Palliation

📖

Definition

Palliation er en aktiv, helhedsorienteret pleje der sigter mod at lindre lidelse og fremme livskvalitet for borgere og familier med livstruende sygdom. Palliativ pleje handler ikke om at fremskynde eller forsinke døden – men om at ledsage borgeren med omsorg, lindring og værdighed. SSA spiller en central rolle i at identificere og lindre symptomer samt støtte borger og pårørende.

🔍

Årsager

Fremskreden cancer
Svær hjertesvigt eller KOL i slutstadie
Fremskreden demens
Andre livsbegrænsende sygdomme i terminalfasen

👁️

Observationer

Smerter: intensitet, lokalisation, karakter – brug PAINAD hos borgere med svær demens
Åndenød: intensitet, hvile eller belastning, angstkomponent
Kvalme og opkastning
Mundtørhed og mundslimhinde
Uro og angst – terminal rastløshed
Bevidsthedsniveau: responsniveau, sove-vågen-mønster
Tegn på forestående død: marmoring, kolde ekstremiteter, ændret vejrtrækning (Cheyne-Stokes)

📋

Symptomer

Smerter – hyppigste symptom der kræver aktiv lindring
Åndenød – forstærket af angst
Mundtørhed og tørst
Kvalme
Terminal uro og angst
Dysfagi – kan ikke synke medicin oralt

⚠️

Risikofaktorer

Fremskreden grundsygdom med dårlig prognose
Utilstrækkelig symptomkontrol
Pårørende uden støtte og information
Manglende forhåndsaftaler (behandlingsplan)

📊

Relevante målinger

PAINAD

Til smertevurdering hos borgere med svær demens eller nedsat bevidsthed.

ESAS (Edmonton Symptom Assessment Scale)

Vurderer 9 symptomer på 0–10 skala: smerte, træthed, kvalme, depression, angst, søvnighed, appetit, velvære, åndenød.

Bevidsthedsniveau

Vurder responsniveau: reagerer på tale/berøring/smerter. Dokumentér klart.

🤝

Mulige faglige tiltag

Relevant at sikre smerte- og symptomkontrol er tilstrækkelig – videregiv til sygeplejerske ved ubehandlede symptomer
Overvej omhyggelig mundpleje med fugtning hvert 30–60 min
Relevant at sikre ro og tryghed – dæmpet lys, kendt musik, pårørende til stede
Muligt fagligt tiltag: drøft med sygeplejerske om medicinsk symptomlindring (subcutan medicin)
Relevant at støtte pårørende med tilstedeværelse og information
Overvej at inddrage præst/åndelig omsorg hvis borgeren/familien ønsker det
Respektér borgerens ønsker og eventuelle forhåndsaftaler om behandling

Ovenstående er vejledende – kontrollér altid lokale instrukser og gældende retningslinjer på din arbejdsplads.

✍️

Dokumentation

FSIII: Symptomer og tegn

FSIII-kategori: Symptomer og tegn
Dokumentér symptomintensitet med valideret skala
Notér bevidsthedsniveau og responsniveau præcist
Beskriv pårørendes tilstedeværelse og reaktion
Dokumentér tidspunkt for dødsfald ved konstateret dødsfald
Angiv videreformidling ved eskalerende symptomer

🎯

Faglige mål

Borger er smertefri og fri for unødvendig lidelse
Borger og pårørende oplever tryghed og værdighed
Symptomer håndteres proaktivt
Borger dør med værdighed på ønsket sted

🔄

Evaluering

Er symptomkontrollen tilstrækkelig – vurderet ved systematisk observation?
Er pårørende støttet og informeret?
Er der behov for øget palliativ specialistsupport?
Er borgerens ønsker om livsafslutning respekteret?

📝

Fiktiv case

📋 Case – Borger M (fiktiv)

Borger M er en 78-årig mand med lungecancer i terminalfasen. Han er ikke-responsiv og vejrtrækningen er uregelmæssig med pauser. Kl. 03.00 er hans hænder marmorfarvede og kolde. Pårørende er til stede og sidder ved sengen. Han grimacerer periodisk.

💡 Refleksionsspørgsmål: Hvad observerer du, hvad er dine tiltag, og hvad dokumenterer du?

Træn dokumentation med AI-feedback →

🧠

Selvtest – 5 spørgsmål

Klik på det svar du mener er korrekt. Du får øjeblikkelig forklaring.

1. Hvad er formålet med palliativ pleje?

A At kurere den underliggende sygdom

B At forlænge livet mest muligt

C At lindre lidelse og fremme livskvalitet – ikke at fremskynde eller forsinke døden

D At reducere udgifterne til behandling

2. Hvad er tegn på forestående død (timer)?

A Høj feber og takykardi

B Marmoring af hud, kolde ekstremiteter, Cheyne-Stokes vejrtrækning, nedsat respons

C Hypertension og rødme

D Uro og agitation alene

3. Hvad er terminal rastløshed?

A Normal træthed i terminalfasen

B Agitation, uro og bevægelighed der ikke kan berolige – ses i timerne/dagene op til døden

C En bivirkning til morfin

D Tegn på smerter alene

4. Hvad er mundpleje vigtig for i den terminale fase?

A Det er ikke relevant i den terminale fase

B For at lindre mundtørhed og ubehag – en af de hyppigste klager

C For at forebygge tandkaries

D For at forebygge lungebetændelse

5. Hvem beslutter om aktiv behandling skal seponeres i den terminale fase?

A SSA på baggrund af observation

B Pårørende alene

C Lægen i samråd med borger/pårørende og øvrig faggruppe

D Den tilstedeværende SSA

🔗