Plejeplan.pro › Praktikguide › Hjemmepleje

SSA i hjemmepleje –
din faglige guide til praktikken

§83, §83a og rehabilitering, egenomsorg, medicindosering og alenearbejde i borgerens eget hjem. Alt samlet ét sted, klar til brug på din telefon under vagten.

🏠 §83 & §83a 🔄 Rehabilitering 💊 Medicindosering 🚶 Faldforebyggelse 📋 FSIII & KMD Nexus
Åbn opslagsværket gratis → 🏥 Prøv vagtsimulation
§83a
Rehabilitering integreret
57+
Teorier og modeller
FSIII
Fælles Sprog III
Gratis
10 credits uden konto

⚠️ Hjemmepleje er anderledes end institutionspleje

Du arbejder alene i borgerens private hjem – borgerens regler gælder. Du har ikke kolleger lige ved siden af, og du kan ikke se borgeren løbende hele dagen. Det stiller ekstra krav til din faglige selvstændighed, din evne til at observere og dokumentere præcist, og til din fornemmelse for hvornår du skal kontakte sygeplejerske eller vagtlæge.

De hyppigste problemer i hjemmepleje-praktikken

Klik på "Åbn i opslagsværket" for handletrin, teorier og FSIII-dokumentation

🔄
Rehabilitering og §83a
FSIII: Egenomsorg · Aktivitet og deltagelse

§83a forpligter kommunen til at vurdere borgerens rehabiliteringspotentiale. SSA'en arbejder med "hjælp til selvhjælp" – motiverer borgeren til selv at klare hvad de kan, frem for at overtage opgaverne. ICF-modellen bruges til at beskrive funktionsevne og mål.

ICF-modellen Orem Motiverende samtale
Åbn i opslagsværket →
🚶
Fald og faldrisiko i hjemmet
FSIII: Forflytte sig · Bevæge sig

Fald i eget hjem er særlig farligt – borgeren kan ligge uopdaget i lang tid. SSA'en observerer faldrisikofaktorer (løse tæpper, dårlig belysning, medicin, svimmelhed), dokumenterer og samarbejder med ergoteraput om hjælpemidler og boligtilpasning.

ABCDE TOBS ICF-modellen
Åbn i opslagsværket →
💊
Medicindosering og -administration
FSIII: Medicinindtagelse

Medicindosering er en af de hyppigste delegerede opgaver i hjemmeplejen. SSA'en kontrollerer doseringsæske, observerer bivirkninger, dokumenterer og kontakter sygeplejerske ved usikkerhed. Husk: du handler på delegation – du er ikke den ordinerende.

Farmakokinetik ISBAR Orem
Åbn i opslagsværket →
🥗
Ernæring og undervægt
FSIII: Spise · Drikke

Mange hjemmeboende ældre spiser for lidt – af appetitmangel, depression, kulde eller praktiske problemer (åbne dåser, stå ved komfuret). SSA'en screener med MNA, sikrer at der er mad i huset, og rapporterer ændringer i madindtag præcist.

MNA-screening Maslow Virginia Henderson
Åbn i opslagsværket →
🚿
Personlig hygiejne og egenomsorg
FSIII: Vaske sig · Klæde sig på

Borgere der modtager §83-hjælp til personlig pleje kan opleve det som et tab af selvstændighed. SSA'en arbejder efter Orems princip: støt det borgeren ikke kan, men lad borgeren gøre det borgeren kan selv. Respektér borgerens vaner og hjem.

Orem Virginia Henderson Antonovsky
Åbn i opslagsværket →
😔
Ensomhed og depression
FSIII: Psykisk trivsel · Sociale relationer

Ensomhed er udbredt blandt ældre hjemmeboende og forværrer næsten alle somatiske tilstande. SSA'en er ofte borgerens primære sociale kontakt i løbet af dagen. Relationen, nærværet og den gode samtale er i sig selv faglig pleje – ikke "hyggesnak".

Travelbee Antonovsky Lazarus
Åbn i opslagsværket →
🌡️
KOL og hjerte-kar-sygdom
FSIII: Vejrtrækning · Kredsløb

Borgere med KOL og hjerteinsufficiens kan forværres hurtigt. SSA'en observerer iltmætning, ødemer, åndenød og træthed ved daglige besøg og bruger TOBS til systematisk vurdering. Tidlig opsporing redder liv – kontakt sygepleje ved afvigelser.

