2. og 5. semester · sygdomslære

Sygdomslære på hospitalet

De sygdomme, du møder i somatikken: hvad der sker i kroppen, hvad du observerer, og hvad sygeplejen går ud på.

🧍

Sygdommene i 3D-kroppen

Vælg en sygdom, og se, hvor i kroppen den sidder. Det organ, sygdommen rammer, lyser op.

🏥 Hospitalssygdomme
Lungerne

Sepsis kan udgå fra mange steder; lungebetændelse og urinvejsinfektion er de hyppigste. Når kredsløbet svigter, tager organer som nyrerne skade.

Rigtig anatomimodel · ca. 3 til 5 MB · hentes først nu
Lungerne

Sepsis kan udgå fra mange steder; lungebetændelse og urinvejsinfektion er de hyppigste. Når kredsløbet svigter, tager organer som nyrerne skade.

Træk for at dreje, knib eller rul for at zoome, og klik på en del for at se, hvad den hedder. Modellen er en atlasmodel fra Z-Anatomy (CC BY-SA 4.0), bygget på BodyParts3D.

🏥

Sepsis

Livstruende organdysfunktion ved infektion.

Hvad sker der i kroppen?

En infektion udløser en ukontrolleret reaktion i kroppen. Karrene udvider sig og bliver utætte, blodtrykket falder, og organerne får for lidt ilt. Kroppen danner laktat (mælkesyre).

Det observerer du

  • Høj eller lav temperatur, høj puls og høj respirationsfrekvens
  • Lavt blodtryk og nedsat diurese
  • Ny forvirring eller sløvhed
  • Marmoreret, kold hud og forlænget kapillærrespons

Sygeplejen

  • Beregn NEWS2, og eskalér efter instruks
  • Antibiotika og væske hurtigt efter ordination
  • Følg laktat, diurese og bevidsthed tæt

📖 Læs: Sygeplejebogen 2: Grundlæggende behov, Temperaturregulering, s. 207-224 · Sygeplejebogen 2: Grundlæggende behov, Infektionshygiejne, s. 270-289

Sepsis

Kilde: Lægehåndbogen: Sepsis

🏥

Pneumoni

Infektion i lungevævet.

Hvad sker der i kroppen?

Bakterier eller virus giver betændelse i lungeblærerne, som fyldes med væske og betændelsesceller. Iltoptagelsen falder. Pneumoni opstået 48 timer eller mere efter indlæggelse kaldes hospitalserhvervet.

Det observerer du

  • Feber, hoste og ekspektorat
  • Høj respirationsfrekvens og lav iltmætning
  • Smerter ved vejrtrækning
  • Hos ældre ofte kun forvirring, fald eller nedsat almentilstand

Sygeplejen

  • Sværhedsgraden vurderes fx med CURB-65: forvirring, urea over 7 mmol/l, respirationsfrekvens 30 eller højere, lavt blodtryk og alder 65 eller derover
  • Ilt efter ordination, høj ryglejer og hjælp til at hoste op
  • Mobilisering, væske og ernæring

📖 Læs: Sygeplejebogen 2: Grundlæggende behov, Respiration, s. 30-45

Gasudveksling i lungerneIltmætning (saturation)

Kilde: Lægehåndbogen: Lungebetændelse

🏥

Akut koronart syndrom

Blodprop eller forsnævring i hjertets kranspulsårer.

Hvad sker der i kroppen?

En åreforkalkning i en kranspulsåre brister, og der dannes en blodprop. Hjertemusklen bag proppen får for lidt ilt og begynder at tage skade. Ved ST-elevationsinfarkt (STEMI) er åren typisk lukket helt.

Det observerer du

  • Trykkende brystsmerter, ofte med udstråling til arm, hals eller kæbe
  • Kvalme, sved, åndenød og angst
  • Hos ældre, kvinder og personer med diabetes kan symptomerne være vage

Sygeplejen

  • Tag EKG straks, og tilkald læge. STEMI sendes direkte til et hjertecenter til akut ballonudvidelse (PCI)
  • Ro, overvågning og ilt efter ordination ved lav iltmætning
  • Observér smerter, puls, blodtryk og hjerterytme

📖 Læs: Sygeplejebogen 3: Kompleks sygepleje, Sygepleje til patienter med iskæmisk hjertesygdom, s. 162-180

EKGKredsløbet

Kilde: Lægehåndbogen: Akut koronart syndrom

🏥

Akut hjertesvigt

Hjertet kan ikke pumpe blodet godt nok rundt.

Hvad sker der i kroppen?

Hjertets pumpefunktion svigter, så blodet stuver tilbage. Ved venstresidigt svigt samles væsken i lungerne, ved højresidigt svigt i benene og maven.

Det observerer du

  • Åndenød, især liggende (ortopnø), og knitren over lungerne
  • Ødemer på ben og vægtstigning
  • Træthed, høj puls og nedsat diurese

Sygeplejen

  • Høj ryglejer og ilt efter ordination
  • Daglig vægt og væskebalance
  • Vanddrivende behandling efter ordination; følg blodtryk, diurese, kalium og kreatinin

📖 Læs: Sygeplejebogen 2: Grundlæggende behov, Kredsløb, s. 47-63

HjertesvigtHjertesvigt til den afsluttende prøve

Kilde: Lægehåndbogen: Hjertesvigt

🏥

Lungeemboli og dyb venetrombose

Blodprop i benets dybe vener, der kan rive sig løs til lungerne.

