Start med ABCDE
Vurdér den akutte patient i fast rækkefølge: Airway (luftveje), Breathing (vejrtrækning), Circulation (kredsløb), Disability (bevidsthed) og Exposure (hele kroppen). Ret det livstruende, før du går videre, og giv besked med ISBAR.
Sepsis
Sepsis er livstruende organdysfunktion, der skyldes kroppens dysregulerede reaktion på en infektion. Septisk shock er sepsis med vedvarende kredsløbssvigt: systolisk blodtryk under 90 mmHg eller behov for vasopressor og laktat over 2 mmol/l, selv efter væskebehandling.
qSOFA
- Respirationsfrekvens 22 eller højere
- Ændret bevidsthed (fx ny forvirring)
- Systolisk blodtryk 100 mmHg eller lavere
To eller flere tegn betyder øget risiko for et alvorligt forløb. Færre end to udelukker ikke sepsis, og internationale retningslinjer fra 2021 fraråder at bruge qSOFA alene som screening. Brug NEWS2 og din kliniske vurdering.
Det gør du som sygeplejerske
- Mål og dokumentér alle vitale værdier, og beregn NEWS2. Stigende score betyder: tilkald læge efter stedets instruks.
- Giv besked med ISBAR: hvad du ser, værdierne, og at du mistænker sepsis.
- Tid er afgørende: antibiotika og væske skal i gang hurtigt, ideelt inden for den første time. Blodkulturer tages efter ordination, helst før antibiotika.
- Følg laktat, diurese (mindst 0,5 ml/kg/time), bevidsthed og hudfarve tæt, og dokumentér væskebalancen.
Kilde: Lægehåndbogen: Sepsis
Væskebalance
Væskebalancen er forskellen mellem det, patienten får (drikke, mad, drop, sondemad) og det, der udskilles (urin, afføring, opkast, dræn og fordampning fra hud og lunger). Fordampningen kan ikke måles, så en daglig vægt er det bedste mål for ændringer: 1 kg svarer omtrent til 1 liter væske.
- Vedligeholdelsesbehov hos voksne er ca. 25 til 30 ml/kg i døgnet (NICE). Behovet stiger ved feber, diaré, opkast og dræn.
- Tegn på væskemangel: tørst, tør mund, mørk og sparsom urin, lavt blodtryk, høj puls, svimmelhed og forvirring.
- Tegn på overhydrering: vægtstigning, ødemer, åndenød, især liggende, og knitren over lungerne.
- Diurese under 0,5 ml/kg/time over flere timer er et faresignal. Tænk også på urinretention: scan blæren.
Regn væskebalancen
Kilde: NICE CG174: Intravenous fluid therapy in adults in hospital · Lægehåndbogen: Nyresvigt, akut
Blodgas: syre og base
En arteriel blodgas viser, om blodet er for surt eller for basisk, om årsagen er vejrtrækningen eller stofskiftet, og hvor godt patienten er iltet.
| Værdi | Reference (arterielt) | Fortæller om |
|---|---|---|
| pH | 7,35 til 7,45 | |
| pCO₂ | 4,5 til 6,0 kPa | Respiratorisk komponent |
| Standard bikarbonat | 22 til 28 mmol/l | Metabolisk komponent |
| Base excess | −3 til +3 mmol/l | Metabolisk komponent |
| pO₂ | 9 til 12 kPa | Iltningen (lavere hos ældre) |
Sådan læser du den
- Se på pH: under 7,35 er acidose, over 7,45 er alkalose.
- Se på pCO₂: høj pCO₂ giver acidose (respiratorisk), lav pCO₂ giver alkalose (respiratorisk).
- Se på bikarbonat og base excess: lav værdi giver acidose (metabolisk), høj værdi giver alkalose (metabolisk).
- Den komponent, der passer med pH, er den primære årsag. Er den anden komponent forskudt i modsat retning, er kroppen i gang med at kompensere.
- Se til sidst på pO₂: er patienten tilstrækkeligt iltet?
Referenceværdier varierer lidt mellem laboratorier. Følg altid dit eget laboratoriums værdier.
Blodgas-træner
Syre og base i blodetGasudveksling i lungerne
Kilde: Lægehåndbogen: Arteriepunktur · Lægehåndbogen: Syrebase status · Lægehåndbogen: Syre-baseforstyrrelser · Lex.dk: Blodgasser
EKG: det grundlæggende
- P-takken
- Atrierne aktiveres (depolarisering).
