Eksamenscase om mikroorganismer: gær og gæring med gær i ballon i 3D, temperatur og enzymer, antibiotika og svamp i munden, og mælkesyrebakterier og pH.
Kildebelagt · tjekket 6.10.2026 · 4 problemstillinger · 3 forsøg
Inge bor på plejecenter og har fået penicillin for en lungebetændelse. Efter en uge har hun hvide belægninger på tungen og siger, at maden smager mærkeligt. Om eftermiddagen bager køkkenet boller med beboerne, og Inge spørger, hvorfor dejen hæver. Hun spiser yoghurt hver morgen, fordi “de gode bakterier er sunde”.
Tilsammen skal problemstillingerne dække fagets mål. Tabellen viser, hvilket kernestof hver problemstilling rammer. Casen dækker 6 af 7 områder.
| Problemstilling | Beregninger | Eksperimentelt arbejde | Energi og energiomsætning | Stoffers opbygning og egenskaber | Kemikalier og sikkerhed | Cellebiologi | Fotosyntese og respiration |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1. Hvorfor hæver dejen? Gær laver kuldioxid | ● | ● | ● | ● | |||
| 2. Hvorfor dør gæren i varmt vand, og hvor stor bliver ballonen? | ● | ● | ● | ● | |||
| 3. Hvorfor får Inge svamp i munden efter penicillin? | ● | ● | |||||
| 4. Hvorfor holder yoghurt sig længere end mælk? | ● | ● | ● |
Gær er en encellet svamp. Den har en cellekerne og mitokondrier ligesom vores celler, og den formerer sig ved knopskydning: der vokser en lille knop ud, som bliver til en ny celle.
Gæren nedbryder sukker for at få energi. Uden ilt sker det ved gæring: glukose bliver til alkohol (ethanol) og kuldioxid (CO₂). Med meget sukker gærer bagegær det meste af sukkeret, også når der er lidt ilt.
Det er CO₂-boblerne, der får dejen til at hæve og ballonen i forsøget til at vokse. Alkoholen fordamper, når brødet bages.
Ballonen på flasken med gær + sukker + lunkent vand bliver størst.
Ballonen på flaske 1 vokser mest. Uden sukker sker der næsten intet. I koldt vand går det langsomt.
Gærceller nedbryder sukker for at få energi. Ved gæring dannes alkohol og CO₂, og CO₂ fylder ballonen. Det går hurtigere ved højere temperatur, fordi enzymerne arbejder hurtigere, men over ca. 50 °C dør gæren.
C-niveau: Beregn ballonens rumfang med V = 4/3 · π · r³ og lav en graf over tid.
Lex gærLex gæringBiotech: respirationBiotech forsøgLex kugle
Fire flasker med gær og vand. Skift temperatur og sukker, start forsøget, og se ballonerne vokse. Tabellen giver dig målingerne efter 10, 20 og 30 minutter.
Gær og bakterier vokser, når der er fugt, sukker og varme. Det gælder også de mikroorganismer, der gør os syge. Derfor må madrester, fugtige klude og åbnede drikkevarer ikke stå fremme.
Hvorfor hæver dejen? Gær laver kuldioxid
Respiration bruger ilt og giver meget energi, kuldioxid og vand. Gæring sker uden ilt og giver lidt energi, alkohol og kuldioxid.
Den er en kontrol. Den viser, at det er sukkeret, gæren laver CO₂ af.
Nej. Gær er en svamp med cellekerne. Bakterier har ingen cellekerne.
Gærens enzymer er proteiner. Jo varmere, jo hurtigere arbejder de, op til ca. 30-35 °C. Bliver det for varmt, ødelægges proteinernes form, og gæren dør.
I køleskabet lever gæren, men den arbejder meget langsomt. Kulde bremser, den dræber ikke.
Ballonens størrelse kan måles med en snor om det bredeste sted (omkredsen). Ud fra omkredsen kan man regne radius og rumfang ud, hvis man regner ballonen som en kugle.
r = O ÷ (2 · π) og V = 4/3 · π · r³
Ballonen indeholder ca. 370 ml (0,37 liter) kuldioxid. Det er et overslag, fordi ballonen ikke er en helt rund kugle.
Ballonen på flasken med gær + sukker + lunkent vand bliver størst.
