Cullbergs kristeori

Q: En borger har netop fået besked om en alvorlig diagnose. Han siger ingenting og stirrer tomt ud i luften. Hvilken krisefase er han sandsynligvis i?

Tomhed, uvirkelighed og manglende reaktion er typisk for chokfasen. Borgeren kan ikke bearbejde information og har primært brug for nærværende tilstedeværelse.

Q: Hvad er den bedste SSA-indsats i reaktionsfasen?

I reaktionsfasen har borgeren brug for at udtrykke sine følelser — angst, sorg, vrede. Din rolle er at lytte, bekræfte og ikke bagatellisere.

Q: Hvad kendetegner nyorienteringsfasen?

I nyorienteringsfasen er krisen bearbejdet og integreret i livet. Borgeren har ny selvforståelse og nye handlestrategier — men krisen er aldrig fuldt afsluttet.

Q: Hvad er en udviklingskrise i Cullbergs teori?

Entwicklingskriser er naturlige overgange i livet — pensionering, børn der flytter ud, at blive gammel. De er forudsigelige men kan alligevel udløse en krisereaktion.

📖

Definition

Johan Cullberg (1934–2023) var en svensk psykiater der beskrev krisereaktionens fire faser. En krise opstår når en persons tidligere erfaringer og tillærte reaktionsmønstre ikke er tilstrækkelige til at forstå og beherske en aktuel situation.

🏛️

Baggrund

Cullberg skelner mellem udviklingskriser (naturlige livsfaseovergange) og traumatiske kriser (pludselige tab eller trusler). Hans model bruges stadig bredt i dansk sundheds- og socialsektor.

🔑

Nøglebegreber

Chokfase

Umiddelbar reaktion. Timer til dage. Kaos, benægtelse, uvirkelighed. Borgeren kan ikke bearbejde information.

Reaktionsfase

Realiteten synker ind. Dage til uger. Angst, sorg, vrede, skyldfølelse. Behov for at tale og udtrykke følelser.

Bearbejdningsfase

Uger til måneder. Borgeren begynder at acceptere og forstå det skete. Fremadskuende.

Nyorienteringsfase

Ny identitet og nye handlestrategier. Krisen er integreret i livet. Aldrig fuldt afsluttet.

Traumatisk krise

Pludselige livsforandrende begivenheder — tab af nærtstående, ulykke, alvorlig diagnose.

Udviklingskrise

Naturlige livsfaseovergange — pensionering, børn der flytter hjemmefra, aldring.

🤝

Anvendelse i SSA-praksis

I chokfasen: vær nærværende, giv simple beskeder, undgå information-overload
I reaktionsfasen: lad borgeren tale, bekræft følelserne, undgå at bagatellisere
Tilpas din kommunikation til hvilken fase borgeren befinder sig i
Dokumentér borgerens reaktioner og krisefase i FSIII under Psykosociale forhold
Inddrag pårørende med borgerens samtykke — de er ressourcer i krisebearbejdning

📋

Kobling til FSIII

FSIII-relevans

Krisereaktioner dokumenteres under FSIII-kategorien Psykosociale forhold. Notér hvilken fase borgeren befinder sig i og hvad SSA-indsatsen er — fx samtale, nærvær eller viderehenvisning til psykolog.

🧠

Selvtest – 4 spørgsmål

Klik på det svar du mener er korrekt. Du får øjeblikkelig forklaring.

1. En borger har netop fået besked om en alvorlig diagnose. Han siger ingenting og stirrer tomt ud i luften. Hvilken krisefase er han sandsynligvis i?

A Reaktionsfasen

B Bearbejdningsfasen

C Chokfasen

D Nyorienteringsfasen

2. Hvad er den bedste SSA-indsats i reaktionsfasen?

A Give masser af ny information om diagnosen

B Lade borgeren tale og bekræfte følelserne

C Opmuntre borgeren til at tænke positivt

D Undgå at tale om det svære

3. Hvad kendetegner nyorienteringsfasen?

A Borgeren benægter det skete

B Borgeren er fuldt helbredt

C Borgeren har integreret krisen og fundet ny identitet

D Borgeren er i chok

4. Hvad er en udviklingskrise i Cullbergs teori?

A En pludselig livstruende ulykke

B En naturlig livsfaseovergang som pensionering eller aldring

C En psykiatrisk diagnose

D Et kronisk sygdomsforløb

🔗