA-målene
Pleje, rehabilitering og hverdagsliv

Oplæringsmål 1: Personlig pleje og praktisk hjælp

Eleven kan professionelt og selvstændigt udføre personlig pleje og omsorg samt varetage personlig og praktisk hjælp, så borgeren kan bevare sin mulighed for livsudfoldelse og livskvalitet.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedshjælperuddannelsen, oplæringsmål 1

Kort sagt: Det helt grundlæggende i jobbet: personlig hygiejne og praktisk hjælp udført på en måde, der respekterer borgeren og giver plads til, at de fortsat lever det liv de gerne vil.

I praksis

  • Du hjælper med bad og påklædning, så borgeren bestemmer rækkefølgen og selv gør det, borgeren kan.
  • Du gør rent og handler ind, så hjemmet fungerer på borgerens måde.
  • Du tager dig tid til at tale med borgeren under plejen.

Sådan viser du det

  • Plejen er grundig, hygiejnisk og respektfuld.
  • Du tager hensyn til borgerens vaner og ønsker.
  • Borgeren oplever at have indflydelse.

Spørg dig selv

  • Hvad betyder livskvalitet for netop denne borger?
  • Hvordan viste jeg respekt under plejen?

Bidrager til kompetencemål 1, 2, 3, 4, 5 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Pleje, rehabilitering og hverdagsliv

Oplæringsmål 2: Motivation og rehabilitering

Eleven kan, under hensyntagen til selvbestemmelsesretten, motivere borgeren til at tage aktivt del i det rehabiliterende forløb, så egenomsorg, trivsel og praktisk funktionsevne bevares i hverdagen i videst mulig omfang.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedshjælperuddannelsen, oplæringsmål 2

Kort sagt: I stedet for at gøre tingene FOR borgeren, skal du kunne motivere dem til selv at være med: samtidig med at du respekterer, at det er borgerens eget valg, hvor meget de vil deltage.

I praksis

  • Du motiverer en borger til selv at tage strømperne på med et hjælpemiddel.
  • Du støtter en borger i et rehabiliteringsforløb og fortæller om fremskridt.
  • Du respekterer, at borgeren nogle dage ikke har kræfterne.

Sådan viser du det

  • Du motiverer uden at presse.
  • Du kender borgerens mål i forløbet.
  • Du respekterer borgerens valg.

Spørg dig selv

  • Hvad motiverer borgeren til at deltage?
  • Hvor går grænsen mellem at motivere og at presse?

Bidrager til kompetencemål 4, 5 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Sygepleje, observation og sundhedsfremme

Oplæringsmål 3: Sundhedsfremme og ændringer i tilstand

Eleven kan arbejde sundhedsfremmende og forebyggende og reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedshjælperuddannelsen, oplæringsmål 3

Kort sagt: Du skal kunne lægge mærke til, når noget ændrer sig hos borgeren (humør, appetit, gangfunktion), og vide, hvad du skal gøre ved det.

I praksis

  • Du lægger mærke til, at en borger drikker mindre og er mere træt, og giver det videre.
  • Du opdager, at en borger trækker sig fra andre, og taler med borgeren om det.
  • Du hjælper en borger med at bevæge sig lidt mere i hverdagen.

Sådan viser du det

  • Du opdager ændringer i både krop, psyke og sociale forhold.
  • Du reagerer og videregiver til den rette.
  • Du arbejder forebyggende i det daglige.

Spørg dig selv

  • Hvad er normalt for denne borger?
  • Hvem skulle vide besked, og hvornår?
Træn det på PlejeplanTOBSDehydreringDelirium

Bidrager til kompetencemål 2, 4, 7 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Sygepleje, observation og sundhedsfremme

Oplæringsmål 4: Livsstil, tilbud og netværk

Eleven kan, under hensyntagen til livsstil og livsvilkår, selvstændigt motivere og understøtte borgeren i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse samt informere borgeren om relevante private og kommunale tilbud, herunder kontakt til netværk og frivillige.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedshjælperuddannelsen, oplæringsmål 4

Kort sagt: Du skal kende de lokale tilbud (foreninger, frivillige, kommunale ordninger) godt nok til at kunne pege borgeren derhen, når det giver mening.

