Ældreloven og helhedspleje, rehabilitering, egenomsorg, medicindosering og alenearbejde i borgerens eget hjem. Alt samlet ét sted, klar til brug på din telefon under vagten.
Du arbejder alene i borgerens private hjem – borgerens regler gælder. Du har ikke kolleger lige ved siden af, og du kan ikke se borgeren løbende hele dagen. Det stiller ekstra krav til din faglige selvstændighed, din evne til at observere og dokumentere præcist, og til din fornemmelse for hvornår du skal kontakte sygeplejerske eller vagtlæge.
Ændret gang og svimmelhed
Sammenlign med borgerens habitualtilstand.
Fald, medicin og omgivelser
Saml de observationer, der er relevante for situationen.
FSIII og kontakt ved behov
Dokumentér præcist og brug arbejdspladsens kontaktvej.
Brug dem direkte på siden, og kopiér en færdig sætning til dokumentationen. Intet gemmes.
Kommunen skal vurdere borgerens rehabiliteringspotentiale – efter ældreloven for folkepensionister og servicelovens §83a for yngre. SSA'en arbejder med "hjælp til selvhjælp" – motiverer borgeren til selv at klare hvad de kan, frem for at overtage opgaverne. ICF-modellen bruges til at beskrive funktionsevne og mål.
Fald i eget hjem er særlig farligt – borgeren kan ligge uopdaget i lang tid. SSA'en observerer faldrisikofaktorer (løse tæpper, dårlig belysning, medicin, svimmelhed), dokumenterer og samarbejder med ergoteraput om hjælpemidler og boligtilpasning.
Medicindosering er en af de hyppigste delegerede opgaver i hjemmeplejen. SSA'en kontrollerer doseringsæske, observerer bivirkninger, dokumenterer og kontakter sygeplejerske ved usikkerhed. Husk: du handler på delegation – du er ikke den ordinerende.
Mange hjemmeboende ældre spiser for lidt – af appetitmangel, depression, kulde eller praktiske problemer (åbne dåser, stå ved komfuret). SSA'en screener med MNA, sikrer at der er mad i huset, og rapporterer ændringer i madindtag præcist.
Borgere der modtager hjælp til personlig pleje kan opleve det som et tab af selvstændighed. SSA'en arbejder efter Orems princip: støt det borgeren ikke kan, men lad borgeren gøre det borgeren kan selv. Respektér borgerens vaner og hjem.
Ensomhed er udbredt blandt ældre hjemmeboende og forværrer næsten alle somatiske tilstande. SSA'en er ofte borgerens primære sociale kontakt i løbet af dagen. Relationen, nærværet og den gode samtale er i sig selv faglig pleje – ikke "hyggesnak".
Borgere med KOL og hjerteinsufficiens kan forværres hurtigt. SSA'en observerer iltmætning, ødemer, åndenød og træthed ved daglige besøg og bruger TOBS til systematisk vurdering. Tidlig opsporing redder liv – kontakt sygepleje ved afvigelser.
Benødem, diabetiske fodsår og kroniske sår kræver regelmæssig og præcis observation. SSA'en dokumenterer sårenes udseende, størrelse og sekret, skifter bandage efter plan og kontakter sygeplejerske ved infektionstegn (rødme, varme, pus, feber).
Mange hjemmeboende borgere har lettere til moderat demens. SSA'en observerer ændringer i adfærd og kognition, samarbejder med pårørende og vurderer, om borgeren fortsat er tryg og sikker i hjemmet – vigtige fund dokumenteres i journalen.
Pårørende er vigtige samarbejdspartnere i hjemmeplejen – og kan også være en kilde til konflikter. SSA'en kommunikerer respektfuldt, informerer om plejen (inden for tavshedspligtens grænser) og inddrager pårørende konstruktivt i borgerens hverdag.
Kernen i hjemmepleje. Tre systemer: helt kompenserende (borgeren kan intet selv), delvis kompenserende (samarbejde) og støttende/undervisende (borger lærer/vedligeholder). Aldrig mere hjælp end nødvendigt – det underminerer selvstændighed.
Læs teorien →International klassifikation af funktionsevne. Rehabilitering bygger ofte på en ICF-baseret vurdering af borgerens funktionsniveau, ressourcer og mål. SSA'en bidrager til denne vurdering med daglige observationer.
Læs teorien →Fra vejrtrækning og ernæring til sociale aktiviteter og meningsfuldhed. Bruges til at strukturere plejevurdering og hjemmeplejeplan. Tæt koblet til FSIII-tilstandene i KMD Nexus.
