🧠
Praktikguide · SSA/SSH

SSA i psykiatri

Recovery, depression, skizofreni, mani og psykiatrilovens tvang. Alt samlet ét sted, så du kan møde borgerne med faglig tryghed – ikke med tomme hænder.

Brug udregnerne → Åbn i appen
💡

Eksempel fra psykiatrien

1 Skab kontakt

Ro, relation og ændret adfærd

Mød borgeren respektfuldt og læg mærke til forandringer.

2 Vurdér

Trivsel, risiko og ressourcer

Saml observationer uden at overfortolke borgerens udsagn.

3 Følg op

Aftaler og dokumentation

Beskriv konkret og videregiv efter lokale kontaktveje.

🧮

Udregnere: Brøset (BVC) og WHO-5

Brug dem direkte på siden, og kopiér en færdig sætning til dokumentationen. Intet gemmes.

🩺

De 9 hyppigste problemer i psykiatri-praktikken

Depression

FSIII: Psykisk trivsel · Sociale relationer

Den hyppigste psykiatriske lidelse. SSA'en skaber relation, observerer suicidaltanker (uden at gøre det farligere at tale om dem) og støtter aktivering og daglige rutiner. Recovery-orienteret pleje er grundpillen.

Angst og panikangst

FSIII: Psykisk trivsel · Kommunikation

Angst kan lamme borgeren. SSA'en er til stede, undgår overreassurance og bruger vejrtrækningsteknikker og grounding. Samarbejde med terapeut og sygeplejerske om eksponeringshierarki og medicin er vigtigt.

Skizofreni og psykoser

FSIII: Psykisk trivsel · Sygdomshåndtering

Positive symptomer (hallucinationer, vrangforestillinger) og negative symptomer (tilbagetrækning, apati) kræver forskellig tilgang. SSA'en undgår at bekræfte vrangforestillinger og skaber tryghed og forudsigelighed.

Mani og bipolær lidelse

FSIII: Psykisk trivsel · Søvn

I manisk fase: grandiøsitet, søvnmangel, impulsivitet og potentielt farlig adfærd. SSA'en sætter grænser roligt og konsekvent, beskytter borgeren mod dårlige beslutninger og skaber ro i miljøet – Andrew McDonnells low arousal-tilgang (undgå konfrontation, reducér krav og stimuli) er central for at forebygge optrapning.

CullbergRecoveryLow arousalMiljøterapi

Selvskade og suicidalitet

FSIII: Psykisk trivsel · Sikkerhed

SSA'en spørger direkte og ikke-dømmende om selvskade og suicidaltanker. Samtalen reducerer ikke risikoen – den mindsker den. Dokumentér altid. Samtal med sygeplejerske om risikovurdering (RADS-vejledning).

Misbrug og abstinenser

FSIII: Sygdomshåndtering · Psykisk trivsel

Dobbeltdiagnose (psykisk lidelse + misbrug) er meget hyppigt. SSA'en bruger motiverende samtale og skadereduktionsprincipper. Alkoholabstinenser kan være livsfarlige – CIWA-skalaen bruges til monitorering.

Social isolation og ensomhed

FSIII: Sociale relationer · Deltagelse i samfundslivet

Psykisk sygdom medfører ofte social tilbagetrækning og tab af netværk. SSA'en støtter gradvis genintroduktion til sociale aktiviteter, faciliterer gruppeaktiviteter og arbejder med recovery-elementer som håb og identitet.

Medicinsk non-compliance

FSIII: Medicinindtagelse · Sygdomshåndtering

Manglende medicinindtag er en af de hyppigste årsager til tilbagefald. SSA'en arbejder motiverende, forklarer effekt og bivirkninger og samarbejder med sygeplejerske og psykiater om depotmedicin eller LAI ved behov.

Somatiske problemer og neglect

FSIII: Personlig pleje · Ernæring

Mennesker med psykisk sygdom har kortere levetid bl.a. pga. somatisk neglect. SSA'en støtter personlig hygiejne, kost og motion – og sørger for at somatiske symptomer ikke overses (diagnostisk overshadowing).

Træn situationerne fra psykiatrien i appen

Vælg en situation, og få handletrin, teorier og FSIII-dokumentation. Med en gratis konto får du også AI-feedback på det, du skriver.

Åbn i opslagsværket → Prøv Den levende borger
📚

Teorier der er særligt relevante i psykiatrien

Recovery

Recovery-modellen

Fire hjørnesten: håb, identitet, mening og ansvar (HIMA). Borgeren er eksperten på sit eget liv – SSA'en er støtte, ikke ekspert. Recovery er ikke nødvendigvis symptomfrihed, men et meningsfuldt liv.

Relation

Joyce Travelbees menneskelig-til-menneskelig-relation

Sygepleje bygger på autentisk relation – ikke roller. Fem faser fra første møde til empatisk forbundethed. Særlig relevant i psykiatrien, hvor relationen er det primære terapeutiske redskab.

Se teorien i appen →
Krise

Johan Cullbergs kriseteorier

Fire faser: chok, reaktion, bearbejdning og nyorientering. Bruges til at forstå psykiatriske kriser, tab og livsomvæltninger. SSA'en møder borgeren i den fase de er i – ikke den fase man ønsker de var i.

