Hjertet pumper blodet op gennem de to halspulsårer foran og de to hvirvelarterier bagtil. De mødes i en ring under hjernen, Willis' ring, og derfra fordeler arterierne blodet ud i hjernen.
Vælg, hvad du vil undersøge
Syv emner, ligesom i bogen
Hvert emne samler forklaringen, modellerne og spørgsmålene ét sted. Du kan også starte i kroppen herunder og zoome ind.
Start her
Udvalgte 3D-modeller
De interaktive modeller, du kan dreje, zoome ind i og prøve af. Klik på et kort, så åbner modellen.
Nyt · rejsen ind i kroppen
Zoom fra krop til atom
Klik på et organ, og kameraet flyver ind til det. Zoom videre ind, og du lander i modellen, der forklarer, hvordan det virker, helt ned til cellen, molekylerne og atomerne.
Kroppen er bygget af organer, organer af celler, celler af molekyler og molekyler af atomer. En krop er ca. 1,7 meter, en celle ca. 0,01 millimeter, et molekyle ca. 1 nanometer og et atom ca. 0,1 nanometer. Brug fanerne herover til at åbne modellerne for øret, øjet, lungerne, hjertet, nyrerne og huden. 3D-rejsen kræver en enhed med 3D-grafik.
Nyt
Se kroppen i 3D
Drej et anatomisk atlas: skelet, muskler, blodkar, nerver og organer, lag for lag
Åbn 3D-modellen
Nyt · kroppen indefra
Drej et rigtigt anatomisk atlas. Slå skelet, muskler, blodkar, nerver og organer til lag for lag, og klik på en del for at se, hvad den hedder og hvad den gør.
Her kan du se kroppens systemer i 3D: skelet, led, muskler, blodkar, nervesystem og indre organer. Modellen kræver en enhed med 3D-grafik. Den er en atlasmodel og viser ikke en bestemt persons krop.
Nyt
Blodet i hjernen
Se blodet pumpe gennem hjernens arterier, og hvad der sker ved en blodprop eller en blødning
Åbn 3D-modellen
Nyt · kredsløbet i hjernen
Hjernens arterier i 3D, med blod der skubbes frem i takt med pulsen. Skru på pulsen, læg en blodprop eller en blødning, og se hvilken del af hjernen der mister ilt, og hvilke symptomer det giver.
Ringen forbinder kredsløbene. Bliver en arterie før ringen langsomt smallere, kan blodet ofte komme rundt ad en anden vej. En prop længere ude i en arterie har ingen omvej.
Nervecellerne har næsten intet lager af ilt og glukose. Stopper blodet, holder de op med at virke på sekunder, og efter få minutter begynder de at gå til grunde.
Nervebanerne krydser over i hjernestammen. Derfor giver en blodprop i venstre hjernehalvdel lammelse i højre side af kroppen.
Se blodet strømme i hjernen
Rigtige arterier fra en anatomimodel, med pulsbølger og blodlegemer. Læg en blodprop, og se hvad der sker.
Ca. 3,5 MB · hentes først, når du trykkerPrøv selv
- Skru pulsen op til 120. Hvad sker der med blodlegemerne og pulsbølgerne, og hvorfor?
- Læg en blodprop i venstre side. Hvilken side af kroppen bliver lammet, og hvorfor kan borgeren få svært ved at tale?
- Se uret. Hvorfor siger man "tid er hjerne", og hvad betyder det for, hvor hurtigt du skal ringe 112?
- Sammenlign en blodprop og en blødning. Hvorfor skal hospitalet skanne hjernen, før man giver medicin, der opløser blodpropper?
- Hvorfor kan en prop i en halspulsåre give færre symptomer end en prop længere ude i hjernen? Brug ordet Willis' ring.
Se også: Apopleksi til den afsluttende prøve · Blodprop og blodfortyndende medicin i 3D · Apopleksi i plejen
Nyt
Hjernen i arbejde
Nervesignaler, synapsen, og hvad der sker ved Parkinsons sygdom og demens
Åbn 3D-modellen
Nyt · nervesystemet
En rigtig hjerne i 3D, hvor nervecellerne lyser, når et område arbejder, og signalerne løber ad banerne mellem områderne. Se, gribe, mærke, høre, tale, huske og holde balancen. Skift til Parkinson eller demens, og se hvad sygdommen gør ved signalerne og ved synapsen.
Synsbarken bagerst modtager det, øjnene ser. Det motoriske barkområde sender besked til musklerne. Hippocampus lagrer nye oplevelser. Lillehjernen holder balancen. Men næsten alt, vi gør, kræver, at flere områder arbejder sammen.
Inde i nervecellen er signalet elektrisk. Mellem to nerveceller er der en lille spalte, synapsen. Her udskiller cellen et signalstof, fx dopamin eller acetylkolin, som binder sig til den næste celle.
Nervecellerne i substantia nigra, som laver dopamin, går langsomt til grunde. Striatum får for lidt dopamin, og bevægelserne bliver langsomme og stive, og hånden kan ryste i hvile. Medicinen øger dopamin i hjernen.
Den almindeligste årsag til demens. Forandringerne begynder i hippocampus og breder sig til tinding-, pande- og isselappen. Plaques hober sig op mellem nervecellerne, og hjernevævet skrumper.
