Absorption, distribution, metabolisme og elimination – ADME. Forstå halveringstid, first pass og steady state, og hvorfor ældre og borgere med nedsat nyrefunktion reagerer anderledes.
Absorption er vejen fra indgiftsstedet – fx en tablet i maven, et plaster på huden eller en indsprøjtning under huden – og ind i blodbanen. Først når stoffet er i blodet, kan det nå frem til det sted, hvor det skal virke.
En tablet skal først gå i opløsning. Derefter skal stoffet igennem tarmvæggen. Hvor hurtigt og hvor meget der optages, afhænger af stoffets egenskaber (fx om det er fedt- eller vandopløseligt), af mavetømningen, af mad i maven og af blodgennemstrømningen i tarmen.
Biotilgængelighed er den andel af dosis, der når ud i det store kredsløb uændret. Gives et stof direkte i en blodåre (intravenøst), er biotilgængeligheden 100 %. Gennem munden er den ofte lavere, fordi noget ikke optages, og noget nedbrydes på vejen.
Når stoffet er i blodet, føres det rundt i kroppen og ud i vævene. Organer med meget blodgennemstrømning – hjerte, lever, nyrer og hjerne – får det først. Fedtvæv og knogler får det langsommere.
Mange lægemidler binder sig til proteiner i blodet, især albumin. Kun den frie, ubundne del kan komme ud i vævet og virke. Har borgeren lavt albumin (fx ved underernæring), eller fortrænger et andet lægemiddel stoffet fra albumin, bliver den frie del større – og virkningen kan blive kraftigere.
Fordelingsvolumen (Vd) fortæller, om stoffet bliver i blodet (lille Vd) eller trækkes ud i vævet (stort Vd). Fedtopløselige stoffer ophobes i fedtvæv. Visse barrierer, fx blod-hjerne-barrieren, holder mange stoffer ude af hjernen.
Metabolisme (omsætning) betyder, at kroppen omdanner stoffet kemisk. Det sker mest i leveren, men også i tarmvæggen, lungerne og blodet. Målet er som regel at gøre stoffet mere vandopløseligt, så nyrerne kan udskille det.
Fase 1 ændrer molekylet, ofte ved hjælp af leverenzymerne cytokrom P450 (CYP). Fase 2 kobler et andet molekyle på (konjugering), så stoffet bliver vandopløseligt. Nogle omdannelsesprodukter (metabolitter) virker selv – og nogle lægemidler virker først, når de er omdannet (prodrug).
Andre stoffer kan påvirke CYP-enzymerne: en enzymhæmmer bremser nedbrydningen, så koncentrationen af et andet lægemiddel stiger. En enzyminduktor sætter nedbrydningen op, så virkningen falder. Det er en af de vigtigste årsager til interaktioner.
Elimination er summen af det, der fjerner stoffet fra kroppen: omsætning i leveren og udskillelse. Nyrerne udskiller via urinen, leveren via galden til afføringen, og flygtige stoffer kan udåndes.
Clearance er et mål for, hvor meget blod (plasma) kroppen renser for stoffet pr. tidsenhed. Halveringstiden er den tid, det tager, før koncentrationen i blodet er halveret. Efter cirka 4–5 halveringstider er næsten alt stoffet ude – hvis man holder op med at give det.
Er nyrefunktionen nedsat, bliver halveringstiden længere for stoffer, der udskilles uændret gennem nyrerne – fx lithium og gentamicin. Så kan stoffet ophobes, selvom dosis er den samme.
For hver halveringstid forsvinder halvdelen af det, der er tilbage. Efter 4–5 halveringstider er der så lidt tilbage, at stoffet regnes for at være ude.
Den tid, det tager, før koncentrationen i blodet er faldet til det halve. Efter 4–5 halveringstider er stoffet stort set ude af kroppen.
Et stof med en halveringstid på 6 timer er stort set ude efter et døgn.
StatPearls: Elimination Half-LifeVed gentagne doser stiger koncentrationen, indtil der udskilles lige så meget mellem to doser, som der gives. Det tager også 4–5 halveringstider at nå steady state.
Derfor kan fuld virkning af et nyt lægemiddel tage flere dage – og bivirkninger af en dosisøgning kan komme sent.
StatPearls: Elimination Half-LifeDen andel af dosis, der når det store kredsløb uændret. Intravenøst er den 100 %.
Morfin gennem munden har lav biotilgængelighed, fordi meget nedbrydes i leveren først.
StatPearls: Drug BioavailabilityBlodet fra tarmen løber gennem leveren (via portåren), før det når resten af kroppen. Stoffer, der nedbrydes meget i leveren, mister en stor del allerede her.
Nitroglycerin under tungen (sublingualt) går uden om leveren og virker hurtigt.
StatPearls: First-Pass EffectDen del af stoffet, der er bundet til proteiner i blodet (især albumin). Kun den frie del virker og kan udskilles.
Warfarin er meget stærkt proteinbundet.
StatPearls: Drug DistributionEt regnetal for, hvor meget stoffet spreder sig ud i vævet i forhold til blodet. Stort Vd betyder, at det meste ligger i vævet.
Fedtopløselige stoffer har ofte stort Vd og kan blive længe i kroppen.
StatPearls: Volume of DistributionHvor meget plasma kroppen renser for stoffet pr. tidsenhed – summen af nyrernes, leverens og andre organers rensning.
Halveret clearance giver dobbelt så høj koncentration ved samme dosis.
StatPearls: Drug ClearanceIntervallet mellem den koncentration, hvor stoffet begynder at virke, og den, hvor det bliver giftigt. Et smalt vindue kræver tæt kontrol.
Lithium og digoxin har smalt vindue og måles med blodprøver.
StatPearls: PharmacodynamicsEn større første dosis, der bringer koncentrationen hurtigt op, så man ikke skal vente 4–5 halveringstider på virkningen.
Bruges fx ved nogle antibiotika og ved digoxin, når virkningen skal komme hurtigt.
StatPearls: Elimination Half-LifeDe fleste lægemidler følger 1. ordens kinetik: en fast andel udskilles pr. time. Ved 0. ordens kinetik er enzymerne mættede, og en fast mængde udskilles pr. time – uanset hvor meget der er.
Alkohol nedbrydes med 0. ordens kinetik.
StatPearls: Zero- and First-Order KineticsEt prodrug virker først, når kroppen har omdannet det. En aktiv metabolit er et omdannelsesprodukt, der selv virker – og som kan ophobes, hvis det udskilles af nyrerne.
Levodopa omdannes til dopamin i hjernen.
StatPearls: Drug MetabolismNogle stoffer hæmmer CYP-enzymerne (andre lægemidler stiger i koncentration), andre øger enzymernes mængde (andre lægemidler falder). Induktion tager typisk dage at udvikle sig.
Derfor tjekker lægen interaktioner, når der kommer et nyt præparat til.
StatPearls: Cytochrome P450Skru på halveringstid, interval og nyrefunktion, og se kurven ændre sig. Hvornår nås steady state? Hvad gør en mætningsdosis? Hvorfor svinger koncentrationen mere, når intervallet er langt?
Indholdet er skrevet med egne ord ud fra danske myndigheder, opslagsværker og fagfællebedømte lærebøger. Simulationerne er forenklede modeller til læring – ikke til at beregne doser.
Farmakologi er læringsmateriale. Følg altid lægens ordination, produktresuméet og din arbejdsplads' instruks for medicinhåndtering, og spørg sygeplejersken, når du er i tvivl.