Læs teorien →
Mindfulness

MBCT – Mindfulness-Based Cognitive Therapy

Kombinerer mindfulness med kognitiv terapi. Dokumenteret effekt ved tilbagevendende depression. SSA'en kan understøtte borgerens MBCT-praksis med enkle øvelser og mindful nærvær i plejen.

Se teorien i appen →
Acceptance

ACT – Acceptance and Commitment Therapy

Accept af svære tanker og følelser frem for kontrol. Psykologisk fleksibilitet og værdistyret handling. SSA'en bruger ACT-principper i hverdagssamtaler om livsvalg og mestring.

Se teorien i appen →
Motivation

Motiverende samtale (MI)

Åbne spørgsmål, refleksioner og opsamlinger understøtter borgerens egen motivation for forandring. Bruges ved misbrug, medicinsk non-compliance og livsstilsændringer. Undgå argumentation – rull med modstand.

Se teorien i appen →
Coping

Lazarus & Folkmans stressmodel

Primær og sekundær vurdering af stressorer. Problem- og følelsescentreret coping. Bruges til at forstå borgerens reaktioner på psykisk belastning og til at udvikle individualiserede copingstrategier.

Læs teorien →
Salutogenese

Antonovskys OAS-model

Oplevelse Af Sammenhæng: begribelighed (forstår jeg situationen?), håndterbarhed (har jeg ressourcer?) og meningsfuldhed (giver det mening?). Stærk OAS beskytter mod psykisk sygdom og fremmer recovery.

Læs teorien →
Kroppen

NADA-akupunktur

5-punkts øreakupunktur der bruges i dansk psykiatri til afslapning, søvn og stressreduktion. SSA'en kan assistere ved NADA-sessioner og støtte borgeren i at anvende teknikken som supplement til behandlingen.

Se teorien i appen →
Krisehåndtering

Andrew McDonnell – Low Arousal-tilgangen

Ikke-konfronterende tilgang til uro, agitation og udadreagerende adfærd. Bygger på sammenhængen mellem fysiologisk arousal og adfærd: reducér krav, undgå konfronterende kropssprog og øjenkontakt, og vælg mindste-modstands-vejen frem for magtkampe. Et vigtigt alternativ til tvang.

Læs teorien →
🤝

Psykiatrien er anderledes – sådan finder du fodfæste

  1. Relationen er det terapeutiske redskab

    I psykiatrien er pleje og behandling ikke primært procedurer – det er relationer. Travelbees menneskelig-til-menneskelig-relation er ikke bare teori; det er selve kernen i det du gør. Brug tid på at lære borgeren at kende som menneske.

  2. Recovery er ikke synonymt med raskhed

    En borger med skizofreni kan leve et meningsfuldt liv uden at være symptomfri. Recovery handler om håb, identitet og deltagelse. Spørg til borgerens ressourcer og drømme – ikke kun til symptomerne.

  3. Kend psykiatrilovens rammer

    Tvang i psykiatrien er strengt reguleret. SSA'en må ikke udføre tvangsforanstaltninger selvstændigt – men skal kende reglerne for at kunne dokumentere korrekt og handle etisk i akutte situationer. Andrew McDonnells low arousal-tilgang er et vigtigt ikke-konfronterende alternativ, der forebygger optrapning og dermed reducerer behovet for tvang.

  4. Somatik overses i psykiatrien

    Diagnostisk overshadowing: somatiske symptomer tolkes fejlagtigt som psykiatriske. Vær opmærksom på fysiske behov – ernæring, søvn, bevægelse og somatiske sygdomme skal ikke glemmes fordi borgeren er indlagt psykiatrisk.

⚖️

Lovgivning du skal kende i psykiatrien

Psykiatriloven – tvangsindlæggelse

Tvangsindlæggelse kræver, at personen er sindssyg eller i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed – og at udsigten til helbredelse ellers forspildes, eller at personen udgør en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Kun en læge kan træffe beslutningen. SSA'en dokumenterer de observationer, der belyser situationen.

Psykiatriloven – tvang under indlæggelse

Tvangsbehandling (medicin), fiksering og beroligende midler kræver lægelig beslutning og dokumentation. SSA'en kan IKKE selvstændigt iværksætte tvang. Altid mindste middel, altid korteste tid.

Informeret samtykke – psykiatri

Borgere med psykisk sygdom bevarer samtykkekompetencen medmindre det specifikt er vurderet fraværende. Psykisk sygdom alene fjerner ikke samtykkekompetencen – vurder altid individuelt og dokumentér.

Magtanvendelse (servicelovens afsnit VII)

Gælder for borgere i bosteder og dag-/døgntilbud – ikke indlagte psykiatriske patienter (der gælder psykiatriloven). Fastholdelse og andre indgreb kræver dokumentation, forudgående forsøg og kommunal godkendelse.

Tavshedspligt og videregivelse

Borgernes psykiatriske journaler er særligt beskyttede. Videregivelse til pårørende kræver borgerens samtykke (undtag ved akut fare). Fortæl altid borgeren hvad du dokumenterer og hvem der ser det.

UTH og patientsikkerhed

Hændelser i psykiatrien, fx medicinhændelser, selvskade eller fald i forbindelse med sundhedsfagligt arbejde, vurderes efter de nationale UTH-kriterier og lokale procedurer. Formålet med rapportering er læring og forbedring – ikke at placere skyld.

📑

Kilder

🔗

Videre herfra

Andre praktiksteder

Mere til din praktik