4. semester · psykiatrisk sygepleje

Psykiatri for sygeplejersker

Vurdér selvmordsrisiko, kend psykiatriloven, hold øje med litium, og se i 3D, hvad antipsykotika gør i hjernens dopaminbaner.

🛟

Selvmordsrisiko: øv vurderingen

Læs om patienten, vælg risikoniveau og det, du vil gøre. Det øger ikke risikoen at spørge direkte.

Risikofaktorer

  • Tidligere selvmordsforsøg
  • Selvmordstanker med en plan eller adgang til midler
  • Håbløshed
  • Psykisk sygdom, fx depression, bipolar lidelse, skizofreni og misbrug
  • Den første tid efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling
  • Alene, uden netværk, nylige tab eller kriser
  • Alvorlig somatisk sygdom og smerter
  • Alkohol og impulsivitet
  • Pludselig ro hos en svært deprimeret, fx når ting gives væk

Beskyttende faktorer

  • Børn og ansvar for andre
  • Et netværk, der støtter
  • God kontakt til behandlerne
  • Planer og håb for fremtiden
  • Religiøse eller personlige værdier, der taler imod selvmord

Myter og fakta

Kilde: Lægehåndbogen: Selvmord og selvmordsforsøg · Lægehåndbogen: Depression

⚖️

Psykiatriloven: tvang og dine opgaver

Psykiatriloven (LBK nr. 1045 af 18/09/2024). Tvang er altid sidste udvej, og alt skal i tvangsprotokollen.

§ 4 Mindste middel
Tvang må ikke bruges, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Tvangen skal stå i rimeligt forhold til formålet og være så skånsom som muligt, og mindre indgribende tiltag skal bruges, hvis de er nok. Efter enhver tvang skal patienten tilbydes en samtale.Som sygeplejerske: Prøv altid samtale, ro og frivillighed først, og dokumentér det.
§ 5 Frihedsberøvelse
Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse kræver, at patienten er sindssyg (eller i en tilstand, der ligestilles hermed), og at det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve, fordi udsigten til helbredelse ellers forringes væsentligt (behandlingskriteriet, de gule papirer), eller fordi patienten er til nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre (farlighedskriteriet, de røde papirer).Som sygeplejerske: Observér og dokumentér præcist det, du ser og hører. Det indgår i lægens vurdering.
§ 6 og § 7 Tvangsindlæggelse
En læge undersøger patienten og afgør, om tvangsindlæggelse er påkrævet. Indlæggelsen sker på en lægeerklæring fra en læge, der ikke er ansat på den afdeling, patienten indlægges på. Politiet iværksætter indlæggelsen.Som sygeplejerske: Tag imod patienten roligt, informér om rettighederne, og sørg for, at der beskikkes en patientrådgiver.
§ 10 Tvangstilbageholdelse
En patient, der er indlagt frivilligt, skal tilbageholdes, hvis overlægen finder, at betingelserne i § 5 er opfyldt.Som sygeplejerske: Vil en frivilligt indlagt patient gå, og er du bekymret: kontakt lægen straks.
§ 12 Tvangsbehandling
Kun over for patienter, der opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse. Overlægen træffer afgørelsen og bestemmer, om der må bruges magt. Patienten skal have en passende betænkningstid, højst 3 dage. Der bruges afprøvede lægemidler i sædvanlig dosis med færrest mulige bivirkninger.Som sygeplejerske: Giv kun tvangsmedicin efter overlægens afgørelse, og observér virkning og bivirkninger tæt.
§ 14 til § 16 Tvangsfiksering
Kun bælte, hånd- og fodremme og handsker. Kun kortvarigt og når det er nødvendigt for at afværge nærliggende fare for patienten selv eller andre, grov forulempelse af medpatienter eller betydeligt hærværk. Overlægen beslutter efter at have tilset patienten. Er det uforsvarligt at vente, kan sygeplejepersonalet selv fiksere med bælte ved fare, men skal straks tilkalde overlægen. En patient i bælte skal have fast vagt.Som sygeplejerske: Som fast vagt observerer og beskriver du patientens tilstand løbende og objektivt. Arbejd hele tiden mod, at fikseringen kan ophøre.
§ 17 Fysisk magt og beroligende medicin
En indlagt patient kan fastholdes og om nødvendigt føres til et andet sted på sygehuset, når betingelserne for fiksering er opfyldt. Er det afgørende for en meget urolig patients bedring, kan lægen bestemme, at patienten med magt skal have et beroligende middel.Som sygeplejerske: Brug mindst mulig magt så kort tid som muligt, og vær flere, så det sker sikkert.
§ 18 d Personlig skærmning
Et eller flere personalemedlemmer er konstant i umiddelbar nærhed af patienten. Uden samtykke kun i det omfang, det er nødvendigt.Som sygeplejerske: Skærmning er også omsorg: brug tiden til kontakt og ro.
§ 20 Tvangsprotokol
Al tvang skal skrives i afdelingens tvangsprotokol med indgrebets indhold og begrundelse.Som sygeplejerske: Dokumentér tidspunkt, hvad der skete, hvad der blev prøvet først, og begrundelsen.
§ 24 Patientrådgiver
Der beskikkes en patientrådgiver for enhver, der udsættes for tvang som tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tvangsbehandling, fiksering, fysisk magt eller beroligende medicin med magt.Som sygeplejerske: Fortæl patienten om retten til en patientrådgiver og til at klage.