- PR-intervallet
- Tiden fra atrierne aktiveres, til ventriklerne aktiveres. Normalt 0,12 til 0,22 sekunder.
- QRS-komplekset
- Ventriklerne aktiveres. Normalt 0,12 sekunder eller mindre.
- T-takken
- Ventriklerne genoplades (repolarisering).
- QT-tiden
- Hele ventriklernes aktivering og genopladning. Korrigeret for pulsen (QTc) er øvre normalgrænse hos voksne ca. 0,45 sekunder.
- Sinusrytme: en P-takke før hvert QRS-kompleks, regelmæssig rytme og frekvens 60 til 100 i hvile.
- Atrieflimren: ingen synlige P-takker, urolig grundlinje og helt uregelmæssig ventrikelrytme.
- Ved brystsmerter: tag EKG med det samme efter stedets instruks, og vis det til en læge. ST-elevation kan være et akut hjerteinfarkt.
- Placér elektroderne korrekt, og sørg for, at patienten ligger stille. Muskelbevægelser giver uro på kurven.
EKG-trænerAkut patient-simulator
Kilde: Lægehåndbogen: Ekg, basis · Patienthåndbogen: PR- og QRS-interval · Lægehåndbogen: Langt QT syndrom · Patienthåndbogen: Atrieflimren, EKG · Lægehåndbogen: Akut koronart syndrom
Læs i lærebøgerne
Kapitler og sider, som sygeplejerskeuddannelsen selv har sat på pensum til emnet.
- Jastrup, S. & Rasmussen, D.H. (red.) (2023). Klinik: Grundbog i sygepleje. 3. udg. Munksgaard. Klinisk beslutningstagen, s. 78-95. Pensum: UC SYD Aabenraa, semesterbeskrivelse 2. semester (september-hold 2025)
- Hjortsø, M. & Malling, C. (red.) (2017). Sygeplejebogen 2: Grundlæggende behov. 5. udg. Gad. Klinisk beslutningstagen i sygepleje, s. 13-27. Pensum: UC SYD Aabenraa, semesterbeskrivelse 2. semester (september-hold 2025)
- Hjortsø, M. & Malling, C. (red.) (2017). Sygeplejebogen 2: Grundlæggende behov. 5. udg. Gad. Respiration, s. 30-45. Pensum: UC SYD Aabenraa, semesterbeskrivelse 1. semester (februar-hold 2026)
- Hjortsø, M. & Malling, C. (red.) (2017). Sygeplejebogen 2: Grundlæggende behov. 5. udg. Gad. Kredsløb, s. 47-63. Pensum: UC SYD Aabenraa, semesterbeskrivelse 1. semester (februar-hold 2026)
- Hjortsø, M. & Malling, C. (red.) (2017). Sygeplejebogen 2: Grundlæggende behov. 5. udg. Gad. Temperaturregulering, s. 207-224. Pensum: UC SYD Aabenraa, semesterbeskrivelse 1. semester (februar-hold 2026)
- Hjortsø, M. & Malling, C. (red.) (2017). Sygeplejebogen 2: Grundlæggende behov. 5. udg. Gad. Vandladning, s. 143-163. Pensum: UC SYD Aabenraa, semesterbeskrivelse 1. semester (februar-hold 2026)
Sidetallene gælder den udgave, der står ved bogen. Har du en anden udgave, så find kapitlet med samme titel i indholdsfortegnelsen. Din egen skoles semesterbeskrivelse kan have andre bøger og sider.
Kilder
- Lægehåndbogen: Sepsis
- NICE CG174: Intravenous fluid therapy in adults in hospital
- Lægehåndbogen: Nyresvigt, akut
- Lægehåndbogen: Arteriepunktur
- Lægehåndbogen: Syrebase status
- Lægehåndbogen: Syre-baseforstyrrelser
- Lex.dk: Blodgasser
- Lægehåndbogen: Ekg, basis
- Patienthåndbogen: PR- og QRS-interval
- Lægehåndbogen: Langt QT syndrom
- Patienthåndbogen: Atrieflimren, EKG
- Lægehåndbogen: Akut koronart syndrom
Kildebelagt · opdateret 12.11.2026
Læringstekst til sygeplejestuderende, ikke en behandlingsvejledning. Følg altid ordinationen, dit kliniske uddannelsessteds instrukser og dit laboratoriums referenceværdier.