I praksis

  • Du fortæller en ensom borger om en lokal seniorklub og hjælper med at tage kontakt.
  • Du taler med en borger om at gå en tur hver dag, på en måde der passer til borgerens liv.
  • Du kender kommunens tilbud, fx træning eller besøgsvenner.

Sådan viser du det

  • Du tager hensyn til borgerens livsstil og vilkår.
  • Du kender de lokale tilbud.
  • Du støtter borgeren i at tage kontakt.

Spørg dig selv

  • Hvilke tilbud kender jeg i borgerens område?
  • Hvordan respekterer jeg borgerens valg af livsstil?

Bidrager til kompetencemål 1, 6, 7 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Sygepleje, observation og sundhedsfremme

Oplæringsmål 5: Screening og tidlig opsporing

Eleven kan ud fra et fagligt skøn, samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger til tidlig opsporing, kommunale procedurer og retningslinjer, selvstændigt iværksætte handlinger, herunder relevante screeninger, i forhold til borgerens hverdagsliv.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedshjælperuddannelsen, oplæringsmål 5

Kort sagt: Du skal kunne bruge de faste screeningsredskaber (fx tryksår- eller ernæringsscreening) til at opdage problemer tidligt, før de vokser sig store.

I praksis

  • Du vurderer tryksårsrisiko hos en borger, der sidder meget, og sætter tiltag i gang.
  • Du screener for ernæring hos en borger, der har tabt sig.
  • Du bruger kommunens procedure for tidlig opsporing, når en borger virker anderledes.

Sådan viser du det

  • Du bruger screeningsredskaberne korrekt.
  • Du handler på resultatet efter retningslinjen.
  • Du dokumenterer og videregiver.

Spørg dig selv

  • Hvilken screening var relevant her, og hvorfor?
  • Hvad gjorde jeg med resultatet?

Bidrager til kompetencemål 2, 8 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Sygepleje, observation og sundhedsfremme

Oplæringsmål 6: Kost, ernæring og måltider

Eleven kan, på baggrund af fagligt skøn af borgerens ernæringstilstand, iværksætte relevante initiativer, der fokuserer på borgerens kost og ernæring, herunder måltidets betydning.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedshjælperuddannelsen, oplæringsmål 6

Kort sagt: God ernæring handler om mere end kalorier: måltidet er også socialt. Du skal kunne vurdere, om en borger er ved at blive underernæret, og gøre noget ved det.

I praksis

  • Du vejer en borger og opdager et vægttab, som du giver videre.
  • Du gør måltidet hyggeligt og spiser eventuelt med, så borgeren får mere lyst til mad.
  • Du tilbyder små, energitætte måltider til en borger med lille appetit.

Sådan viser du det

  • Du vurderer ernæringstilstanden ud fra vægt, appetit og hvad borgeren spiser.
  • Du sætter relevante tiltag i gang.
  • Du ser måltidet som en social og kulturel begivenhed.

Spørg dig selv

  • Hvad påvirker borgerens appetit?
  • Hvordan kunne måltidet blive bedre for borgeren?

Bidrager til kompetencemål 2, 4, 6, 7 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Pleje, rehabilitering og hverdagsliv

Oplæringsmål 7: Aktiviteter i hverdagslivet

Eleven kan selvstændigt støtte, vejlede, igangsætte og evaluere fysiske, kulturelle, kreative og sociale aktiviteter sammen med borgeren for at støtte borgeren i at mestre eget hverdagsliv.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedshjælperuddannelsen, oplæringsmål 7

Kort sagt: Aktiviteter skal tage udgangspunkt i, hvad DEN borger finder meningsfuldt, og du skal kunne vurdere bagefter, om det faktisk hjalp.

