Forside › Kliniske problemer › Epilepsi
⚡
FSIII: Symptomer og tegn

Epilepsi

Førstehjælp ved anfald, hvornår du ringer 112, medicin og sikkerhed

Brug udregneren → Åbn i appen
⚠️ Vejledning til uddannelse og faglig refleksion – erstatter ikke lokale instrukser, klinisk vurdering eller lægelig ordinering.
📖

Kort fortalt

Epilepsi er en tilstand, hvor hjernen har tendens til at få anfald, fordi nervecellerne pludselig sender unormale elektriske signaler. Anfaldene kan se meget forskellige ud: kramper i hele kroppen, rykninger i en arm, kortvarigt fravær eller mærkelig adfærd. De fleste anfald stopper af sig selv inden for få minutter. Epilepsi kan komme efter fx en apopleksi, en hjerneskade eller ved demens, og den behandles med medicin, der skal tages hver dag. Din rolle som SSA/SSH er at give rigtig førstehjælp, vide hvornår du ringer 112, og beskrive anfaldet præcist.

Se efter

  • Tidspunkt: hvornår startede anfaldet, og hvor længe varede det? Se på uret
  • Hvordan anfaldet så ud: kramper, rykninger, hvilke dele af kroppen, stivhed, fravær
  • Bevidsthed og vejrtrækning under og efter anfaldet
Se alt →

Gør

  • Under anfaldet: bevar roen, se på uret, fjern ting, borgeren kan slå sig på, og beskyt hovedet
  • Hold ikke borgeren fast, og put aldrig noget i munden
  • Når krampen stopper: læg borgeren i aflåst sideleje, tjek vejrtrækningen, og bliv hos hende, til hun er vågen
Se alt →

Dokumentér

  • FSIII: Symptomer og tegn – beskriv anfaldet konkret
  • Dokumentér tidspunkt, varighed og hvordan anfaldet så ud
Se alt →
🧮

Udregner: ABCDE

Brug den direkte på siden, og kopiér en færdig sætning til dokumentationen. Intet gemmes.

👁️

Observationer

📊

Relevante målinger

Anfaldets varighed
Tag tid fra start. Varer krampeanfaldet over 5 minutter, ringer du 112.
Vejrtrækning og bevidsthed
Efter anfaldet: trækker borgeren vejret normalt, og kommer hun til sig selv? Følg med, til hun er vågen og orienteret.
Anfaldskalender
Mange registrerer dato, tidspunkt, type og varighed. Det hjælper lægen med at vurdere behandlingen.
🤝

Mulige faglige tiltag

Ovenstående er vejledende – kontrollér altid lokale instrukser og gældende retningslinjer på din arbejdsplads.

✍️

Dokumentation

FSIII: Symptomer og tegn
  • FSIII: Symptomer og tegn – beskriv anfaldet konkret
  • Dokumentér tidspunkt, varighed og hvordan anfaldet så ud
  • Beskriv hvad der gik forud, og hvordan borgeren havde det bagefter
  • Dokumentér skader, givet medicin og hvem du kontaktede
🎯

Mål og evaluering

Faglige mål

  • Borgeren kommer ikke til skade under anfald
  • Anfald over 5 minutter udløser straks et 112-opkald
  • Medicinen tages hver dag til tiden
  • Anfald beskrives præcist, så lægen kan vurdere behandlingen

Sådan evaluerer du

  • Hvor mange anfald har der været, og hvordan så de ud?
  • Har der været udløsende faktorer, fx glemt medicin eller søvnmangel?
  • Er borgeren kommet til skade?
  • Er anfaldene dokumenteret, så lægen kan bruge beskrivelsen?
🔍

Baggrund

Årsager
  • Ofte ukendt årsag
  • Efter apopleksi, hjerneskade, hjernesvulst eller infektion i hjernen
  • Hyppigere ved demens
  • Anfald kan udløses af glemt medicin, søvnmangel, alkohol eller feber
Symptomer
  • Kramper med bevidstløshed (generaliseret anfald)
  • Rykninger i en del af kroppen
  • Kortvarigt fravær, stirren, smasken eller pillen ved tøjet
  • Forvirring og træthed efter anfaldet
  • Evt. vandladning og tungebid under anfaldet
Risikofaktorer
  • Glemt eller forsinket medicin
  • Søvnmangel og alkohol
  • Feber og infektion
  • Bad i karbad og ophold ved vand alene
  • Fald og skader under anfald
🔎

Offentlige fagkilder

Kilderne nedenfor uddyber de faglige hovedprincipper. Følg altid den aktuelle udgave og arbejdspladsens lokale instrukser.

Øv dig med AI-feedback og interaktive cases

Brug Plejeplan.pro's opslagsværk til at træne dokumentation, teorier og situationsvejledning.

Åbn situationen i appen → Alle problemer
📝

Fiktiv case

📋 Case – Borger E (fiktiv)

Borger E er en 80-årig mand, der har haft en apopleksi og fået epilepsi bagefter. Mens du hjælper ham med morgenmaden, stirrer han pludselig tomt, falder ned af stolen og får kramper i hele kroppen. Kl. er 8.12.

💡 Refleksionsspørgsmål: Hvad gør du under og efter anfaldet, og hvornår ringer du 112?
Træn dokumentation med AI-feedback →
🧠

Selvtest – 5 spørgsmål

Klik på det svar du mener er korrekt. Du får øjeblikkelig forklaring.

1. Hvornår skal du ringe 112 ved et krampeanfald?
A Altid med det samme
B Hvis kramperne varer over 5 minutter, gentager sig uden at borgeren vågner, ved skader eller første anfald
C Aldrig – anfald går altid over
D Kun hvis borgeren beder om det
2. Hvad må du ikke gøre under et krampeanfald?
A Se på uret
B Holde borgeren fast eller putte noget i munden
C Fjerne skarpe genstande
D Beskytte hovedet
3. Hvad gør du, når kramperne er stoppet?
A Sætter borgeren op på en stol med det samme
B Lægger borgeren i aflåst sideleje, tjekker vejrtrækningen og bliver hos hende
C Giver et glas vand
D Går videre til næste borger
4. Hvad er vigtigst at dokumentere efter et anfald?
A Kun at der var et anfald
B Tidspunkt, varighed, hvordan anfaldet så ud, hvad der gik forud og hvordan borgeren havde det bagefter
C Hvem der var på vagt
D Intet – lægen ser det selv

🔗

Videre herfra

Teorier og redskaber, du kan bruge

🟢ICF-modellen🚨ABCDE-metoden💚Hendersons behovsteori

Relaterede problemer

🩸 Diabetes 🫁 KOL 🫀 Hjertesvigt 🧠 Apopleksi 🤲 Parkinsons sygdom 🩸 Diabetes type 1 ✋ Leddegigt 🧬 Multipel sklerose (MS)