Hvad sker der i kroppen?

En blodprop dannes oftest i benets dybe vener ved immobilisering, operation eller kræft. Rives den løs, sætter den sig i lungearterierne og blokerer blodgennemstrømningen.

Det observerer du

  • DVT: hævet, øm og varm læg på det ene ben
  • Lungeemboli: pludselig åndenød, smerter ved vejrtrækning, høj puls og eventuelt blodigt opspyt
  • Store embolier kan give besvimelse og shock

Sygeplejen

  • Ved mistanke: tilkald læge. Udredning med fx Wells score, D-dimer og CT-skanning
  • Forebyg med mobilisering og tromboseprofylakse efter ordination
  • Behandlingen er blodfortyndende medicin; observér for blødning

Blodprop i hjernen og blodfortyndende medicinPåtagning af kompressionsstrømper

Kilde: Lægehåndbogen: Lungeemboli · Lægehåndbogen: Dyb venetrombose (DVT)

🏥

Akut nyresvigt

Nyrefunktionen falder over timer eller dage.

Hvad sker der i kroppen?

Årsagen kan ligge før nyrerne (for lidt blod til nyrerne, fx ved dehydrering, shock eller medicin), i selve nyrerne eller efter nyrerne (afløbshindring, fx forstørret prostata).

Det observerer du

  • Faldende diurese: under 0,5 ml/kg/time i flere timer
  • Stigende kreatinin og kalium i blodprøverne
  • Væskeophobning, kvalme og forvirring

Sygeplejen

  • Nøjagtig væskebalance og diurese, evt. timediurese
  • Blærescanning ved mistanke om urinretention
  • Medicin, der belaster nyrerne (fx NSAID, ACE-hæmmere og SGLT-2-hæmmere), vurderes og pauseres af lægen ved akut sygdom

📖 Læs: Sygeplejebogen 2: Grundlæggende behov, Vandladning, s. 143-163

Nyrerne

Kilde: Lægehåndbogen: Nyresvigt, akut

🏥

Diabetisk ketoacidose

Livstruende insulinmangel med syreophobning.

Hvad sker der i kroppen?

Uden insulin kan cellerne ikke bruge sukker. Kroppen forbrænder fedt i stedet og danner ketonstoffer, som gør blodet surt. Højt blodsukker giver stor urinproduktion og væsketab. Kan udvikle sig på under 12 timer.

Det observerer du

  • Tørst, store urinmængder og dehydrering
  • Kvalme, opkast og mavesmerter
  • Dyb, hurtig vejrtrækning og acetonelugt fra munden
  • Blodsukker over 15 mmol/l, ketoner over 3 mmol/l og pH under 7,3

Sygeplejen

  • Akut indlæggelse: væske og insulin i drop efter ordination
  • Tæt kontrol af blodsukker, ketoner, kalium og væskebalance
  • Find og behandl udløsende årsag, fx infektion

📖 Læs: Sygeplejebogen 3: Kompleks sygepleje, Sygepleje til personer med diabetes mellitus, s. 142-158

Blodgas-trænerDiabetes type 1

Kilde: Lægehåndbogen: Diabetisk ketoacidose

🏥

Det postoperative forløb

Efter en operation: smerter, mobilisering og komplikationer.

Hvad sker der i kroppen?

En operation er en vævsskade, og bedøvelsen påvirker vejrtrækning, kredsløb og tarm. I dagene efter er der risiko for smerter, blødning, sårinfektion, blodpropper, lungebetændelse, kvalme, urinretention og delirium.

Det observerer du

  • Vitale værdier og NEWS2, især de første timer og døgn
  • Smerter i hvile og ved bevægelse, fx med en smerteskala
  • Bandage og sår: blødning, rødme, varme, hævelse og sekretion
  • Diurese og blære (urinretention), kvalme, tarmfunktion og bevidsthed

Sygeplejen

  • Multimodal smertebehandling efter ordination, så patienten kan bevæge sig, hoste og trække vejret dybt
  • Tidlig mobilisering og genoptagelse af mad og drikke forebygger komplikationer som lungebetændelse og blodpropper
  • Tromboseprofylakse efter ordination; mobilisering alene er ikke altid nok
  • Aseptisk sårpleje og observation for tegn på infektion

SårplejeRent forbindingsskiftDelirium

Kilde: Lægehåndbogen: Postoperative smerter · Lægehåndbogen: Postoperativ sårinfektion · Lægehåndbogen: Perioperativ tromboseprofylakse

🫁

Flere sygdomme i 3D

KOL, demens, apopleksi, diabetes, Parkinson og flere er forklaret med en 3D-krop under den afsluttende prøve for SOSU. Det grundlæggende er det samme.

15 sygdomme i 3DKliniske problemer

📖

Læs i lærebøgerne

Kapitler og sider, som sygeplejerskeuddannelsen selv har sat på pensum til emnet.

Sidetallene gælder den udgave, der står ved bogen. Har du en anden udgave, så find kapitlet med samme titel i indholdsfortegnelsen. Din egen skoles semesterbeskrivelse kan have andre bøger og sider.

🔎

Kilder

Kildebelagt · opdateret 12.11.2026

Læringstekst til sygeplejestuderende, ikke en behandlingsvejledning. Følg altid ordinationen, dit kliniske uddannelsessteds instrukser og dit laboratoriums referenceværdier.