I praksis

  • Du går en tur med en borger, der tidligere elskede at gå i haven.
  • Du hjælper en borger med at komme med til en kulturel aktivitet.
  • Du evaluerer sammen med borgeren, om aktiviteten var god.

Sådan viser du det

  • Aktiviteten tager udgangspunkt i borgeren.
  • Du igangsætter og støtter, men tager ikke over.
  • Du evaluerer effekten.

Spørg dig selv

  • Hvad giver borgeren mening i hverdagen?
  • Hvordan kunne jeg se, om aktiviteten hjalp?

Bidrager til kompetencemål 2, 4, 5, 6 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Pleje, rehabilitering og hverdagsliv

Oplæringsmål 8: Digitale hjælpemidler

Eleven kan selvstændigt informere og understøtte i brug af digitale hjælpemidler med fokus på træning og praktisk hjælp.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedshjælperuddannelsen, oplæringsmål 8

Kort sagt: Mange borgere bruger i dag digitale hjælpemidler (skærmbesøg, træningsapps, alarmer): du skal kunne hjælpe dem godt i gang med det.

I praksis

  • Du hjælper en borger i gang med skærmbesøg.
  • Du viser en borger, hvordan en træningsapp eller et digitalt hjælpemiddel bruges.
  • Du støtter en borger, der er usikker på teknologi, i små trin.

Sådan viser du det

  • Du kan forklare hjælpemidlet enkelt.
  • Du tilpasser hjælpen til borgerens erfaring.
  • Du tjekker, om borgeren kan bruge det selv.

Spørg dig selv

  • Hvad gør borgeren usikker på teknologien?
  • Hvordan kan hjælpemidlet støtte borgerens selvstændighed?

Bidrager til kompetencemål 4, 7, 11 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Dokumentation, samarbejde og overgange

Oplæringsmål 9: Dokumentation

Eleven kan fagligt dokumentere den planlagte og gennemførte indsats i pleje-, trænings- og/eller handleplaner i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer, herunder anvende elektroniske dokumentationssystemer.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedshjælperuddannelsen, oplæringsmål 9

Kort sagt: Det du skriver i borgerens journal er det, kollegerne har at gå ud fra på næste besøg. Dokumentation er en del af selve plejen, ikke bare papirarbejde bagefter.

I praksis

  • Du dokumenterer den hjælp, du har givet, og hvad du observerede.
  • Du skriver en ændring i borgerens tilstand, så kollegerne kan handle på den.
  • Du følger plejeplanen og giver besked, når den ikke passer længere.

Sådan viser du det

  • Dine notater er korte, objektive og præcise.
  • Du bruger arbejdspladsens system og FSIII korrekt.
  • Du dokumenterer både det planlagte og det, der faktisk skete.

Spørg dig selv

  • Kunne en kollega handle på mit notat?
  • Skrev jeg det, jeg så, eller det, jeg tænkte?

Bidrager til kompetencemål 1, 8, 10 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Kommunikation, relation og konflikt

Oplæringsmål 10: Det professionelle møde

Eleven kan med en målrettet kommunikation etablere, gennemføre og afslutte det professionelle møde med borgere og pårørende, herunder inddrage relevante samarbejdspartnere.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedshjælperuddannelsen, oplæringsmål 10

Kort sagt: Et fagligt besøg har en start, en kerne og en afslutning. Du skal kunne styre den samtale, uden at det føles unaturligt eller hastet for borgeren.

I praksis

  • Du starter besøget med at hilse og fortælle, hvad I skal i dag.
  • Du afslutter besøget, så borgeren ved, hvornår der kommer nogen igen.
  • Du inddrager pårørende eller sygeplejerske, når der er brug for det.

Sådan viser du det

  • Mødet har en tydelig start, midte og afslutning.
  • Du kommunikerer klart og venligt.
  • Du inddrager de rette samarbejdspartnere.

Spørg dig selv

  • Hvordan oplevede borgeren mit besøg?
  • Hvad gjorde jeg for at afslutte mødet godt?

