Formål, hypotese, materialer, fremgangsmåde, sikkerhed, resultat, forklaring og fejlkilder – til kost, celler, energi, kræfter, tryk, lyd, lys og kemi. Alle kan laves med enkelt udstyr.
Spørg altid din lærer, før du laver forsøg med kemikalier, varme eller ild.
Kartoffelmel og brød bliver blåsorte med jod. Sukker og olie gør ikke.
Jod er gulbrun. Med stivelse bliver det blåsort.
Stivelse er lange kæder af glukose, der snor sig som en spiral. Jod lægger sig inde i spiralen, og så ses en blåsort farve.
Bruges i: 🍽️ Kost og energi · 🩸 Diabetes og blodsukker
Druesukker giver et rødt-orange bundfald. Almindeligt sukker (sakkarose) gør ikke.
Blå væske bliver grøn, gul og til sidst rød-orange med glukose. Sakkarose forbliver blå.
Glukose er et reducerende sukker. Det får kobber-ionerne i væsken til at danne et rødt bundfald. Sakkarose er ikke reducerende, så der sker intet.
C-niveau: Lav en fortyndingsrække (fx 0,1 %, 0,5 %, 1 %, 2 % glukose) og se, hvordan farven ændrer sig med koncentrationen.
Bruges i: 🍽️ Kost og energi · 🩸 Diabetes og blodsukker
Æggehvide og mælk bliver violette. Sukker og olie gør ikke.
Lyseblå væske bliver violet, når der er protein.
Protein er kæder af aminosyrer bundet sammen med peptidbindinger. Kobber-ionerne binder sig til peptidbindingerne i base og giver en violet farve.
Bruges i: 🍽️ Kost og energi · 🛏️ Tryk og tryksår
Olie, smør og chips giver en gennemskinnelig plet på papir. Vand gør ikke (eller tørrer væk).
Fedt giver en blivende gennemskinnelig plet. Vand tørrer væk.
Fedt fordamper ikke ved stuetemperatur. Det fylder hullerne mellem papirets fibre, så lyset kan komme igennem.
Bruges i: 🍽️ Kost og energi
En nød indeholder meget fedt og kan derfor varme vandet mange grader op.
Eksempel: 20 g vand varmes 30 °C op → 20 g · 4,18 J/(g·°C) · 30 °C = 2508 J ≈ 2,5 kJ.
Når nødden brænder, reagerer fedtet med ilt. Den kemiske energi bliver til varme, som vandet optager. Det er samme princip som respirationen i kroppen – bare hurtigt og med flammer.
C-niveau: Beregn energi pr. gram nød, og sammenlign med varedeklarationen. Hvor mange procent af energien fangede du?
Bruges i: 🍽️ Kost og energi
Kalkvand bliver uklart, når man puster udåndingsluft igennem.
Udåndingsluften gør kalkvandet mælkehvidt. Almindelig luft gør det kun en smule eller slet ikke.
CO₂ reagerer med kalkvand og danner kalk (calciumcarbonat), som ikke kan opløses og gør vandet uklart. Udåndingsluft har meget mere CO₂ end indåndingsluft, fordi cellerne laver CO₂ ved respirationen.
Bruges i: 🍽️ Kost og energi · 🫁 KOL, lunger og ilt
Ballonen på flasken med gær + sukker + lunkent vand bliver størst.
Ballonen på flaske 1 vokser mest. Uden sukker sker der næsten intet. I koldt vand går det langsomt.
Gærceller nedbryder sukker for at få energi og danner CO₂, som fylder ballonen. Det går hurtigere ved højere temperatur, fordi enzymerne arbejder hurtigere.
C-niveau: Beregn ballonens rumfang med V = 4/3 · π · r³ og lav en graf over tid.
Bruges i: 🍽️ Kost og energi · 🩸 Diabetes og blodsukker
Vandpest laver flere iltbobler, jo tættere lampen er.
Der kommer flest bobler tæt på lampen og næsten ingen i mørke.
Fotosyntese: CO₂ + vand + lysenergi → glukose + ilt. Mere lys giver mere energi til processen og dermed flere iltbobler.
Bruges i: 🍽️ Kost og energi
Kartoflen bliver lettere i stærkt saltvand og tungere i rent vand.
Rent vand: vægten stiger. 5 % salt: vægten falder. Omkring 0,9 %: næsten ingen ændring.
Cellemembranen lader vand passere. Vand går mod den side, hvor der er flest opløste stoffer (osmose). I stærkt saltvand trækkes vand ud af cellerne.
C-niveau: Lav en hel række (0 %, 0,5 %, 1 %, 2 %, 5 %), tegn en graf, og find den koncentration, hvor vægten ikke ændrer sig.
Bruges i: 💧 Væske og dehydrering
Frugtfarven spreder sig hurtigst i det varme vand.
Farven fordeler sig hurtigst i det varme vand.
Molekylerne bevæger sig hele tiden. Varme giver mere bevægelsesenergi, så stoffet spreder sig hurtigere fra høj til lav koncentration – som ilt fra blodet ud til cellerne.
Bruges i: 🩸 Diabetes og blodsukker · 💧 Væske og dehydrering · 🛏️ Tryk og tryksår
Jeg kan puste 3–5 liter ud.
Eksempel: omkreds 63 cm → r = 10 cm → V = 4/3 · 3,14 · 10³ ≈ 4190 cm³ ≈ 4,2 liter.
Vitalkapaciteten er den største mængde luft, man kan puste ud efter en dyb indånding. Ved KOL er lungerne mindre elastiske, så man kan puste mindre ud og langsommere.
