Demens, tryksår, fald, ernæring og FSIII-dokumentation. Alt samlet ét sted, så du kan bruge din tid på borgerne – ikke på at google.
Klik på "Åbn i opslagsværket" for at få handletrin, teorier og FSIII-dokumentation
Det hyppigste problem på plejehjem. SSA'en skal kende sygdomsstadier, BPSD (adfærds- og psykologiske symptomer), validationsteknik og magtanvendelsesreglerne. Struktureret hverdag og personcentreret omsorg er nøgleord.
Fald er den hyppigste UTH på plejehjem. SSA'en vurderer risikofaktorer (medicin, demens, hjælpemidler), handler med ABCDE ved akut fald og dokumenterer korrekt. Alle fald skal indberettes i DPSD.
Immobile og undervægtige borgere er i høj risiko. SSA'en bruger Braden-skalaen til at identificere risikoborger, sikrer regelmæssig lejeskift, anvender trykaflastende underlag og observerer eksisterende sår efter TIME-princippet.
Mange plejehjemsborgere er i risiko for underernæring. SSA'en screener med MNA, tilbyder konsistenstilpasset kost ved dysfagi, registrerer kost og væske og samarbejder med diætisten. Mundpleje er afgørende for madlysten.
Borgere med demens kan ikke altid udtrykke smerter verbalt. SSA'en bruger PAINAD-skalaen til ikke-verbale borgere og VAS/NRS til kognitivt intakte. Non-farmakologiske tiltag: varme, positionering, musik og berøring.
Urin- og afføringsinkontinens er hyppige og kan påvirke borgerens værdighed og selvrespekt markant. SSA'en tilbyder blæreskanning, toilettræning og hjælp til toiletbesøg på faste tidspunkter som forebyggelse.
Mange ældre borgere tager 8–12 præparater dagligt (polyfarmaci). SSA'en observerer bivirkninger og effekt, støtter korrekt medicinindtag og kontakter sygeplejerske ved tvivl. Kend de hyppige interaktioner.
Depression er underdiagnosticeret hos ældre på plejehjem. SSA'en skaber relationer, identificerer tegn på tristhed og social isolation og bruger Travelbees menneskelig-til-menneskelig-relation som afsæt for pleje.
KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er udbredt på plejehjem. SSA'en observerer iltmætning, støtter inhalationsteknik og vejrtrækningsteknikker og reagerer på forværring med ABCDE og TOBS.
Hypoglykæmi og hyperglykæmi kræver hurtig reaktion. SSA'en måler blodsukker, observerer symptomer, dokumenterer i journalen og samarbejder med sygeplejerske om dosering og kostjustering.
Alle teorier er tilgængelige i opslagsværket med konkrete anvendelseseksempler
Tom Kitwood satte personen frem for diagnosen. Fem psykologiske behov: kærlighed, identitet, tilknytning, beskæftigelse og inklusion. Modvirker "ondartet social psykologi" i demensplejekulturen.
Tre systemer: helt kompenserende (SSA gør alt), delvis kompenserende (samarbejde) og støttende/undervisende. Hjælp til selvhjælp er kernen – undgå at overtage det borgeren kan selv.
Fra vejrtrækning og ernæring til kommunikation og meningsfulde aktiviteter. Bruges direkte til at strukturere dataindsamling og plejeplaner – og er tæt koblet til FSIII-tilstande.
OAS – Oplevelse Af Sammenhæng: begribelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed. Fokus på ressourcer frem for begrænsninger. Bruges til at finde det meningsfulde i borgerens hverdag.
Fra fysiologiske behov (mad, søvn, smertefrihed) til selvrealisering. Hjælper SSA'en med at prioritere: fysiologiske behov skal dækkes før psykosociale indsatser giver mening.
Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse, Råd. Struktureret overdragelse ved vagtskifte og kontakt til sygeplejerske. Reducerer fejl og sikrer at vigtige observationer når frem.
ABCDE til systematisk akutvurdering ved pludselig forværring, fald eller bevidstløshed. TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom) til at opdage tidlige tegn på forværring.
International klassifikation af funktionsevne – beskriver helbredsforhold, aktivitet og deltagelse. Bruges i rehabilitering (§83a) og i FSIII til at beskrive borgerens funktionsniveau.
Se alle 57+ teorier i opslagsværket: Åbn Plejeplan.pro →
Brug dem under praktikken, til eksamen og til dokumentation
Fra en ny borger til en veldokumenteret plejeplan – i fire trin
Vælg det kliniske problem fra listen – fx "Demens og kognition" eller "Tryksår og hudintegritet". Opslagsværket åbner med en oversigt over relevante FSIII-tilstande og observationspunkter.
Handletrin, akutsignal og FSIII-dokumentation er struktureret i logisk rækkefølge. Boghenvisninger til SSA-fagbøger hjælper dig med at sætte det i faglig kontekst.
Hver vejledning er koblet til relevante teorier – fx Kitwood og VIPS-modellen ved demens. Du kan slå teorierne op direkte og få en kortfattet forklaring med praksiseksempel.
Brug Plejeplan-wizarden til at omsætte observationer til en FSIII-baseret plejeplan med mål, indsatser og evalueringskriterier – klar til at skrive ind i KMD Nexus eller dit journalsystem.
Juridisk rammer for SSA'ens arbejde
Regler for fastholdelse, fiksering og andre indgreb overfor borgere der ikke kan give informeret samtykke. Altid dokumentation, altid faglig begrundelse, altid mindste middel.
Borgeren skal give informeret samtykke til al pleje og behandling. Ved manglende samtykkekompetence (fx svær demens) indhentes samtykke fra nærmeste pårørende eller fremtidsfuldmægtig.
Alle utilsigtede hændelser (fald, medicinfejl, sår opstået under indlæggelse) skal indberettes via DPSD på sundhed.dk. SSA'en har pligt til at melde, ikke kun ledelse.
Sygeplejerske kan delegere konkrete opgaver til SSA – fx sårkontrol, insulingivning. SSA'en har pligt til at afvise, hvis kompetencen ikke er til stede. Altid skriftlig delegation.
10 gratis credits – ingen konto nødvendig. Opret gratis konto og få 30 credits om måneden. Ubegrænset adgang med Pro til 49 kr/md.
Åbn opslagsværket gratis → Se priser14 dages gratis Pro-prøveperiode · Ingen binding · Opsig når som helst