Demens, tryksår, fald, ernæring og FSIII-dokumentation. Alt samlet ét sted, så du kan bruge din tid på borgerne – ikke på at google.
Ændret appetit og energi
Se ændringen i forhold til borgerens vanlige tilstand.
Ernæring, væske og helhed
Saml relevante målinger og borgerens egne oplysninger.
Tiltag, respons og FSIII
Dokumentér udviklingen og koordinér med teamet.
Brug dem direkte på siden, og kopiér en færdig sætning til dokumentationen. Intet gemmes.
Det hyppigste problem på plejehjem. SSA'en skal kende sygdomsstadier, BPSD (adfærds- og psykologiske symptomer), validationsteknik og magtanvendelsesreglerne. Struktureret hverdag, personcentreret omsorg og Andrew McDonnells low arousal-tilgang (lavt stressniveau frem for konfrontation) er nøgleord ved uro og udadreagerende adfærd.
Fald er et vigtigt patientsikkerhedsområde på plejehjem. SSA'en vurderer risikofaktorer som medicin, demens og hjælpemidler, handler struktureret ved akut fald og dokumenterer korrekt. Vurdér UTH-rapportering efter de nationale kriterier og den lokale procedure.
Immobile og undervægtige borgere er i høj risiko. SSA'en bruger Braden-skalaen til at identificere risikoborger, sikrer regelmæssig lejeskift, anvender trykaflastende underlag og observerer eksisterende sår efter TIME-princippet.
Mange plejehjemsborgere er i risiko for underernæring. SSA'en screener med MNA, tilbyder konsistenstilpasset kost ved dysfagi, registrerer kost og væske og samarbejder med diætisten. Mundpleje er afgørende for madlysten.
Borgere med demens kan ikke altid udtrykke smerter verbalt. SSA'en bruger PAINAD-skalaen til ikke-verbale borgere og VAS/NRS til kognitivt intakte. Non-farmakologiske tiltag: varme, positionering, musik og berøring.
Urin- og afføringsinkontinens er hyppige og kan påvirke borgerens værdighed og selvrespekt markant. SSA'en tilbyder blæreskanning, toilettræning og hjælp til toiletbesøg på faste tidspunkter som forebyggelse.
Mange ældre borgere tager 8–12 præparater dagligt (polyfarmaci). SSA'en observerer bivirkninger og effekt, støtter korrekt medicinindtag og kontakter sygeplejerske ved tvivl. Kend de hyppige interaktioner.
Depression er underdiagnosticeret hos ældre på plejehjem. SSA'en skaber relationer, identificerer tegn på tristhed og social isolation og bruger Travelbees menneskelig-til-menneskelig-relation som afsæt for pleje.
KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er udbredt på plejehjem. SSA'en observerer iltmætning, støtter inhalationsteknik og vejrtrækningsteknikker og reagerer på forværring med ABCDE og TOBS.
Hypoglykæmi og hyperglykæmi kræver hurtig reaktion. SSA'en måler blodsukker, observerer symptomer, dokumenterer i journalen og samarbejder med sygeplejerske om dosering og kostjustering.
Tom Kitwood satte personen frem for diagnosen. Fem psykologiske behov: kærlighed, identitet, tilknytning, beskæftigelse og inklusion. Modvirker "ondartet social psykologi" i demensplejekulturen.
Se teorien i appen →Ikke-konfronterende tilgang til BPSD og udadreagerende adfærd ved demens: sænk krav, undgå konfronterende kropssprog og øjenkontakt, og reducér stimuli. Målet er lavere fysiologisk stress (arousal) hos borgeren – ikke kontrol med magt eller straf.
Læs teorien →Tre systemer: helt kompenserende (SSA gør alt), delvis kompenserende (samarbejde) og støttende/undervisende. Hjælp til selvhjælp er kernen – undgå at overtage det borgeren kan selv.
Læs teorien →Fra vejrtrækning og ernæring til kommunikation og meningsfulde aktiviteter. Bruges direkte til at strukturere dataindsamling og plejeplaner – og er tæt koblet til FSIII-tilstande.
Læs teorien →OAS – Oplevelse Af Sammenhæng: begribelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed. Fokus på ressourcer frem for begrænsninger. Bruges til at finde det meningsfulde i borgerens hverdag.
Læs teorien →Fra fysiologiske behov (mad, søvn, smertefrihed) til selvrealisering. Hjælper SSA'en med at prioritere: fysiologiske behov skal dækkes før psykosociale indsatser giver mening.
Læs teorien →Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse, Råd. Struktureret overdragelse ved vagtskifte og kontakt til sygeplejerske. Reducerer fejl og sikrer at vigtige observationer når frem.
Se teorien i appen →ABCDE til systematisk akutvurdering ved pludselig forværring, fald eller bevidstløshed. TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom) til at opdage tidlige tegn på forværring.
Læs teorien →International klassifikation af funktionsevne – beskriver helbredsforhold, aktivitet og deltagelse. Bruges i rehabilitering (§83a) og i FSIII til at beskrive borgerens funktionsniveau.
Læs teorien →Vælg det kliniske problem fra listen – fx "Demens og kognition" eller "Tryksår og hudintegritet". Opslagsværket åbner med en oversigt over relevante FSIII-tilstande og observationspunkter.
Handletrin, akutsignal og FSIII-dokumentation er struktureret i logisk rækkefølge. Boghenvisninger til SSA-fagbøger hjælper dig med at sætte det i faglig kontekst.
Hver vejledning er koblet til relevante teorier – fx Kitwood og VIPS-modellen ved demens. Du kan slå teorierne op direkte og få en kortfattet forklaring med praksiseksempel.
Brug Plejeplan-wizarden til at omsætte observationer til en FSIII-baseret plejeplan med mål, indsatser og evalueringskriterier – klar til at skrive ind i KMD Nexus eller dit journalsystem.
Regler for fastholdelse, alarm- og pejlesystemer og andre indgreb over for borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Reglerne blev ændret 1. juli 2024 og 1. januar 2025. Altid dokumentation, altid faglig begrundelse, altid mindste middel – og indberetning efter reglerne.
Borgeren skal give informeret samtykke til al pleje og behandling. Ved manglende samtykkekompetence (fx svær demens) kan nærmeste pårørende, en værge eller en fremtidsfuldmægtig give samtykke efter sundhedslovens regler.
Hændelser som fald, medicinfejl og behandlingsrelaterede sår vurderes efter de nationale UTH-kriterier og lokale procedurer. Hændelser med alvorlige eller potentielt alvorlige konsekvenser skal rapporteres; andre kan være relevante for læring eller samlerapportering.
Sundhedsfaglige opgaver kan overdrages til SSA efter lokale instrukser – fx sårkontrol og insulingivning. Du skal være oplært og arbejde efter instruksen, og du har pligt til at sige fra, hvis kompetencen ikke er til stede.
Siden bygger på nationale offentlige kilder. Lovgivning og vejledninger ændrer sig, så tjek altid den gældende version og din arbejdsplads' instrukser. Kilderne er senest tjekket 28.9.2026.