🥣 Ernæring og væske

Sondeernæring

Overkroppen hævet 30–45°, sonden skyllet med vand før og efter, og placeringen kontrolleret efter lægens anvisning. Sondemad i lungerne er den alvorligste komplikation.

Se alle trin

Kildebelagt · 5 kilder · tjekket 30.9.2026

🧭

Før du starter

Hvornår

  • Når borgeren har en ernæringssonde og får sondemad efter ordination og instruks.

Formål

At borgeren får den ordinerede ernæring sikkert – uden at sondemad kommer ned i lungerne, og uden at sonden stopper til.

Det skal du bruge

  • Den ordinerede sondemad – med dato og tid for åbning
  • Enteral sprøjte
  • Postevand til skylning
  • Evt. ernæringspumpe

Det er lægen, der bestemmer, hvordan sondens placering skal kontrolleres. Følg den anvisning og den lokale instruks – og kontrollér især efter hoste og opkast.

Region Sjælland: Sondeernæring
👣

Trin for trin

0 af 10 trin

1Forbered

  1. Fortæl borgeren, hvad du vil gøre og hvorfor.

    Hvorfor?

    Borgeren bestemmer selv og skal vide, hvad der sker.

    Fortæl borgeren, hvad du vil gøre og hvorfor.Må jeg?Ja
  2. Udfør håndhygiejne.

    Hvorfor?

    Sondemad er en ren opgave. Håndhygiejne skal udføres før kontakt med borgeren og før du håndterer udstyret.

    Udfør håndhygiejne.30sek.
  3. Tjek sondemaden: den rigtige type, holdbarheden, og hvornår pakningen blev åbnet.

    Hvorfor?

    Sondemad opbevares efter producentens anvisning. Det bør altid stå på pakningen, hvornår den blev åbnet – med dato, klokkeslæt og initialer.

    Tjek sondemaden: den rigtige type, holdbarheden, og hvornår pakningen blev åbnet.Åbnet30/9 kl. 8dato · kl. · initialerrigtig type
  4. Hæv borgerens overkrop til 30–45° – eller lad borgeren sidde op.

    Hvorfor?

    Den hævede overkrop mindsker risikoen for, at sondemad kommer ned i lungerne.

    Hæv borgerens overkrop til 30–45° – eller lad borgeren sidde op.overkrop 30–45°under og efter
  5. Tjek sondens placering efter lægens anvisning – fx at længdemærket på sonden står, som det er noteret i journalen.

    Hvorfor?

    Lægen skal tage stilling til, hvordan sondens placering kontrolleres, og længdemærket noteres i journalen. Placeringen tjekkes før hver tilførsel og især efter hoste og opkast.

    Tjek sondens placering efter lægens anvisning – fx at længdemærket på sonden står, som det er noteret i journalen.55 cmsom noteret i journalentjek efter hoste og opkast

2Giv

  1. Skyl sonden med postevand før måltidet.

    Hvorfor?

    Sonden skylles altid med vand før og efter næringstilførsel, så den ikke stopper til.

    Skyl sonden med postevand før måltidet.postevandfør og efter
  2. Giv sondemaden i den mængde og det tempo, der er ordineret – ved stuetemperatur.

    Hvorfor?

    Kold sondemad og for hurtig tilførsel kan give diarré og ubehag. Mængde og tempo afhænger af, om maden gives som måltider eller med pumpe.

    Giv sondemaden i den mængde og det tempo, der er ordineret – ved stuetemperatur.ordineret mængdestuetemperatur
  3. Skyl sonden med ca. 20 ml postevand efter måltidet – og med 20–30 ml før og efter medicin.

    Hvorfor?

    Skylningen forebygger, at sonden stopper til.

    Skyl sonden med ca. 20 ml postevand efter måltidet – og med 20–30 ml før og efter medicin.postevandfør og efter

3Bagefter

  1. Lad borgeren blive med hævet overkrop efter måltidet – mindst 30 minutter.

    Hvorfor?

    Kilderne er ikke helt enige: Region Sjælland skriver mindst 30 minutter, Lægehåndbogen en time. Følg den lokale instruks.

    Lad borgeren blive med hævet overkrop efter måltidet – mindst 30 minutter.30minmindstoverkrop hævetlokal instruks
  2. Dokumentér mængden, og giv besked ved hoste, opkast, vejrtrækningsbesvær, kvalme, oppustet mave eller diarré.

    Hvorfor?

    Hoste og opkast kan være tegn på, at sondemad er kommet i lungerne. Kvalme, oppustethed og diarré kan betyde, at borgeren ikke tåler mængden eller tempoet.

    Dokumentér mængden, og giv besked ved hoste, opkast, vejrtrækningsbesvær, kvalme, oppustet mave eller diarré.500 ml · kl. 12Tåler det?ISBAR
👀

Vær opmærksom på

⚠️

Typiske fejl

📑

Kilder og evidens

Kildebelagt · tjekket 30.9.2026

Hvert trin henviser til den kilde, det bygger på. Kilderne er danske og offentlige, og de er senest tjekket på datoen ovenfor.

  1. MyndighedStyrelsen for Patientsikkerhed: Informeret samtykke
  2. National retningslinjeStatens Serum Institut, Central Enhed for Infektionshygiejne: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om håndhygiejne, udgave 2.1 (2021)
  3. National retningslinjeStatens Serum Institut, Central Enhed for Infektionshygiejne: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for plejehjem, hjemmepleje, bo- og opholdssteder m.m., 1. udgave 2020 (rettet 1.9.2026)
  4. Opslagsværk på sundhed.dkLægehåndbogen på sundhed.dk: Enteral ernæring (opdateret 24.4.2025)
  5. RegionRegion Sjælland: Sondeernæring og anlæggelse og kontrol af sonde (voksne), version 9 (13.4.2026)
Hvad betyder "skal" og "bør"?

De Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) angiver selv, hvor stærk en anbefaling er. Skal bygger på stærk evidens (styrke A og B) eller på lovgivning, national konsensus eller anerkendte guidelines. Bør bygger på svagere evidens (styrke C og D) eller på faglig konsensus.

Trin uden mærke bygger på kildens praktiske vejledning.

Procedurerne er læringsmateriale. Din arbejdsplads kan have instrukser, der er mere detaljerede – følg dem, og spørg, hvis de ikke passer med det, du har lært.

🔗

Relateret

Læs videre