Hvad siger loven? Prøv situationerne

Kilde: Psykiatriloven, LBK nr. 1045 af 18/09/2024 (retsinformation.dk) · Sundhedsstyrelsen: Forebyggelse og nedbringelse af tvang i psykiatrien

🧠

Antipsykotika i hjernen

Se dopaminbanerne i 3D, og vælg haloperidol, olanzapin eller aripiprazol. Synapsen viser, hvordan medicinen blokerer D2-receptorerne.

Psykose og antipsykotika

Dopamin fra mellemhjernen til det limbiske system, pandelappen, striatum og hypofysen. Se virkningen og bivirkningerne.

Ca. 1,7 MB · hentes først, når du trykker

Forenklet læringsmodel. Anatomi fra Z-Anatomy (CC BY-SA 4.0).

Kilde: Patienthåndbogen: Antipsykotisk medicin · Medicin.dk: Antipsykotika, bivirkninger

🧂

Litium: et smalt vindue

Litium har et smalt terapeutisk vindue og udskilles næsten kun gennem nyrerne. Alt, der får nyrerne til at holde på litium, hæver niveauet: væskemangel, opkast og diarré, NSAID (fx ibuprofen), vanddrivende thiazider, ACE-hæmmere og nedsat nyrefunktion.

Det gør du

Forenklet: faktorerne er ganget sammen for at vise retningen, ikke et præcist niveau.

Kilde: Patienthåndbogen: Litium · Produktresumé (SmPC): Priadel, pkt. 4.4, 4.9 og 5.2

🩺

Sygdommene og plejen

Skizofreni

En psykose med hallucinationer (oftest stemmer), vrangforestillinger og tankeforstyrrelser (positive symptomer) og nedsat initiativ, følelsesmæssig affladning og social tilbagetrækning (negative symptomer).

Observér

  • Stemmer og vrangforestillinger, især om de befaler noget
  • Søvn, hygiejne og ernæring
  • Bivirkninger af antipsykotika: stivhed, uro, vægt og blodsukker
  • Om medicinen tages

Plejen

  • Rolig, tydelig og ærlig kontakt. Diskutér ikke vrangforestillinger, men anerkend følelsen
  • Faste rammer og få indtryk
  • Recovery: hvad er vigtigt for patienten?

Kilde: Patienthåndbogen: Skizofreni · Patienthåndbogen: Antipsykotisk medicin

Mani (bipolar lidelse)

Perioder med opstemthed eller irritabilitet, meget energi, nedsat søvnbehov, taletrang, storhedsforestillinger og risikoadfærd, fx med penge. Ved bipolar lidelse veksler perioder med mani og depression.

Observér

  • Søvn: hvor meget sover patienten?
  • Væske og mad: patienten glemmer ofte at spise og drikke
  • Uro og konflikter med medpatienter
  • Litiumniveau og tegn på forgiftning

Plejen

  • Skærm for indtryk: rolige omgivelser og få personer
  • Korte, klare beskeder og faste aftaler
  • Undgå at gå i diskussion, og sæt venlige grænser

Kilde: Patienthåndbogen: Mani og bipolar lidelse · Patienthåndbogen: Litium

Depression

Nedtrykthed, nedsat lyst og interesse og nedsat energi i mindst to uger, ofte med søvnforstyrrelser, ændret appetit, skyldfølelse, koncentrationsbesvær og tanker om død eller selvmord.

Observér

  • Selvmordstanker, især når energien vender tilbage
  • Søvn, appetit og vægt
  • Virkning og bivirkninger af antidepressiva

Plejen

  • Spørg direkte til selvmordstanker
  • Struktur i dagen og små, overkommelige mål
  • Håb: depression kan behandles

Kilde: Lægehåndbogen: Depression · Lægehåndbogen: Selvmord og selvmordsforsøg

Mirtazapin og SSRI i hjernenRing til lægen (AI-læge)Jura for sygeplejersker

🔎

Kilder

Kildebelagt · opdateret 12.11.2026

Læringstekst til sygeplejestuderende, ikke en behandlingsvejledning. Følg altid ordinationen, dit kliniske uddannelsessteds instrukser og dit laboratoriums referenceværdier.