Søvnproblemer

📖

Definition

Søvnproblemer er hyppige hos ældre og dækker insomni (besvær med at falde i søvn eller forblive sovende), hypersomni (overdreven søvnighed), søvnapnø og circadiane forstyrrelser. Søvnmangel hos ældre er forbundet med øget faldrisiko, kognitiv svækkelse, depression og nedsat immunforsvar. Søvnproblemer er ofte underrapporterede og fejlbehandlede med hypnotika, der hos ældre giver markant bivirkningsrisiko.

🔍

Årsager

Aldersrelaterede fysiologiske søvnændringer: kortere søvn, mere overfladisk, tidlig opvågning
Smerter og fysisk ubehag
Obstipation, inkontinens og nykturi (natlig vandladning)
Depression og angst
Demens – forstyrret søvn-vågen-rytme
Koffein og alkohol
Medicin: diuretika, kortikosteroider, betablokkere, antidepressiva
Søvnapnø
Restless Legs Syndrome
Institutionelle faktorer: lys, støj, natlige tjek

👁️

Observationer

Spørg til: hvornår sover borgeren, hvornår vågner de, og hvad er kvaliteten
Observér om borger sover i dagtimerne – kan forstyrre nattetid
Natlig uro: vandrer, råber, er ude af sengen
Træthed og sløvhed i dagtimerne
Irritabilitet og humørsvingninger relateret til søvnmangel
Observér institutionelle faktorer: lys, temperatur, støj om natten

📋

Symptomer

Besvær med at falde i søvn >30 min
Hyppige opvågninger om natten
Tidlig morgenopvågning uden at kunne falde i søvn igen
Søvnighed og nedsat koncentration i dagtimerne
Træthed og energimangel
Irritabilitet

⚠️

Risikofaktorer

Demens – forstyrret circadianrytme
Depression
Kroniske smerter
Nykturi
Polyfarmaci
Institutionel pleje med natlige rutiner der forstyrrer søvn

📊

Relevante målinger

Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI)

Subjektiv søvnkvalitetsvurdering over 4 uger. Score >5 = dårlig søvnkvalitet.

Søvndagbog

Dokumentér sengetidspunkt, indsovningstid, opvågninger, opvågningstidspunkt og dagtimetræthed dagligt i 1–2 uger.

Actigrafi

Objektiv søvnmåling via armbåndsensor – bruges i specialiseret udredning.

🤝

Mulige faglige tiltag

Overvej at begrænse dagtimesøvn til max 20–30 min og undgå søvn efter kl. 15
Relevant at sikre fast sengetid og opvågningstidspunkt
Overvej at optimere sovemiljøet: mørkt, stille, passende temperatur (18–20°C)
Muligt fagligt tiltag: videregiv søvnproblemer til sygeplejerske ved mistanke om smerte, inkontinens eller depression som årsag
Relevant at reducere koffein – ingen koffein efter kl. 14
Overvej afslappende aftensrutine: bad, musik, varm drikke
Sovemedicin hos ældre er forbundet med øget faldrisiko og konfusion – videregiv til sygeplejerske

Ovenstående er vejledende – kontrollér altid lokale instrukser og gældende retningslinjer på din arbejdsplads.

✍️

Dokumentation

FSIII: Mentale funktioner og psykosociale forhold

FSIII-kategori: Mentale funktioner og psykosociale forhold
Dokumentér søvnmønster: sengetidspunkt, opvågninger, opvågningstidspunkt
Notér dagtimetræthed og nattens observationer
Beskriv natlig uro: hyppighed, varighed, borgerens adfærd
Dokumentér iværksatte tiltag og effekt over tid

🎯

Faglige mål

Borger falder i søvn inden 30 minutter
Borger sover sammenhængende mindst 6 timer
Dagtimetræthed og funktionsnedsættelse reduceres
Søvnforstyrrende faktorer identificeres og håndteres

🔄

Evaluering

Er søvnkvaliteten forbedret ifølge borger og observation?
Er dagtimetræthed og irritabilitet reduceret?
Er der behov for medicinsk vurdering (søvnapnø, medicinjustering)?
Har optimerede søvnhygiejnetiltag haft effekt?

📝

Fiktiv case

📋 Case – Borger O (fiktiv)

Borger O er en 80-årig mand med let demens på plejehjem. De seneste 2 uger har han gentagne gange forladt sin stue om natten, vandret i gangene og råbt højt. Han sover om eftermiddagen fra 13–16. Hans stuenabo rapporterer at de heller ikke kan sove pga. støjen.

💡 Refleksionsspørgsmål: Hvad er mulige årsager, og hvad er relevante tiltag og dokumentation?

Træn dokumentation med AI-feedback →

🧠

Selvtest – 5 spørgsmål

Klik på det svar du mener er korrekt. Du får øjeblikkelig forklaring.

1. Hvad er den hyppigste aldersrelaterede søvnændring?

A Man sover mere og dybere

B Søvnen bliver kortere, mere overfladisk og med tidlig opvågning

C Man behøver slet ikke sove

D Søvnapnø opstår altid

2. Hvad er risikoen ved sovemedicin (hypnotika) til ældre?

A Ingen – hypnotika er sikre til ældre

B Øget faldrisiko, konfusion og afhængighed

C De sover for meget

D De kan ikke tåle dem mave-mæssigt

3. Hvad er god søvnhygiejne?

A Mange dagtimesovenicher

B Fast søvnrytme, mørkt soverum, ingen koffein efter kl. 14 og afslappende aftensrutine

C Sovemedicin fast hver aften

D Meget lys og aktivitet om aftenen

4. En borger med demens vandrer om natten. Hvad er relevant at undersøge som mulig årsag?

A Det er altid normalt ved demens

B Smerte, inkontinens, obstipation, forstyrret circadianrytme eller for meget dagtimesøvn

C Kun medicin

D Kun ensomhed

5. Hvilken FSIII-kategori dokumenteres søvnproblemer under?

A Symptomer og tegn

B Ernæring

C Mentale funktioner og psykosociale forhold

D Praktiske opgaver

🔗