Andrew McDonnell og Low Arousal-tilgangen

Q: Hvad er kernen i Andrew McDonnells Low Arousal-tilgang?

Low arousal-tilgangen bygger på at høj fysiologisk stress (arousal) øger risikoen for udadreagerende adfærd. Målet er at sænke arousal – ikke at straffe eller kontrollere adfærden med magt.

Q: Hvilket af følgende er IKKE et centralt element i Low Arousal-tilgangen?

Low arousal-tilgangen er bevidst non-aversiv og undgår straf/konsekvenspædagogik. Sanktioner er ikke en del af tilgangen – de kan tværtimod øge arousal og risikoen for eskalering.

Q: Ved hvilke tilstande er Low Arousal-tilgangen relevant, ifølge teorien?

Selvom tilgangen oprindeligt blev udviklet til autisme og udviklingshæmning, bruges den i dag bredt – bl.a. ved BPSD, delirium, erhvervet hjerneskade og psykiatri.

Q: Hvad er en central del af opfølgningen efter en episode med udadreagerende adfærd, ifølge Low Arousal-tilgangen?

Debriefing er central: personalet reflekterer systematisk over hvad der udløste situationen og hvordan de selv reagerede, så mønstre kan forebygges fremover.

📖

Definition

Andrew McDonnell er en britisk klinisk psykolog, der fra slutningen af 1980'erne udviklede Low Arousal-tilgangen (Low Arousal Approach) og i 1992 stiftede træningsorganisationen Studio 3. Tilgangen bygger på sammenhængen mellem fysiologisk arousal (kroppens stressrespons) og udadreagerende adfærd: jo mere stresset et menneske er, desto større er risikoen for aggression, uro eller selvskade.

🏛️

Baggrund

Tilgangen opstod som et alternativ til fysisk magtanvendelse og straf i arbejdet med mennesker med autisme og udviklingshæmning i Storbritannien. I dag bruges den bredt – også ved demens (BPSD), delirium, erhvervet hjerneskade og psykiatri – fordi udadreagerende adfærd i alle disse sammenhænge ofte er udtryk for et overbelastet nervesystem, ikke bevidst "dårlig opførsel".

🔑

Nøglebegreber

Arousal

Kroppens fysiologiske aktiveringsniveau (puls, vejrtrækning, alarmberedskab), som stiger under stress og påvirker adfærd, opmærksomhed og indlæring.

Ikke-konfrontation

Undgå magtkampe og direkte konfrontation – vælg i stedet den mindste modstands vej for at nedtrappe en situation.

Reducerede krav

Færre krav og valgmuligheder i en akut situation giver færre konfliktpunkter mellem personale og borger.

Triggere

Faktorer der øger arousal, fx direkte øjenkontakt, uventet berøring, høj stemme og for mange tilskuere.

Non-aversiv

Tilgangen er bevidst ikke-straffende og undgår konsekvenspædagogik og fysiske indgreb, som Serviceloven §124-136 kun tillader som sidste udvej.

Debriefing

Systematisk refleksion efter en episode: hvad udløste situationen, og hvordan reagerede personalet selv?

🤝

Anvendelse i SSA-praksis

Sænk din egen stemme, tempo og kropssprog når borgeren virker urolig eller presset
Skær ned på antal krav og valgmuligheder i akutte situationer – én ting ad gangen
Reducér sensorisk stimuli – dæmp lys og lyd, og begræns antal personer omkring borgeren
Undgå direkte konfrontation, fastholdt øjenkontakt og uventet fysisk kontakt
Dokumentér udløsende faktorer (triggere), så mønstre kan forebygges fremover

📋

Kobling til FSIII

FSIII-relevans

I FSIII dokumenteres episoder med uro og udadreagerende adfærd typisk under Psykosociale forhold – Mentale problemer. Beskriv altid den udløsende faktor, hvad der virkede beroligende, og om low arousal-principperne blev brugt – det giver kollegerne et vigtigt grundlag for at forebygge næste episode.

🧠

Selvtest – 4 spørgsmål

Klik på det svar du mener er korrekt. Du får øjeblikkelig forklaring.

1. Hvad er kernen i Andrew McDonnells Low Arousal-tilgang?

A At straffe uønsket adfærd konsekvent

B At sænke borgerens fysiologiske stressniveau for at forebygge udadreagerende adfærd

C At altid bruge fysisk fastholdelse ved uro

D At stille flere krav for at træne borgerens tålmodighed

2. Hvilket af følgende er IKKE et centralt element i Low Arousal-tilgangen?

A Reducér krav og forventninger i en akut situation

B Undgå direkte øjenkontakt og konfronterende kropssprog

C Brug faste konsekvenser og sanktioner ved uro

D Skab ro og reducér sensorisk stimuli

3. Ved hvilke tilstande er Low Arousal-tilgangen relevant, ifølge teorien?

A Kun ved autisme

B Kun ved fysiske skader

C Ved bl.a. demens (BPSD), delirium, erhvervet hjerneskade og psykiatrisk uro

D Kun ved diabetes

4. Hvad er en central del af opfølgningen efter en episode med udadreagerende adfærd, ifølge Low Arousal-tilgangen?

A At glemme episoden hurtigst muligt

B Debriefing – refleksion over udløsende faktorer og personalets egen reaktion

C At skrive en advarsel til borgeren

D At øge kravene til borgeren næste gang

🔗