Eksamenscase om tryk (p = F ÷ A), blodforsyning og ilt til cellerne og protein til sårheling – med beregninger og forsøg (modellervoks, biuret).
Kildebelagt · tjekket 6.10.2026 · 3 problemstillinger · 3 forsøg
Inger vejer 60 kg og ligger det meste af dagen i sengen efter et lårbensbrud. Hun spiser dårligt. Om morgenen har hun en rød plet på hælen, som ikke bliver hvid, når du trykker let på den.
Tilsammen skal problemstillingerne dække fagets mål. Tabellen viser, hvilket kernestof hver problemstilling rammer. Casen dækker 5 af 7 områder.
| Problemstilling | 🧮Beregninger | 🧪Eksperimentelt arbejde | ⚡Energi og energiomsætning | ⚛️Stoffers opbygning og egenskaber | ⚠️Kemikalier og sikkerhed | 🦠Cellebiologi | 🌿Fotosyntese og respiration |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1. Hvorfor opstår tryksår over hælen og korsbenet? | ● | ● | |||||
| 2. Hvorfor dør vævet, når blodet ikke kommer frem? | ● | ● | |||||
| 3. Hvorfor skal Inger have mere protein? | ● | ● |
Tryk er kraft pr. areal. Den samme kraft giver et stort tryk, hvis den samles på et lille areal – som over hælen, hvor knoglen ligger lige under huden.
Hvis trykket på vævet er større end trykket i de små blodkar (ca. 32 mmHg), klemmes karrene sammen, og blodet kan ikke komme frem.
p = F ÷ A
Ca. 375 mmHg – langt over de ca. 32 mmHg, der lukker de små blodkar. Fordeles kraften på et større areal, falder trykket tilsvarende.
Det lille areal laver det dybeste aftryk.
Den lille brik laver det dybeste aftryk – trykket er størst.
Tryk = kraft ÷ areal. Over knogler som hæl og korsben er arealet lille, så trykket bliver stort. Trykaflastende madrasser og lejring fordeler kraften på et større areal.
Aflast hælene (fx med en pude under læggen, så hælen “svæver”), skift stilling efter planen, og brug trykaflastende madras.
Hvorfor opstår tryksår over hælen og korsbenet?
Kroppen synker ned, så kraften fordeles på et større areal.
Pascal (Pa) = N pr. m². I sundhed bruges også mmHg.
Cellerne skal have ilt og glukose for at lave respiration og få energi. Det bringes frem af blodet i kapillærerne.
Klemmes kapillærerne sammen i længere tid, mangler cellerne ilt. Affaldsstoffer hober sig op, cellerne bliver sure og dør. Det er begyndelsen på et tryksår.
En rødme, der ikke bliver hvid ved let tryk, er tegn på, at vævet allerede er skadet.
Frugtfarven spreder sig hurtigst i det varme vand.
Farven fordeler sig hurtigst i det varme vand.
Molekylerne bevæger sig hele tiden. Varme giver mere bevægelsesenergi, så stoffet spreder sig hurtigere fra høj til lav koncentration – som ilt fra blodet ud til cellerne.
Rapportér rødmen straks, dokumentér den, og aflast området helt. Tjek huden ved hvert stillingsskift.
Hvorfor dør vævet, når blodet ikke kommer frem?
Blodet presses væk og kommer tilbage, når man slipper.
At de små kar eller vævet er skadet – kategori 1-tryksår.
Proteiner er bygget af aminosyrer. Kroppen bruger dem til at bygge nyt væv, fx når et sår skal hele.
Får Inger for lidt energi, bruger kroppen også protein som brændstof – og så mangler det til opbygningen.
Æggehvide og mælk bliver violette. Sukker og olie gør ikke.
Lyseblå væske bliver violet, når der er protein.
Protein er kæder af aminosyrer bundet sammen med peptidbindinger. Kobber-ionerne binder sig til peptidbindingerne i base og giver en violet farve.
Tilbyd proteinrige mellemmåltider, og registrér, hvad Inger spiser. Spørg sygeplejersken om ernæringsplan.
Hvorfor skal Inger have mere protein?
Aminosyrer.
Protein – farven bliver violet.
Skrevet med egne ord ud fra grundfagsbekendtgørelsen, danske myndigheder (sundhed.dk, SST, SSI, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen), opslagsværker og internationale lærebøger. Borgerne i casene er opdigtede.
Din skoles prøvevejledning gælder altid. Spørg din lærer, hvis du er i tvivl om, hvad du må tage med til prøven.