Ballonen på flaske 1 vokser mest. Uden sukker sker der næsten intet. I koldt vand går det langsomt.
Gærceller nedbryder sukker for at få energi. Ved gæring dannes alkohol og CO₂, og CO₂ fylder ballonen. Det går hurtigere ved højere temperatur, fordi enzymerne arbejder hurtigere, men over ca. 50 °C dør gæren.
C-niveau: Beregn ballonens rumfang med V = 4/3 · π · r³ og lav en graf over tid.
Lex gærLex gæringBiotech: respirationBiotech forsøgLex kugle
Samme regel gælder for bakterier i mad: i køleskabet vokser de langsomt, men de dør ikke. Derfor skal rester hurtigt på køl, og mad, der genopvarmes, skal være gennemvarm.
Hvorfor dør gæren i varmt vand, og hvor stor bliver ballonen?
Varmen ødelægger gærens enzymer, så gæren dør.
Gæren lever stadig og begynder at arbejde hurtigere.
Ballonen er ikke en helt rund kugle, og lidt af kuldioxiden bliver opløst i vandet.
I munden lever mange bakterier og lidt gærsvamp (Candida) side om side. Bakterierne konkurrerer med svampen om plads og næring.
Penicillin hæmmer de enzymer, der bygger bakteriers cellevæg. Svampe har en anden opbygning og rammes ikke. Når mange af bakterierne dør, får svampen plads til at vokse. Det ses som hvide belægninger eller rødme i munden.
Bakterier kan blive resistente: enkelte bakterier overlever antibiotika, fx fordi de laver et enzym, der nedbryder det, og så formerer de sig videre. Derfor bruges antibiotika kun, når der er brug for det.
Der vokser færre kolonier efter hånddesinfektion.
Der er mange kolonier på den “beskidte” side og få på den desinficerede.
Bakterier formerer sig ved deling. Fra én bakterie bliver der millioner, som ses som en koloni. Sprit ødelægger bakteriernes membran og proteiner, så de dør.
Se efter i munden ved den daglige mundpleje, især hos borgere, der får antibiotika eller inhalationsmedicin med binyrebarkhormon. Hvide belægninger, rødme eller svien skal rapporteres til sygeplejersken. Svampemidler kræver recept.
Hvorfor får Inge svamp i munden efter penicillin?
Penicillin rammer bakteriers cellevæg. Svampe har en anden opbygning.
De mikroorganismer, der normalt lever på huden og slimhinderne og hjælper med at holde andre nede.
At en bakterie kan overleve et antibiotikum, der før kunne slå den ihjel.
sundhed.dk svamp i mundenLex antibiotikaLex normalfloraLex resistens
Yoghurt laves ved at tilsætte mælkesyrebakterier til mælk ved ca. 40-45 °C. Bakterierne omsætter mælkesukker (laktose) til mælkesyre.
Syren sænker pH, så mælken bliver sur og tyk. Mange andre bakterier har svært ved at vokse i det sure miljø, og derfor holder yoghurt sig længere end mælk. Den skal stadig stå på køl.
Mælkesyrebakterier bruges også til ost, rugbrød og surkål. Det viser, at mange bakterier er nyttige.
Eddike og citron bliver røde, sæbe og natron bliver grønne/blå.
Sure stoffer bliver røde/lyserøde, neutralt er lilla, basiske bliver blå/grønne. Yoghurt er mere sur end mælk.
Rødkål indeholder et farvestof, der skifter farve efter pH: en indikator. pH under 7 er surt, 7 er neutralt, over 7 er basisk.
Syrnede mælkeprodukter giver protein og er lette at spise for mange småtspisende. Tjek holdbarheden, hold dem på køl, og følg borgerens kostplan.
Hvorfor holder yoghurt sig længere end mælk?
Mælkesyrebakterierne laver mælkesyre, som sænker pH.
Farven skifter med pH: rød i surt, lilla ved neutralt og blå eller grøn i basisk.
Nej. Mange er nyttige, fx mælkesyrebakterier og normalfloraen.
Skrevet med egne ord ud fra grundfagsbekendtgørelsen, danske myndigheder (sundhed.dk, SST, SSI, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen), opslagsværker og internationale lærebøger. Borgerne i casene er opdigtede.
Din skoles prøvevejledning gælder altid. Spørg din lærer, hvis du er i tvivl om, hvad du må tage med til prøven.