Sårpleje · TIME · bandager

Sårpleje – fra vurdering til den rigtige bandage

Vurdér såret med TIME, find årsagen, og se hvilken type bandage danske retningslinjer foreslår – med eksempler på de produkter, der bruges i Danmark.

20 bandagetyper37 produkteksempler17 illustrerede sår

Illustration af et sår med granulation, fibrin og epitelFibrinGranulationEpitel
🧭

Sårvælgeren

Beskriv såret, og se forslaget ændre sig. Forslagene følger Region Hovedstadens quick guide og Dansk Selskab for Sårhelings sårguide. Det er et læringsværktøj – den endelige plan lægges efter din arbejdsplads' instruks.

Hvilken slags sår? (hvis du ved det)

Kender du ikke årsagen, så få den afklaret. Bandagen heler sjældent et kronisk sår alene – årsagen skal behandles, fx med kompression, aflastning eller karkirurgi. DSFS Sårguide 2023

T – hvilket væv dominerer?

Gul, klæbrig belægning, der sidder fast i sårbunden. Den forsinker helingen og skal fjernes, så der kan dannes nyt granulationsvæv. Sygeplejersken 2012: TIME

I – tegn på infektion?

Ingen hævelse, varme, rødme, øget smerte, øget sårvæske eller lugt. DSFS Sårguide 2023

M – hvor meget sårvæske?

Sårbunden er tydeligt våd, og bandagen tager en del væske. Skift, når sårvæsken er 1 cm fra bandagens kant. RegionH Quick guide 2024

E – huden omkring

Hel, rask hud omkring såret. Almindelig klæb kan bruges. RegionH Quick guide 2024

Dybde

Såret ligger i hudens overflade – fx et tryksår i kategori 2 med rød eller rosa sårbund. Lægehåndbogen: Tryksår

Illustration af et sår

Sårvælgeren kræver JavaScript. Se TIME-vejledningen og bandageopslaget.

🔎

Find årsagen først

Bandagen alene heler sjældent et kronisk sår – årsagen skal behandles. Dansk Selskab for Sårheling beskriver seks hovedtyper:

Venøse bensår

Hvor
Oftest på indersiden af underbenet.
Kendetegn
Overfladisk sår med uregelmæssige, landkortagtige kanter, brunlig pigmentering, ødem, åreknuder og eksem.
Plejen
Kompression (når iskæmi er udelukket), elevation, venepumpeøvelser, hudpleje og fugtig sårheling.

Arterielle sår

Hvor
Fod eller nederst på underbenet – ofte flere sår.
Kendetegn
Svære smerter, nekrose, "udstanset" sår – ofte dybt. Bleg fod ved løft, lindring når benet hænger ned.
Plejen
Karkirurgisk vurdering. Tør nekrose holdes tør. Rygestop og smertebehandling.

Diabetiske fodsår

Hvor
Fodens trykpunkter og mellem tæerne.
Kendetegn
Nedsat følesans – ofte få smerter. Hård hud og foddeformitet. Kan gå ned til knogle.
Plejen
Aflastende fodtøj, infektionskontrol og tværfagligt team. Tilses ofte – infektionstegnene kan være svage.

Tryksår

Hvor
Over knoglefremspring – fx korsben, hofter og hæle – og under medicinsk udstyr.
Kendetegn
Inddeles i kategori 1–4 efter dybde. Kan have nekroser og underminering.
Plejen
Aflastning, lejring og mobilisering, fugtig sårheling og beskyttelse af huden omkring.

Immunologiske sår

Hvor
Fortrinsvis underbenet – ofte flere.
Kendetegn
Svære smerter, violette sårkanter, underminering og hurtig forværring – også efter små skader.
Plejen
Specialistbehandling. Undgå mekanisk skade på såret.

Traumesår

Hvor
Overalt.
Kendetegn
Skadesmekanismen afgør meget. Hold øje med blødning (ved blodfortyndende behandling), hæmatom og infektion.
Plejen
Sårrensning, evt. suturering, fugtig sårheling – og tetanusprofylakse i den akutte fase.
DSFS Sårguide 2023
🧱

Hudens lag og sårets dybde

Tryksår inddeles i fire kategorier efter, hvor dybt de går. Vælg en kategori, og se, hvilke lag der er ramt.

Hudens lag – kategori 2Overhud (epidermis)Læderhud (dermis)Underhud (subcutis)MuskelKnogle

Kategori 2 – delvist hudtab

Blære eller overfladisk sår med rød eller rosa sårbund – uden nekroser.

Lægehåndbogen: Tryksår
🦶

Diabetiske fodsår – Wagner-gradering

Wagner-skalaen inddeler diabetiske fodsår efter dybde, infektion og nekrose. Alle diabetiske fodsår er risikosår – inddrag altid sygeplejerske og læge.