TOBS ABCDE Normalværdier
Åbn i opslagsværket →
🩹
Sårpleje i hjemmet
FSIII: Sår · Hudintegritet

Benødem, diabetiske fodsår og kroniske sår kræver regelmæssig og præcis observation. SSA'en dokumenterer sårenes udseende, størrelse og sekret, skifter bandage efter plan og kontakter sygeplejerske ved infektionstegn (rødme, varme, pus, feber).

TIME-princip Braden-skala ISBAR
Åbn i opslagsværket →
🧠
Begyndende demens og kognitiv svækkelse
FSIII: Kognitiv funktion · Kommunikation

Mange hjemmeboende borgere har lettere til moderat demens. SSA'en observerer ændringer i adfærd og kognition, samarbejder med pårørende og vurderer, om borgeren fortsat er tryg og sikker i hjemmet – vigtige fund dokumenteres i journalen.

Kitwood MMSE Virginia Henderson
Åbn i opslagsværket →
👨‍👩‍👧
Pårørendesamarbejde
FSIII: Sociale relationer · Netværk

Pårørende er vigtige samarbejdspartnere i hjemmeplejen – og kan også være en kilde til konflikter. SSA'en kommunikerer respektfuldt, informerer om plejen (inden for tavshedspligtens grænser) og inddrager pårørende konstruktivt i borgerens hverdag.

Travelbee ISBAR Antonovsky
Åbn i opslagsværket →

Teorier der er særligt relevante i hjemmeplejen

Alle teorier er tilgængelige i opslagsværket med konkrete hjemmepleje-eksempler

Egenomsorg

Dorothea Orems egenomsorgsteori

Kernen i hjemmepleje. Tre systemer: helt kompenserende (borgeren kan intet selv), delvis kompenserende (samarbejde) og støttende/undervisende (borger lærer/vedligeholder). Aldrig mere hjælp end nødvendigt – det underminerer selvstændighed.

Rehabilitering

ICF-modellen (§83a)

International klassifikation af funktionsevne. §83a-rehabilitering kræver en ICF-baseret vurdering af borgerens funktionsniveau, ressourcer og mål. SSA'en bidrager til denne vurdering med daglige observationer.

14 behov

Virginia Hendersons 14 grundlæggende behov

Fra vejrtrækning og ernæring til sociale aktiviteter og meningsfuldhed. Bruges til at strukturere plejevurdering og hjemmeplejeplan. Tæt koblet til FSIII-tilstandene i KMD Nexus.

Motivation

Motiverende samtale (MI)

Særlig vigtig i hjemmeplejen, hvor borgeren har stor autonomi. Åbne spørgsmål, refleksioner og bekræftelse understøtter borgerens egne mål. Bruges ved rehabilitering, medicinsk compliance og livsstilsændringer.

Sundhedsfremme

Antonovskys salutogenese

Fokus på det der giver mestring frem for det der svækker. OAS – Oplevelse Af Sammenhæng – beskriver borgerens evne til at håndtere hverdagen. Bruges til at identificere ressourcer i borgerens netværk og hjem.

Kommunikation

ISBAR

Struktureret kommunikation ved overdragelse, vagtskifte og kontakt til sygeplejerske. Særlig vigtig i hjemmeplejen, fordi du arbejder alene og sygepleje/læge ikke kan se borgeren direkte. Din observation er det eneste grundlag.

Akutvurdering

TOBS + ABCDE

TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom) bruges ved daglige besøg til at opdage forværring tidligt. ABCDE ved akut forværring. I hjemmet er du ofte den første der ser forandringen – dokumentér præcist.

Relation

Joyce Travelbees menneskelig-til-menneskelig-relation

SSA'en i hjemmeplejen er for mange borgere den vigtigste daglige relation. Autentisk kontakt, nærvær og interesse for borgeren som menneske er ikke bare hyggeligt – det er kernepleje, der opdager forværring tidligt.