Bidrager til kompetencemål 3, 9, 10 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Kommunikation, relation og konflikt

Oplæringsmål 11: Etik, empati og professionel rolle

Eleven kan møde andre mennesker på en etisk, empatisk og respektfuld måde samt reflektere og begrunde sin egen professionelle rolle i udviklingen af mellemmenneskelige relationer.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedshjælperuddannelsen, oplæringsmål 11

Kort sagt: Du skal kunne sætte ord på, HVORFOR du handler professionelt, som du gør, ikke bare gøre det på rutine, men kunne begrunde det etisk.

I praksis

  • Du møder en borger med en anden kultur eller livsstil end din egen med respekt.
  • Du reflekterer over, hvorfor en relation var svær.
  • Du kan forklare forskellen på en privat og en professionel relation.

Sådan viser du det

  • Du er empatisk og respektfuld.
  • Du kan begrunde din professionelle rolle.
  • Du reflekterer over dine egne reaktioner.

Spørg dig selv

  • Hvad påvirkede min måde at møde borgeren på?
  • Hvor går grænsen mellem professionel og privat?

Bidrager til kompetencemål 1, 8, 9 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Kommunikation, relation og konflikt

Oplæringsmål 12: Konflikter og voldsforebyggelse

Eleven kan håndtere konflikter og arbejde voldsforebyggende ud fra arbejdspladsens retningslinjer for arbejdsmiljø.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedshjælperuddannelsen, oplæringsmål 12

Kort sagt: Du skal kunne genkende en situation, der er ved at eskalere, og vide hvordan du dæmper den ned, for din egen og borgerens sikkerhed.

I praksis

  • En borger bliver vred over, at du er forsinket. Du lytter, anerkender og forklarer roligt.
  • Du trækker dig og henter en kollega, når en situation bliver farlig.
  • Du følger arbejdspladsens retningslinjer og registrerer hændelsen.

Sådan viser du det

  • Du genkender optrapning tidligt.
  • Du dæmper situationen med din kommunikation.
  • Du passer på dig selv og andre.

Spørg dig selv

  • Hvad kunne jeg have gjort tidligere?
  • Hvordan har jeg det efter situationen, og hvem kan jeg tale med?

Bidrager til kompetencemål 1, 9, 13 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Hygiejne, medicin, forflytning og sikkerhed

Oplæringsmål 13: Forflytning og hjælpemidler

Eleven kan selvstændigt forflytte en borger i overensstemmelse med de ergonomiske principper og kan selvstændigt anvende og vedligeholde hjælpemidler og relevant velfærdsteknologi.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedshjælperuddannelsen, oplæringsmål 13

Kort sagt: Forflytning handler lige så meget om din egen ryg som borgerens sikkerhed. Du skal kende principperne og kunne bruge de hjælpemidler, der findes.

I praksis

  • Du forflytter en borger fra seng til kørestol med glidebræt og god arbejdsstilling.
  • Du tjekker, at liften er klar og sejlet passer, før brug.
  • Du siger til, når et hjælpemiddel er i stykker.

Sådan viser du det

  • Du bruger de ergonomiske principper.
  • Du anvender og vedligeholder hjælpemidlerne korrekt.
  • Borgeren føler sig tryg under forflytningen.

Spørg dig selv

  • Hvad gjorde forflytningen sikker, eller usikker?
  • Hvordan inddrog jeg borgerens egne ressourcer?

Bidrager til kompetencemål 1, 4, 11, 13 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Hygiejne, medicin, forflytning og sikkerhed

Oplæringsmål 14: Hygiejne og smitteforebyggelse

Eleven kan selvstændigt anvende hygiejniske principper for personlig pleje samt medvirke til at forebygge smittespredning ud fra nationale og lokale retningslinjer samt vejlede borgere og pårørende herom.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedshjælperuddannelsen, oplæringsmål 14

Kort sagt: Håndhygiejne og rene arbejdsgange skal sidde på rygraden, og du skal kunne forklare borgere og pårørende, hvorfor det er vigtigt.