  1. Grad 0Hård hud med risiko for udvikling af sår
  2. Grad 1Overfladisk sår
  3. Grad 1AOverfladisk sår med infektion
  4. Grad 2Dybt sår (til led, knogle eller sene) uden infektion
  5. Grad 3Dybt sår med infektion
  6. Grad 4Nekrose, lokalt
  7. Grad 5Nekrose, hele foden
sundhed.dk RegionH: Diabetisk fod

Kontakt læge akut ved:

  • Påvirket almentilstand eller feber hos en borger med diabetisk fodsår.
  • Kritisk iskæmi med svære hvilesmerter.
  • Våd gangræn (koldbrand).
  • Mistanke om byld under foden.
  • Akut rød, varm og hævet fod.

Tegn på infektion er rødme, hævelse, ømhed, varme og pus – men hos borgere med neuropati er tegnene ofte sparsomme. Aflastning af trykket er en væsentlig del af behandlingen.

Lægehåndbogen: Diabetiske fodsår
🔄

Bandageskift – tommelfingerregler

❓

Ofte stillede spørgsmål om sårpleje

Hvad er TIME-modellen?

TIME er en international model til systematisk sårvurdering: Tissue (vævet), Infection (infektion og inflammation), Moisture (fugt og sårvæske) og Edge (sårkanten). Den bruges til at finde og fjerne det, der hæmmer helingen.

Sygeplejersken 2012: TIME
Hvilken bandage bruges til et sår med meget sårvæske?

Region Hovedstadens quick guide foreslår gelerende fiber (cellulosefiber) som primær bandage med skumbandage eller superabsorbent over – og barrierefilm eller barrierecreme på huden omkring. Er der infektion, bruges fiber med sølv.

RegionH Quick guide 2024
Hvad er forskellen på alginat og hydrofiber?

Begge bliver til gel og bruges ved moderat til kraftig sårvæske. Alginat er udvundet af tang, klippes til og lægges inden for sårkanten, og det kan standse mindre blødninger. Gelerende fiber (hydrofiber) suger lodret og lægges ud over sårkanten.

STPS-projekt: Valg af forbinding
Hvornår skal en sårbandage skiftes?

Efter behov, afhængigt af sårvæsken: ved lækage, eller når sårvæsken er 1 cm fra bandagens kant – og mindst 1–2 gange om ugen. Diabetiske fodsår tilses hyppigere.

RegionH Quick guide 2024
Hvorfor skal tør, sort nekrose nogle gange holdes tør?

Ved iskæmi – fx arterielle sår og nogle diabetiske fodsår – holdes tør nekrose tør og beskyttet, indtil den afgrænser sig og løsner sig selv, fordi fugtig sårheling her øger risikoen for infektion.

DSFS Sårguide 2023
Hvad er tryksår i kategori 1–4?

Kategori 1 er rødme, der ikke forsvinder ved tryk, på intakt hud. Kategori 2 er delvist hudtab, fx en blære. Kategori 3 går gennem hele huden til underhudsfedtet. Kategori 4 går ned til muskel, sene eller knogle.

Lægehåndbogen: Tryksår
TIMETIME-vejledningVurdér væv, infektion, fugt og kant – med 17 illustrerede eksempler og konkrete forslag. Bandagens lagSilikoneSkumFilmBandageopslag20 bandagetyper med virkning, brug, forsigtighed og produkteksempler fra fx Coloplast, Mölnlycke, ConvaTec og Sorbact.
📑

Kilder

Kildebelagt · tjekket 30.9.2026

Indholdet bygger på danske offentlige kilder. Produktnavne er eksempler på produkter, der bruges i Danmark – ikke anbefalinger af bestemte mærker. Sortimentet varierer mellem regioner og kommuner.

  1. RegionRegion Hovedstaden (RegionH's sårgruppe): Quick guide til sårbehandling med eksempler på bandagevalg, rev. maj 2024
  2. Fagligt selskabDansk Selskab for Sårheling: Sårguide, 2. udgave, marts 2023
  3. Myndighed (lokalt projekt)Styrelsen for Patientsikkerhed – lokalt patientsikkerhedsprojekt "Bedre behandling af sår" (2021): Generelle principper for valg af forbinding
  4. RegionHospitalsenhed Midt, Sårcenter: Antiseptisk behandling (klinisk vejledning)
  5. Opslagsværk på sundhed.dkLægehåndbogen på sundhed.dk: Sårbehandling
  6. Opslagsværk på sundhed.dkLægehåndbogen på sundhed.dk: Tryksår – decubitus (opdateret 23.4.2026)
  7. Regionsundhed.dk, Region Hovedstaden – forløbsbeskrivelse: Diabetisk fodsygdom, herunder fodsår (opdateret 16.11.2022)
  8. Opslagsværk på sundhed.dkLægehåndbogen på sundhed.dk: Diabetiske fodsår (opdateret 18.12.2023)
  9. RegionHospitalsenhed Midt, Sårcenter: Forudsætning for optimal sårheling (TIME)
  10. FagbladJohansen E. Struktureret vurdering af sår med TIME-modellen. Sygeplejersken 2012;(6)

Sårpleje er læringsmateriale. Følg altid din arbejdsplads' sårinstruks, og inddrag sårsygeplejerske eller læge, når såret ikke heler, eller du er i tvivl.