Se alle 57+ teorier: Åbn Plejeplan.pro →

Fagværktøjer til hjemmepleje-praktikken

Brug dem på din telefon under besøget, til eksamen og til dokumentation

🔢
Normalværdier
Blodtryk, puls, iltmætning og blodsukker – tjek om borgeren er inden for normalområdet
🎯
Selvtest & quiz
Test din viden om §83, TOBS, FSIII og alle andre hjemmepleje-emner
🏥
Vagtsimulation
Simulér en hel vagt i hjemmeplejen med realistiske borgercases og beslutninger
📝
Plejeplan-wizard
Skriv en FSIII-baseret hjemmeplejeplan med §83/§83a-mål og indsatser
🃏
Flashcards
Lær teorier udenad – Orem, ICF, TOBS, ISBAR og mere
🤖
AI-dokumentationshjælp
Få AI-feedback på din plejedokumentation og §83-begrundelse (Pro)

Hjemmepleje i praksis – fire ting der gør forskellen

Det du ikke nødvendigvis lærer i skolen, men opdager på første vagt

1

Du er gæst i borgerens hjem

Hjemmet tilhører borgeren. Borgerens vaner, rutiner og præferencer går forud for systemets. Respektér at du arbejder i et privat rum – bank på, vent, spørg inden du åbner skuffer. Det bygger tillid og sikrer samarbejde.

2

Din observation er sygeplejerskens øjne

Sygeplejerske og læge ser ikke borgeren dagligt. Du gør. Din dokumentation i KMD Nexus skal være præcis, observationsbaseret og tidstemplet. Brug TOBS og ISBAR til at kommunikere ændringer – det kan være livsvigtige informationer.

3

Husk §83a – er borgeren rehabiliteringsklar?

Alle nye borgere skal vurderes for rehabiliteringspotentiale. Hvis borgeren kan genvinde funktioner, er §83a (kortvarig rehabilitering) det rette tilbud – ikke §83 (varig hjælp). Orem-tænkningen er fundamentet: hjælp til selvhjælp, ikke hjælp der skaber afhængighed.

4

Vid hvornår du skal tilkalde hjælp

Alenearbejde kræver klar grænse for egenkompetence. Kender du ikke svar på et klinisk spørgsmål, kontakter du sygeplejerske – ikke Google. Brug ISBAR til at strukturere opkaldet og dokumentér bagefter hvad du observerede og hvad der blev besluttet.

⚖️ Lovgivning du skal kende i hjemmeplejen

Serviceloven og Sundhedsloven sætter rammerne for dit arbejde

Servicelovens § 83 – Personlig hjælp og pleje

Kommunen skal tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp til borgere der ikke selv kan udføre disse opgaver. SSA'en leverer ydelserne i henhold til visitationens afgørelse – og kun dét, der er visiteret.

Servicelovens § 83a – Rehabilitering

Kommunen skal tilbyde et kortvarigt og tidsbegrænset rehabiliteringsforløb inden varig hjælp. Målet er at borgeren genvinder funktionsevne. SSA'en arbejder med hjælp til selvhjælp og dokumenterer fremskridt.

Servicelovens § 86 – Genoptræning

Kommunen tilbyder vedligeholdelsestræning og genoptræning efter udskrivelse. SSA'en kan støtte borgeren i at udføre træningstiltag i hjemmet og dokumenterer borgerens funktionsniveau og motivation.

Delegation (Sundhedsstyrelsens vejledning)

Sygeplejerske kan delegere konkrete sundhedsfaglige opgaver til SSA – medicindosering, insulingivning, sårskift. Altid skriftlig delegation, altid inden for din kompetence. Du kan og skal afvise delegation der overstiger din uddannelse.

Tavshedspligt og videregivelse

Borgerens helbredsoplysninger er fortrolige. Videregivelse til pårørende kræver borgerens samtykke – selv til ægtefælle. Dokumentér altid hvad der er videregivet og til hvem.

UTH – Utilsigtede hændelser

Fejl og nærved-hændelser i hjemmeplejen (forkert medicin, fald under besøget) skal indberettes via DPSD. Det er ikke for at placere skyld, men for at lære og forbedre. SSA'en har pligt til at indberette – ikke kun ledelse.

Klar til at åbne opslagsværket?

10 gratis credits – ingen konto nødvendig. Opret gratis konto og få 30 credits om måneden. Ubegrænset adgang med Pro til 49 kr/md.

Åbn opslagsværket gratis → Se priser

14 dages gratis Pro-prøveperiode · Ingen binding · Opsig når som helst