Diabetes type 1

📖

Kort fortalt

Ved type 1-diabetes danner kroppen ikke længere insulin, fordi immunforsvaret har ødelagt de celler i bugspytkirtlen, der laver det. Uden insulin kan kroppen ikke bruge sukkeret i blodet, og derfor er insulinbehandling livsnødvendig hver dag – resten af livet. Sygdommen opstår oftest hos børn og unge, men mange lever med den i årtier og møder hjemmeplejen, når de bliver ældre eller får andre sygdomme. Din rolle som SSA/SSH er at kende tegnene på for lavt og for højt blodsukker, handle hurtigt ved lavt blodsukker og sikre, at insulinen ikke springes over. Om type 2-diabetes: se siden Diabetes.

Se efter

Lavt blodsukker (hypoglykæmi, under 4 mmol/l): sved, rysten, hjertebanken, sult, uro, forvirring, ændret adfærd, bevidsthedspåvirkning
Højt blodsukker: tørst, hyppig vandladning, træthed, sløret syn
Tegn på ketoacidose: kvalme, opkast, mavesmerter, dyb og hurtig vejrtrækning, ånde der lugter sødligt (af acetone), sløvhed

Se alt →

Gør

Lavt blodsukker og borgeren er vågen: giv hurtigt sukker, fx et glas juice eller saftevand med sukker eller druesukker. Mål igen efter ca. 15 minutter
Lavt blodsukker og borgeren er bevidstløs eller kan ikke synke: giv intet gennem munden, læg borgeren i aflåst sideleje og ring 112
Spring aldrig insulin over – heller ikke når borgeren ikke spiser. Kontakt sygeplejersken, hvis borgeren ikke kan spise, er syg eller kaster op

Se alt →

Dokumentér

FSIII: Sygdomshåndtering – beskriv hvordan borgeren klarer sin diabetes selv, og hvad du hjælper med
Dokumentér blodsukker og evt. ketoner med tidspunkt

Se alt →

🧮

Udregner: Blodsukker

Brug den direkte på siden, og kopiér en færdig sætning til dokumentationen. Intet gemmes.

👁️

Observationer

Lavt blodsukker (hypoglykæmi, under 4 mmol/l): sved, rysten, hjertebanken, sult, uro, forvirring, ændret adfærd, bevidsthedspåvirkning
Højt blodsukker: tørst, hyppig vandladning, træthed, sløret syn
Tegn på ketoacidose: kvalme, opkast, mavesmerter, dyb og hurtig vejrtrækning, ånde der lugter sødligt (af acetone), sløvhed
Sygdom og feber – kroppen får brug for mere insulin, og risikoen for ketoacidose stiger
Injektionssteder: hårde eller fortykkede områder (lipodystrofi), rødme og hævelse
Sensor eller insulinpumpe, hvis borgeren har det – sidder den, og virker den?
Måltider og fysisk aktivitet – begge påvirker blodsukkeret

📊

Relevante målinger

Blodsukker

Måles efter ordination, med fingerprik eller sensor. Under 4 mmol/l er lavt blodsukker. Kend borgerens eget behandlingsmål.

Ketoner

Måles i blod eller urin efter aftale ved højt blodsukker og sygdom. Forhøjede ketoner er tegn på begyndende ketoacidose.

Fødder

Se efter sår, rifter, blærer og trykmærker. Nedsat følesans betyder, at borgeren ikke altid mærker dem.

🤝

Mulige faglige tiltag

Lavt blodsukker og borgeren er vågen: giv hurtigt sukker, fx et glas juice eller saftevand med sukker eller druesukker. Mål igen efter ca. 15 minutter
Lavt blodsukker og borgeren er bevidstløs eller kan ikke synke: giv intet gennem munden, læg borgeren i aflåst sideleje og ring 112
Spring aldrig insulin over – heller ikke når borgeren ikke spiser. Kontakt sygeplejersken, hvis borgeren ikke kan spise, er syg eller kaster op
Højt blodsukker med kvalme, opkast, mavesmerter eller sløvhed: kontakt sygeplejersken straks – ring 112 ved bevidsthedspåvirkning
Giv insulin efter ordination og delegation, og skift injektionssted efter aftale
Hjælp med regelmæssige måltider, der passer til insulinbehandlingen
Se borgerens fødder efter aftale, og videregiv sår og rifter samme dag

Ovenstående er vejledende – kontrollér altid lokale instrukser og gældende retningslinjer på din arbejdsplads.