Bruges i: 🫁 KOL, lunger og ilt
Lyset går ud, når det har brugt ilten under glasset – hurtigere under et lille glas.
Lyset går ud efter få sekunder, længst tid under det store glas.
Ild kræver brændstof, ilt og varme (brandtrekanten). Fjerner man én af dem, går ilden ud. Mere ilt end normalt får ting til at brænde voldsommere – derfor er rygning og åben ild farligt ved iltbehandling.
Bruges i: 🫁 KOL, lunger og ilt
Der vokser færre kolonier efter hånddesinfektion.
Der er mange kolonier på den “beskidte” side og få på den desinficerede.
Bakterier formerer sig ved deling. Fra én bakterie bliver der millioner, som ses som en koloni. Sprit ødelægger bakteriernes membran og proteiner, så de dør.
Bruges i: 🧼 Smitte og hygiejne
Det samme lod skal holdes med dobbelt så stor kraft, når det flyttes dobbelt så langt ud.
Moment på begge sider er lige store, når linealen er i balance.
Moment = kraft · arm. Ryggen er en vægtstang: holdes borgeren eller kassen langt fra kroppen, bliver armen lang, og rygmusklerne skal yde meget mere.
Bruges i: 🦽 Forflytning og kræfter
Det kræver mindre kraft på et glat underlag (som et glidestykke).
Kraften er størst på håndklædet og mindst på plastikken.
Gnidningskraften afhænger af underlaget og af, hvor hårdt byrden trykker. Glidestykker gør gnidningen lille, så borgeren kan flyttes med lille kraft og uden at huden trækkes (forskydning).
Bruges i: 🦽 Forflytning og kræfter
Det lille areal laver det dybeste aftryk.
Den lille brik laver det dybeste aftryk – trykket er størst.
Tryk = kraft ÷ areal. Over knogler som hæl og korsben er arealet lille, så trykket bliver stort. Trykaflastende madrasser og lejring fordeler kraften på et større areal.
Bruges i: 🛏️ Tryk og tryksår
Termometeret med vådt stof bliver koldest – især med en vifte.
Det våde termometer falder flere grader. Med vifte falder det mere.
Når vand fordamper, bruger det energi (varme) fra omgivelserne. Huden afkøles, når sveden fordamper. Vind fjerner den fugtige luft, så fordampningen går hurtigere.
Bruges i: 💧 Væske og dehydrering · 🌡️ Feber og temperatur
Huden er koldest, fordi den afgiver varme til omgivelserne.
Huden er koldest. Måling i munden og øret ligger tættere på kernetemperaturen.
Kroppens kerne holdes ca. 37 °C ved homeostase. Huden og hænderne afgiver varme og er koldere. Derfor skal man altid måle samme sted og med samme metode, når man følger en borger.
Bruges i: 💧 Væske og dehydrering · 🌡️ Feber og temperatur
Puls og vejrtrækning stiger efter 2 minutters trappeløb.
Puls og vejrtrækning stiger og falder langsomt tilbage.
Musklerne laver mere respiration: glukose + ilt → CO₂ + vand + energi. Hjertet pumper hurtigere for at bringe ilt og glukose frem, og vi trækker vejret hurtigere for at komme af med CO₂.
Bruges i: 🩸 Diabetes og blodsukker · 🫁 KOL, lunger og ilt
En stemme er ca. 60 dB, og der er langt højere lyd ved fx en støvsuger.
Lyden falder, når man går væk fra kilden. De høje toner er sværest at høre for nogle.
Lyd er trykbølger i luften. Frekvensen (Hz) er tonehøjden, og amplituden er styrken (dB). Decibel er en logaritmisk skala: +10 dB er ti gange så meget lydenergi.
Bruges i: 👂 Hørelse og syn
Linsen kan lave et skarpt billede af vinduet på et stykke papir i en bestemt afstand.
Billedet står på hovedet og er skarpt i én afstand. Med “uklar” folie bliver det sløret.
Lys brydes, når det går gennem linsen, og samles i et brændpunkt. I øjet lander billedet på nethinden. Ved grå stær bliver linsen uklar, så billedet bliver sløret – ligesom med vaselinen.
Bruges i: 👂 Hørelse og syn
Eddike og citron bliver røde, sæbe og natron bliver grønne/blå.
Sure stoffer bliver røde/lyserøde, neutralt er lilla, basiske bliver blå/grønne.
Rødkål indeholder et farvestof, der skifter farve efter pH – en indikator. pH under 7 er surt, 7 er neutralt, over 7 er basisk.
Bruges i: 🧴 Rengøringsmidler og sikkerhed
Hver gang man fortynder 1 + 9, bliver farven 10 gange svagere.
Farven bliver svagere for hvert glas – ti gange svagere hver gang.
Koncentration = mængde stof ÷ rumfang. Når man fortynder 1 + 9, bliver koncentrationen 1/10. Derfor skal rengøringsmidler og desinfektion doseres præcist: for lidt virker ikke, for meget skader hud, luftveje og materialer.
Bruges i: 🧴 Rengøringsmidler og sikkerhed
Skrevet med egne ord ud fra grundfagsbekendtgørelsen, danske myndigheder (sundhed.dk, SST, SSI, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen), opslagsværker og internationale lærebøger. Borgerne i casene er opdigtede.
Din skoles prøvevejledning gælder altid. Spørg din lærer, hvis du er i tvivl om, hvad du må tage med til prøven.