Eksamenscase om BMI, energibehov, kulhydrat, protein og fedt, respiration og fotosyntese – med forsøg (jod, Fehling, biuret, fedtplet) og beregninger.
Kildebelagt · tjekket 6.10.2026 · 4 problemstillinger · 8 forsøg
Marianne bor alene og får hjemmepleje. Hun er 1,62 m høj og vejer 52 kg. For tre måneder siden vejede hun 56 kg. Hun spiser lidt, mest franskbrød og saftevand, og hun går med rollator. Du skal hjælpe hende med at få nok energi og protein.
Tilsammen skal problemstillingerne dække fagets mål. Tabellen viser, hvilket kernestof hver problemstilling rammer. Casen dækker 7 af 7 områder.
| Problemstilling | 🧮Beregninger | 🧪Eksperimentelt arbejde | ⚡Energi og energiomsætning | ⚛️Stoffers opbygning og egenskaber | ⚠️Kemikalier og sikkerhed | 🦠Cellebiologi | 🌿Fotosyntese og respiration |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1. Hvordan vurderer man Mariannes vægt og vægttab? | ● | ||||||
| 2. Hvor meget energi har Marianne brug for? | ● | ● | |||||
| 3. Hvad er kulhydrat, protein og fedt – og hvordan påviser man dem? | ● | ● | ● | ||||
| 4. Hvordan får cellerne energi ud af maden? | ● | ● | ● |
BMI (body mass index) sætter vægten i forhold til højden. Man dividerer vægten i kg med højden i meter ganget med sig selv.
For voksne kaldes BMI under 18,5 undervægt og 18,5–24,9 normalvægt. Hos syge ældre bør BMI ligge højere, og et utilsigtet vægttab er et vigtigere faresignal end selve BMI-tallet.
BMI = vægt ÷ (højde · højde)
BMI er 19,8 – “normalt” for voksne, men hun har tabt 7 % af sin vægt på tre måneder.
Vej Marianne fast, fx hver uge på samme tid og samme vægt, og giv besked videre, hvis hun taber sig. Spørg til appetit, tænder og synkebesvær.
Hvordan vurderer man Mariannes vægt og vægttab?
BMI siger ikke noget om muskler, funktionsevne eller vægttab. Et utilsigtet vægttab fortæller mere om risikoen.
Fordi kroppen vokser i flere retninger. Formlen gør tallet nogenlunde uafhængigt af højden.
Kroppen bruger energi hele tiden – også i hvile. Det kaldes basalstofskiftet. Sundhedsstyrelsens tommelfingerregel for ældre er ca. 100 kJ pr. kg kropsvægt pr. døgn.
Man ganger med en aktivitetsfaktor (fx 1,4 for en, der går lidt rundt) og en vægtøgningsfaktor på 1,3, hvis borgeren skal tage på.
Fedt giver 37 kJ pr. gram. Kulhydrat og protein giver 17 kJ pr. gram. Derfor er fedt den letteste måde at få meget energi i små portioner.
Energibehov = BMR · AF · VF
Marianne skal have ca. 9,5 MJ om dagen for at tage på.
En nød indeholder meget fedt og kan derfor varme vandet mange grader op.
Eksempel: 20 g vand varmes 30 °C op → 20 g · 4,18 J/(g·°C) · 30 °C = 2508 J ≈ 2,5 kJ.
Når nødden brænder, reagerer fedtet med ilt. Den kemiske energi bliver til varme, som vandet optager. Det er samme princip som respirationen i kroppen – bare hurtigt og med flammer.
C-niveau: Beregn energi pr. gram nød, og sammenlign med varedeklarationen. Hvor mange procent af energien fangede du?
Små, energitætte måltider (fx fløde i grøden, smør på brødet) og mellemmåltider hjælper mere end store portioner.
Hvor meget energi har Marianne brug for?
1 MJ = 1000 kJ. Det er de samme enheder, bare i forskellig størrelse.
Fedtmolekyler har mange C–H-bindinger og næsten ingen ilt, så der frigives meget energi pr. gram, når de forbrændes.
Kulhydrater er bygget af sukkerenheder. Glukose er én enhed, sakkarose (alm. sukker) er to, og stivelse er en lang kæde af glukose.
Proteiner er kæder af aminosyrer. Kroppen bruger dem til at bygge og reparere – fx muskler og sår.
Fedt (triglycerid) er glycerol med tre fedtsyrer. Fedt lagrer meget energi.
I fordøjelsen klipper enzymer de store molekyler til små, så de kan optages i blodet.
