BPSD = Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia. Dækker adfærdssymptomer som agitation, vandring, råben, depression og psykose ved demens.

Demens – SSA-vejledning

📖

Definition

Demens er en samlebetegnelse for en gruppe sygdomme karakteriseret ved progressivt svækkelse af kognitive funktioner i en grad der påvirker dagligdagsaktiviteter. Alzheimers sygdom er hyppigst (60–70%). I plejen er personcentreret tilgang central: se personen bag sygdommen, kommuniker med respekt og tilpas omgivelser og aktiviteter til borgerens ressourcer.

🔍

Årsager

Alzheimers sygdom – amyloidaflejringer og neurofibrilknogler
Vaskulær demens – hjerneskader pga. slagtilfælde
Lewy body-demens – Parkinson-relateret
Frontotemporal demens – adfærds- og sprogforstyrrelser
Blandet demens – kombinationer

👁️

Observationer

Kognition: orientering (tid, sted, person), korttidshukommelse, ræsonnement
Adfærd: uro, agitation, vandring, råben, apati, depression
ADL-funktion: hvad kan borgeren selv, hvad kræver hjælp?
Kommunikation: verbal forståelse og udtryk, non-verbal kommunikation
Søvn-vågen-rytme: natteros, søvnforstyrrelser
BPSD (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia): hyppighed, intensitet, udløser
Tegn på smerte eller ubehag (PAINAD)
Ernæring og væskeindtag

📋

Symptomer

Hukommelsesvigt – særligt korttidshukommelse
Desorientering i tid og sted
BPSD: agitation, aggression, vandring, råben, apati
Ændret personlighed og adfærd
Manglende sygdomsindsigt (anosognosi)
Tab af ADL-funktioner progressivt

⚠️

Risikofaktorer

Alder er den stærkeste risikofaktor
Kardiovaskulære risikofaktorer: hypertension, diabetes, rygning
Lav uddannelse og kognitiv reserve
Depression
Traumatisk hjerneskade

📊

Relevante målinger

MMSE / MoCA

Standardiserede kognitionstest. Udføres af sygeplejerske, psykolog eller læge. SSA bidrager med daglige funktionsobservationer.

BPSD-registrering

Dokumentér adfærdssymptomernes type, hyppighed, intensitet og mulige udløsere.

PAINAD

Til smertevurdering hos borgere der ikke kan kommunikere verbalt.

🤝

Mulige faglige tiltag

Overvej personcentreret tilgang – brug borgerens livshistorie aktivt
Relevant at bruge rolig, klar og langsom kommunikation – ét budskab ad gangen
Overvej at identificere og reducere BPSD-udløsere: smerte, stimulus, rutineændringer
Muligt fagligt tiltag: dokumentér BPSD og videregiv til sygeplejerske/psykolog
Relevant at opretholde daglige rutiner og kendte omgivelser
Overvej meningsfulde aktiviteter tilpasset borgerens ressourcer
Medicinsk BPSD-behandling er lægelig ordination – aldrig initieret af SSA

Ovenstående er vejledende – kontrollér altid lokale instrukser og gældende retningslinjer på din arbejdsplads.

✍️

Dokumentation

FSIII: Mentale funktioner og psykosociale forhold

FSIII-kategori: Mentale funktioner og psykosociale forhold
Dokumentér konkrete adfærdsobservationer – ikke tolkende ('virker sur')
Beskriv BPSD med type, tidspunkt, varighed og kontekst
Notér kommunikation og forståelse
Angiv hvilke tiltag der er forsøgt og effekten
Citér borgerens egne ord i anførselstegn

🎯

Faglige mål

BPSD-symptomer reduceres til håndterbart niveau
Borger bevarer størst mulig selvstændighed i ADL
Borger oplever tryghed og værdighed i plejen
Pårørende informeres og inddrages i plejen

🔄

Evaluering

Er BPSD-symptomernes hyppighed og intensitet ændret?
Fungerer de iværksatte tiltag (rutiner, kommunikation)?
Er der behov for tværfaglig konference eller psykologvurdering?
Er borgers ADL-funktion stabil eller progredierende?

📝

Fiktiv case

📋 Case – Borger J (fiktiv)

Borger J er en 82-årig mand med moderat Alzheimers demens. De seneste tre aftener har han fra kl. 16.00 været meget urolig og råbt – han vandrer rundt i gangen og søger 'hjem'. Han er svær at berolige og afviser aftensmaden.

💡 Refleksionsspørgsmål: Hvad er dette et tegn på, og hvad er mulige tiltag og dokumentation?

Træn dokumentation med AI-feedback →

🧠

Selvtest – 5 spørgsmål

Klik på det svar du mener er korrekt. Du får øjeblikkelig forklaring.

1. Hvad er BPSD?

A Et medicinsk instrument til at måle blodsukker

B Adfærdsmæssige og psykologiske symptomer ved demens som agitation, vandring og apati

C En type demenssygdom

D Et pointsystem til at vurdere demensgrad

2. Hvad er en personcentreret tilgang til demensomsorg?

A At følge en standardiseret plejeprotokol for alle demente

B At se borgeren som et individ med unik livshistorie og møde dem der, hvor de er

C At korrigere borgerens fejlopfattelser

D At undgå alt for meget kontakt for ikke at forvirre borgeren

3. Hvilken FSIII-kategori dokumenteres kognition og adfærd under?

A Kommunikation

B Symptomer og tegn

C Mentale funktioner og psykosociale forhold

D Mobilitet

4. Et dement borger siger 'hjælp mig, de slår mig'. Hvad er god dokumentationspraksis?

A Skriv 'borgeren er paranoid'

B Skriv 'borgeren siger "hjælp mig, de slår mig"' og beskriv kontekst og adfærd

C Ignorer det – det er demensrelateret forvirring

D Skriv 'borgeren har vrangforestillinger'

5. Hvad er 'sundowning' i demensomsorg?

A En teknik til at berolige demente borgere

B Aftenstigmatisering af ældre demente

C Forværring af forvirring og uro i sen eftermiddag/aften – hyppigt ved demens

D En speciel soverutine

🔗

Demens