Læs teorien →Særlig vigtig i hjemmeplejen, hvor borgeren har stor autonomi. Åbne spørgsmål, refleksioner og bekræftelse understøtter borgerens egne mål. Bruges ved rehabilitering, medicinsk compliance og livsstilsændringer.
Se teorien i appen →Fokus på det der giver mestring frem for det der svækker. OAS – Oplevelse Af Sammenhæng – beskriver borgerens evne til at håndtere hverdagen. Bruges til at identificere ressourcer i borgerens netværk og hjem.
Læs teorien →Struktureret kommunikation ved overdragelse, vagtskifte og kontakt til sygeplejerske. Særlig vigtig i hjemmeplejen, fordi du arbejder alene og sygepleje/læge ikke kan se borgeren direkte. Din observation er det eneste grundlag.
Se teorien i appen →TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom) bruges ved daglige besøg til at opdage forværring tidligt. ABCDE ved akut forværring. I hjemmet er du ofte den første der ser forandringen – dokumentér præcist.
Se teorien i appen →SSA'en i hjemmeplejen er for mange borgere den vigtigste daglige relation. Autentisk kontakt, nærvær og interesse for borgeren som menneske er ikke bare hyggeligt – det er kernepleje, der opdager forværring tidligt.
Se teorien i appen →Hjemmet tilhører borgeren. Borgerens vaner, rutiner og præferencer går forud for systemets. Respektér at du arbejder i et privat rum – bank på, vent, spørg inden du åbner skuffer. Det bygger tillid og sikrer samarbejde.
Sygeplejerske og læge ser ikke borgeren dagligt. Du gør. Din dokumentation i KMD Nexus skal være præcis, observationsbaseret og tidstemplet. Brug TOBS og ISBAR til at kommunikere ændringer – det kan være livsvigtige informationer.
Alle nye borgere skal vurderes for rehabiliteringspotentiale. Hvis borgeren kan genvinde funktioner, er et kortvarigt rehabiliteringsforløb det rette tilbud – ikke varig hjælp. Orem-tænkningen er fundamentet: hjælp til selvhjælp, ikke hjælp der skaber afhængighed.
Alenearbejde kræver klar grænse for egenkompetence. Kender du ikke svar på et klinisk spørgsmål, kontakter du sygeplejerske – ikke Google. Brug ISBAR til at strukturere opkaldet og dokumentér bagefter hvad du observerede og hvad der blev besluttet.
Borgere, der har nået folkepensionsalderen, får fra 1. juli 2025 hjælp efter ældreloven. Personlig og praktisk hjælp, rehabilitering og træning samles i helhedspleje, og borgerens selvbestemmelse er et bærende princip. Hjælp bevilget før 1. juli 2025 overgår senest 1. juli 2027. SSA'en leverer det, der er visiteret, og dokumenterer ændringer.
For borgere under folkepensionsalderen gælder serviceloven stadig: § 83 om personlig og praktisk hjælp og § 83a om et kortvarigt rehabiliteringsforløb, inden der gives varig hjælp. SSA'en arbejder med hjælp til selvhjælp og dokumenterer fremskridt.
Genoptræning efter udskrivelse sker efter en genoptræningsplan fra sygehuset. Vedligeholdelsestræning gives efter serviceloven for borgere under folkepensionsalderen og som en del af helhedsplejen for folkepensionister. SSA'en støtter træningen i hjemmet og dokumenterer funktionsniveau og motivation.
Sundhedsfaglige opgaver kan overdrages til SSA efter lokale instrukser – fx medicindosering, insulingivning og sårskift. Du skal være oplært og arbejde efter instruksen, og du kan og skal sige fra, hvis opgaven overstiger din kompetence.
Borgerens helbredsoplysninger er fortrolige. Videregivelse til pårørende kræver borgerens samtykke – selv til ægtefælle. Dokumentér altid hvad der er videregivet og til hvem.
Fejl og nærved-hændelser i hjemmeplejen, fx medicinhændelser eller fald under et besøg, vurderes efter de nationale UTH-kriterier og lokale procedurer. Hændelser med alvorlige eller potentielt alvorlige konsekvenser skal rapporteres; andre kan være relevante for læring eller samlerapportering. Formålet er læring og forbedring – ikke skyld.
Siden bygger på nationale offentlige kilder. Lovgivning og vejledninger ændrer sig, så tjek altid den gældende version og din arbejdsplads' instrukser. Kilderne er senest tjekket 28.9.2026.