Kartoffelmel og brød bliver blåsorte med jod. Sukker og olie gør ikke.
Jod er gulbrun. Med stivelse bliver det blåsort.
Stivelse er lange kæder af glukose, der snor sig som en spiral. Jod lægger sig inde i spiralen, og så ses en blåsort farve.
Druesukker giver et rødt-orange bundfald. Almindeligt sukker (sakkarose) gør ikke.
Blå væske bliver grøn, gul og til sidst rød-orange med glukose. Sakkarose forbliver blå.
Glukose er et reducerende sukker. Det får kobber-ionerne i væsken til at danne et rødt bundfald. Sakkarose er ikke reducerende, så der sker intet.
C-niveau: Lav en fortyndingsrække (fx 0,1 %, 0,5 %, 1 %, 2 % glukose) og se, hvordan farven ændrer sig med koncentrationen.
Æggehvide og mælk bliver violette. Sukker og olie gør ikke.
Lyseblå væske bliver violet, når der er protein.
Protein er kæder af aminosyrer bundet sammen med peptidbindinger. Kobber-ionerne binder sig til peptidbindingerne i base og giver en violet farve.
Olie, smør og chips giver en gennemskinnelig plet på papir. Vand gør ikke (eller tørrer væk).
Fedt giver en blivende gennemskinnelig plet. Vand tørrer væk.
Fedt fordamper ikke ved stuetemperatur. Det fylder hullerne mellem papirets fibre, så lyset kan komme igennem.
Marianne spiser mest franskbrød (stivelse) og saftevand (sukker). Hun mangler protein til muskler og hud – fx æg, mælk, kød eller proteindrik.
Hvad er kulhydrat, protein og fedt – og hvordan påviser man dem?
Sakkarose er ikke et reducerende sukker. Glukose er.
Det viser, hvilken farve væsken har uden stoffet, så man kan se en ændring.
Lex kulhydraterLex proteinerLex fedtstoffersundhed.dk næringsstoffer
Respirationen foregår i cellernes mitokondrier. Glukose reagerer med ilt, og energien gemmes i ATP, som cellen bruger til arbejde. Resten bliver til varme.
Fotosyntesen er den omvendte proces. Planter bruger lysenergi til at lave glukose af CO₂ og vand – og afgiver ilt.
Energien i Mariannes mad kommer altså oprindeligt fra solen.
C₆H₁₂O₆ + 6 O₂ → 6 CO₂ + 6 H₂O + energi
Der er lige mange atomer af hver slags før og efter – reaktionen er afstemt.
Kalkvand bliver uklart, når man puster udåndingsluft igennem.
Udåndingsluften gør kalkvandet mælkehvidt. Almindelig luft gør det kun en smule eller slet ikke.
CO₂ reagerer med kalkvand og danner kalk (calciumcarbonat), som ikke kan opløses og gør vandet uklart. Udåndingsluft har meget mere CO₂ end indåndingsluft, fordi cellerne laver CO₂ ved respirationen.
Ballonen på flasken med gær + sukker + lunkent vand bliver størst.
Ballonen på flaske 1 vokser mest. Uden sukker sker der næsten intet. I koldt vand går det langsomt.
Gærceller nedbryder sukker for at få energi og danner CO₂, som fylder ballonen. Det går hurtigere ved højere temperatur, fordi enzymerne arbejder hurtigere.
C-niveau: Beregn ballonens rumfang med V = 4/3 · π · r³ og lav en graf over tid.
Vandpest laver flere iltbobler, jo tættere lampen er.
Der kommer flest bobler tæt på lampen og næsten ingen i mørke.
Fotosyntese: CO₂ + vand + lysenergi → glukose + ilt. Mere lys giver mere energi til processen og dermed flere iltbobler.
Får Marianne for lidt energi, bruger kroppen sine egne muskler og fedtdepoter. Hun bliver træt og svag og kan falde.
Hvordan får cellerne energi ud af maden?
I mitokondrierne.
Kun en del af energien bliver til arbejde. Resten bliver til varme.
Biotech: respirationBiotech: fotosynteseLex mitokondrieStatPearls ATP
Skrevet med egne ord ud fra grundfagsbekendtgørelsen, danske myndigheder (sundhed.dk, SST, SSI, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen), opslagsværker og internationale lærebøger. Borgerne i casene er opdigtede.
Din skoles prøvevejledning gælder altid. Spørg din lærer, hvis du er i tvivl om, hvad du må tage med til prøven.