Forside › Sårpleje › TIME
Sårvurdering

TIME – vurdér såret systematisk

TIME er en international model til at vurdere sår og finde det, der hæmmer helingen: Tissue (vævet), Infection (infektion), Moisture (fugt) og Edge (sårkanten). Gå bogstaverne igennem ved hvert skift – og start forfra, hvis kanten ikke rykker.

TvævetIinfektion og inflammationMfugt og sårvæskeEsårkant og hud omkring
T

Tissue – vævet

Hvilket væv ser du i sårbunden – og hvor meget af det?

Granulation: rødt, knoppet væv – såret heler
Granulation: rødt, knoppet væv – såret heler
Fibrin: gul, klæbrig belægning
Fibrin: gul, klæbrig belægning
Tør, sort nekrose
Tør, sort nekrose
Epitel: lyserød rand vokser ind fra kanten
Epitel: lyserød rand vokser ind fra kanten
Hypergranulation: væv over hudniveau
Hypergranulation: væv over hudniveau
Blandet: nekrose, fibrin og granulation
Blandet: nekrose, fibrin og granulation

Se efter

  • Farve: rød = granulation, lyserød = epitel, gul = fibrin eller blød nekrose, sort = nekrose. Mørkerød/bordeaux kan være tegn på infektion.
  • Konsistens: hårdt, fibrøst, læderagtigt eller blødt.
  • Kontakt til sene, muskel eller knogle – og om der er kaviteter eller gange.
  • Rødt, fremtrædende væv over hudniveau kan være hypergranulation.

Målet

Et rent, rødt og velgranuleret sår, hvor dødt væv og fibrin er fjernet.

Forslag

I

Infection – infektion og inflammation

Er der tegn på, at bakterier forsinker helingen – eller på en infektion, der spreder sig?

Ingen tegn på infektion
Ingen tegn på infektion
Lokal infektion: rødme og varme omkring såret, mere sårvæske
Lokal infektion: rødme og varme omkring såret, mere sårvæske
Spredende infektion: rødmen breder sig – giv besked straks
Spredende infektion: rødmen breder sig – giv besked straks

Se efter

  • Bakterier i et sår ligger på en skala fra kontaminering over kolonisering og kritisk kolonisering til infektion.
  • Tegn på infektion: hævelse, varme, rødme, smerte, øget sårvæske og lugt.
  • Kritisk kolonisering kan vise sig som et sår, der står i stå, mere sårvæske og en unormalt rød overflade, der let bløder.
  • Ved diabetiske fodsår kan infektionstegnene være svage – de skal tilses hyppigere.

Målet

At mindske bakteriemængden, så såret kan hele – og at opdage en spredende infektion i tide.

Forslag

M

Moisture – fugt og sårvæske

Hvor meget sårvæske er der – og hvordan ser den ud og lugter?

Tørt sår: mat og sprukken overflade
Tørt sår: mat og sprukken overflade
Lidt sårvæske: let blank overflade
Lidt sårvæske: let blank overflade
Moderat sårvæske: blank og fugtig
Moderat sårvæske: blank og fugtig
Kraftig sårvæske: væsken løber ud over kanten
Kraftig sårvæske: væsken løber ud over kanten

Se efter

  • Mængde: lidt, moderat eller kraftig – vurderes bl.a. ud fra, hvor ofte bandagen skal skiftes.
  • Farve: klar og gullig er normalt. Rosa eller rød tyder på blod, grumset på fibrin eller inflammation, og grønlig kan tyde på pseudomonas.
  • Konsistens: tyk og klæbrig eller tynd og vandig.
  • Lugt: en naturlig lugt er normal – en ubehagelig lugt kan tyde på kritisk kolonisering, infektion eller nekroser.

Målet

Et fugtigt, men ikke vådt sår – uden maceration af huden omkring.

Forslag

E

Edge – sårkant og hud omkring

Rykker sårkanten ind – og hvordan har huden omkring såret det?

Macereret kant: hvid, opblødt hud
Macereret kant: hvid, opblødt hud
Voldformet kant: rullet og fortykket
Voldformet kant: rullet og fortykket
Underminering: såret går ind under huden (stiplet)
Underminering: såret går ind under huden (stiplet)
Epitelialisering: kanten vokser ind
Epitelialisering: kanten vokser ind

Se efter

  • Kanten: tør, macereret (hvid og opblødt), voldformet (rullet og fortykket) eller undermineret.
  • Farve: frisk rød eller nekrotisk – og om der er en tynd, blålig-violet epitelrand.
  • Hård hud (kallositet) omkring såret.
  • Huden 1–2 cm omkring såret: eksem, rødme, maceration eller tryk.

Målet

En kant, der rykker ind, og hel hud omkring såret.

Forslag

📝

Dokumentér med TIME

En enkel skabelon, du kan bruge i journalen. Beskriv det, du ser – ikke kun produktet, du brugte.

Sår: [type/placering], [længde × bredde × dybde] cm
T – Væv: [% granulation / fibrin / nekrose / epitel]
I – Infektion: [ingen tegn / rødme, varme, hævelse, smerte, lugt]
M – Sårvæske: [ingen / lidt / moderat / kraftig], [farve], [lugt]
E – Kant og hud: [intakt / macereret / voldformet / underminering], [hud omkring]
Behandling: [rens], [primær bandage], [sekundær bandage]
Næste skift: [dato] – vurderes igen med TIME
📑

Kilder

Kildebelagt · tjekket 30.9.2026

TIME-modellen er udviklet internationalt og anbefales af bl.a. EWMA og WUWHS. Beskrivelsen her bygger på danske kilder.

  1. RegionHospitalsenhed Midt, Sårcenter: Forudsætning for optimal sårheling (TIME)
  2. FagbladJohansen E. Struktureret vurdering af sår med TIME-modellen. Sygeplejersken 2012;(6)
  3. RegionRegion Hovedstaden (RegionH's sårgruppe): Quick guide til sårbehandling med eksempler på bandagevalg, rev. maj 2024
  4. Fagligt selskabDansk Selskab for Sårheling: Sårguide, 2. udgave, marts 2023
  5. RegionHospitalsenhed Midt, Sårcenter: Antiseptisk behandling (klinisk vejledning)

Sårpleje er læringsmateriale. Følg altid din arbejdsplads' sårinstruks, og inddrag sårsygeplejerske eller læge, når såret ikke heler, eller du er i tvivl.