✍️

Dokumentation

FSIII: Sygdomshåndtering

FSIII: Sygdomshåndtering – beskriv hvordan borgeren klarer sin diabetes selv, og hvad du hjælper med
Dokumentér blodsukker og evt. ketoner med tidspunkt
Beskriv episoder med lavt blodsukker: tegn, værdi, hvad du gav, og hvordan borgeren havde det bagefter
Dokumentér givet insulin, dosis og tidspunkt efter delegation
Notér madindtag ved sygdom og opkast

🎯

Mål og evaluering

Faglige mål

Borgeren får sin insulin hver dag, også ved sygdom
Lavt blodsukker opdages og behandles hurtigt
Tegn på ketoacidose opdages tidligt og videregives straks
Fodsår forebygges eller opdages tidligt

Sådan evaluerer du

Har der været episoder med lavt blodsukker – og hvad var årsagen?
Er insulinen givet som ordineret hver dag?
Har borgeren været syg, og blev det videregivet i tide?
Er fødderne tjekket, og er der fund?

🔍

Baggrund

Årsager

Immunforsvaret ødelægger de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen
Arvelige forhold spiller en rolle, men årsagen er ikke fuldt kendt
Sygdommen kan ikke forebygges med livsstil – det er ikke det samme som type 2

Symptomer

Lavt blodsukker: sved, rysten, hjertebanken, sult, forvirring
Højt blodsukker: tørst, hyppig vandladning, træthed
Ketoacidose: kvalme, opkast, mavesmerter, dyb vejrtrækning, sødlig ånde
På lang sigt: skader på øjne, nyrer, nerver og fødder

Risikofaktorer

Glemt eller sprunget insulin – især basalinsulin (den langsomme insulin)
Sygdom, feber og opkast
For lidt mad eller mere motion end vanligt i forhold til insulindosis
Alkohol – øger risikoen for lavt blodsukker, også mange timer efter
Nedsat evne til at mærke lavt blodsukker hos borgere, der har haft diabetes længe

🔎

Offentlige fagkilder

Kilderne nedenfor uddyber de faglige hovedprincipper. Følg altid den aktuelle udgave og arbejdspladsens lokale instrukser.

📝

Fiktiv case

📋 Case – Borger D (fiktiv)

Borger D er en 68-årig mand, der har haft type 1-diabetes i 50 år. Han har haft maveinfluenza siden i går og har ikke spist. Han siger, at han har droppet sin langsomme insulin, "fordi jeg jo ikke får noget at spise". Han er tørstig, træt, og hans ånde lugter sødligt.

💡 Refleksionsspørgsmål: Hvad er du bekymret for, og hvad gør du?

Træn dokumentation med AI-feedback →

🧠

Selvtest – 5 spørgsmål

Klik på det svar du mener er korrekt. Du får øjeblikkelig forklaring.

1. Hvorfor må en borger med type 1-diabetes ikke springe sin insulin over, selv om hun ikke spiser?

A Det må hun gerne, hvis hun ikke spiser

B Kroppen har altid brug for insulin – uden den er der risiko for ketoacidose

C Insulinen skader maven, hvis den springes over

D Det har kun betydning om aftenen

2. En borger med type 1-diabetes er svedende, forvirret og ryster, men er vågen og kan synke. Hvad gør du først?

A Giver insulin

B Giver hurtigt sukker, fx juice, og måler blodsukkeret igen efter ca. 15 minutter

C Lader hende sove

D Venter på sygeplejersken

3. Hvilket tegn kan pege på ketoacidose?

A Kolde hænder

B Kvalme, opkast, dyb vejrtrækning og sødlig ånde

C Hovedpine efter kaffe

D Kløe på armene

4. Hvad er forskellen på type 1- og type 2-diabetes?

A Der er ingen forskel

B Ved type 1 danner kroppen ikke insulin; ved type 2 virker insulinen dårligt og produktionen falder

C Type 1 rammer kun ældre

D Type 2 behandles altid med insulin

🔗

Videre herfra

Teorier og redskaber, du kan bruge

🚨ABCDE-metoden 🍽️MNA – Mini Nutritional Assessment 🤝Orems egenomsorgsteori

Kort fortalt

Se efter

Gør

Dokumentér

Udregner: Blodsukker

Observationer

Relevante målinger

Mulige faglige tiltag

Dokumentation

Mål og evaluering

Faglige mål

Sådan evaluerer du

Baggrund

Offentlige fagkilder

Øv dig med AI-feedback og interaktive cases

Fiktiv case

Selvtest – 5 spørgsmål

Videre herfra

Teorier og redskaber, du kan bruge

Procedurer trin for trin

Sårpleje

Relaterede problemer

Diabetes type 1

Kort fortalt

👁️ Se efter

🤝 Gør

✍️ Dokumentér

Udregner: Blodsukker

Observationer

Relevante målinger

Mulige faglige tiltag

Dokumentation

Mål og evaluering

Faglige mål

Sådan evaluerer du

Baggrund

Offentlige fagkilder

Øv dig med AI-feedback og interaktive cases

Fiktiv case

Selvtest – 5 spørgsmål

Videre herfra

Teorier og redskaber, du kan bruge

Procedurer trin for trin

Sårpleje

Relaterede problemer

Se efter

Gør

Dokumentér