I praksis

  • Du udfører håndhygiejne før og efter personlig pleje.
  • Du bruger handsker og forklæde, når der er risiko for kontakt med kropsvæsker.
  • Du forklarer en pårørende, hvordan smitte undgås.

Sådan viser du det

  • Du kender og følger de hygiejniske principper.
  • Du kan forklare hvorfor.
  • Du vejleder borgere og pårørende.

Spørg dig selv

  • Hvor i plejen er der størst risiko for smitte?
  • Hvordan forklarer jeg hygiejne, så det giver mening for en pårørende?

Bidrager til kompetencemål 1, 7, 12 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Etik, lovgivning og eget ansvar

Oplæringsmål 15: Lovgrundlag og delegation

Eleven kan planlægge og udføre egne opgaver ud fra en forståelse af forskellen på ydelser, der reguleres efter Serviceloven og Sundhedsloven samt praktikstedets praksis for delegation af opgaver.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedshjælperuddannelsen, oplæringsmål 15

Kort sagt: Nogle opgaver er "praktisk hjælp" (Serviceloven), andre er "sundhedsfaglige" (Sundhedsloven): du skal kunne se forskellen, fordi det afgør hvem der må gøre hvad.

I praksis

  • Du ved, at rengøring er praktisk hjælp, mens medicin er en sundhedsfaglig opgave, der kræver delegation.
  • Du spørger, når du er i tvivl om, hvorvidt en opgave er delegeret til dig.
  • Du kender, hvilken lov din opgave hører under. For ældre borgere gælder ældreloven fra 1. juli 2025.

Sådan viser du det

  • Du skelner mellem praktisk hjælp og sundhedsfaglige opgaver.
  • Du kender arbejdspladsens regler for delegation.
  • Du udfører kun opgaver, du har fået delegeret.

Spørg dig selv

  • Hvilken lov hører denne opgave under?
  • Hvad gør jeg, hvis jeg bliver bedt om noget, der ikke er delegeret til mig?

Bidrager til kompetencemål 1, 2, 3, 4 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Etik, lovgivning og eget ansvar

Oplæringsmål 16: Eget kompetenceområde og utilsigtede hændelser

Eleven kan selvstændigt arbejde inden for eget kompetenceområde og efter lokale kvalitetsstandarder for utilsigtede hændelser mv., og indgå i samarbejder med relevante kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.

Uddannelsesordningen for social- og sundhedshjælperuddannelsen, oplæringsmål 16

Kort sagt: Du skal kende grænserne for, hvad DU må og skal gøre som SSH, og vide, hvordan en utilsigtet hændelse (fx en fejl eller nærved-ulykke) skal meldes og bruges til at blive bedre.

I praksis

  • Du rapporterer en utilsigtet hændelse, fx et fald eller en glemt medicin.
  • Du henter en kollega, når en opgave ligger uden for din kompetence.
  • Du deltager i tværfagligt samarbejde om en borger.

Sådan viser du det

  • Du kender grænserne for din kompetence.
  • Du kender kvalitetsstandarderne og rapporterer hændelser.
  • Du samarbejder med relevante faggrupper.

Spørg dig selv

  • Hvad lærte vi af den sidste hændelse?
  • Hvornår har jeg sagt fra over for en opgave?

Bidrager til kompetencemål 1, 3, 8 i uddannelsesbekendtgørelsen.

🎓

Følg dine mål i Plejeplan

Er din skole eller dit oplæringssted på Plejeplan, kan du se dine mål i Mit dashboard i appen, og din praktikvejleder kan give dig refleksionsopgaver til hvert mål. Se elev-, vejleder- og underviserdashboard.

📚

Kilder

Kildebelagt · opdateret 27.10.2026

Målteksterne er gengivet ordret. Forklaringer, eksempler og spørgsmål er Plejeplans egne læringstekster. Følg altid din skoles og dit oplæringssteds vejledning.