Se hjernen arbejde
Tusindvis af nerveceller, der lyser op, og signaler, der løber mellem hjernens områder. Prøv også Parkinson og demens.
Ca. 1,7 MB · hentes først, når du trykkerPrøv selv
- Vælg "Gribe koppen med højre hånd". Hvilken side af hjernen arbejder, og hvorfor?
- Vælg "Se en kop kaffe" og "Høre og forstå en sætning". Hvor ligger synsbarken og hørebarken, og hvor går signalet hen bagefter?
- Gå til Parkinson, og skru ned for dopamincellerne. Hvad sker der med signalerne til striatum, med hånden og med synapsen?
- Giv levodopa, og tryk "Forsink næste dosis". Forklar "on" og "off", og hvorfor medicinen skal gives til tiden.
- Gå til Demens, og flyt forløbet. Hvilke områder rammes først, og hvorfor glemmer borgeren nye aftaler, men kan huske barndommen?
- Slå kolinesterasehæmmeren til i synapsen. Hvad gør enzymet, og hvad ændrer medicinen?
Se også: Synapsen i 3D · Parkinsons sygdom til prøven · Demens til prøven · Levodopa · Kolinesterasehæmmere
Nyt
Øjet og synet i 3D
Lyset, linsen, briller, tappe og stave i dag og nat, synsvejen til hjernen og øjensygdomme hos ældre, med det borgeren ser
Åbn 3D-modellen
Nyt · sanserne
De rigtige øjne og synsvejen helt ind til synsbarken. Se lysstrålerne blive brudt og samlet på nethinden, linsen blive tyk for at se tæt på, og hvad alderssyn, nærsynethed og briller gør. Følg signalerne gennem synsnervekrydsningen, og se grå stær, grøn stær, AMD og et synsfeltudfald efter en blodprop, med et vindue, der viser, hvad borgeren ser. Under Dag og nat ses tappene og stavene i et forstørret udsnit af nethinden, fra solskin til mørk nat, og hvordan øjet vænner sig til mørket.
Hornhinden og linsen samler lyset i ét punkt på nethinden, og billedet står på hovedet. Linsen bliver tykkere, når vi ser tæt på (akkommodation). Med alderen bliver den stiv (alderssyn), og plusbriller samler lyset ekstra. I det nærsynede øje samles lyset foran nethinden, og minusbriller spreder det lidt først.
Signalerne fra den inderste halvdel af hver nethinde krydser over i synsnervekrydsningen. Derfor ender alt, vi ser til venstre, i højre hjernehalvdel. En blodprop i synsbarken kan slukke halvdelen af synsfeltet på begge øjne.
Tappene giver farver og skarpt syn, men kræver meget lys. De sidder tættest i den gule plet. Stavene ser kun lys og mørke, men er meget følsomme og tager over om natten. Det tager omkring 30 minutter, før øjet har vænnet sig helt til mørket, og ældre øjne er langsommere.
Grå stær gør linsen uklar. Grøn stær skader synsnerven, så synsfeltet snævres ind udefra. AMD skader den gule plet, hvor det skarpe syn dannes. Godt lys, kontraster og faste pladser hjælper i hverdagen.
Se øjet arbejde
Lysstråler, linse og briller, synsvejen til hjernen og øjensygdomme, med et vindue, der viser, hvad borgeren ser.
Rigtig anatomimodel · ca. 1,7 MB · hentes først, når du trykkerPrøv selv
- Flyt tingen tæt på. Hvad sker der med linsen, og hvorfor? Hvad hedder det?
- Slå "Ældre øje" til, og læs dosisæsken. Hvorfor er det sløret, og hvilke briller hjælper? Hvad sker der, når borgeren ser langt med læsebrillerne på?
- Prøv det nærsynede øje. Hvor samles strålerne, og hvorfor hjælper minusbriller?
- Skru ned for lyset. Hvad gør pupillen, og hvorfor skal ældre have mere lys?
- Gå til Synsvejen, og vælg "Blodprop i højre synsbark". Hvorfor mister borgeren venstre halvdel af synet på begge øjne?
- Sammenlign grå stær, grøn stær og AMD i vinduet. Hvad kan du gøre i plejen for hver af dem?
- Gå til Dag og nat, og skift fra stue til mørk nat. Hvilke celler lyser i udsnittet af nethinden, og hvorfor er der et svagt punkt midt i synet?
- Slå "Ældre øje" til, og følg kurven. Hvorfor er natlys vigtigt for en ældre borger, der skal på toilettet om natten?
Se også: Synet (sansen) · Hjernen i arbejde · Øjendråber · Apopleksi til prøven
Nyt
Øret og hørelsen i 3D
Lydbølger, øreknogler og sneglehus, høretab hos ældre og balanceorganet, med det borgeren hører
Åbn 3D-modellen
Nyt · sanserne
Det rigtige mellemøre og indre øre med trommehinden, hammeren, ambolten, stigbøjlen og sneglehuset, og hørebanen helt ind til hørebarken. Se lydbølgen gå ind gennem øregangen, øreknoglerne svinge og tonen ramme sit eget sted i sneglehuset. Skru op for alderen, og se de høje toner forsvinde først, i audiogrammet og i en sætning, hvor konsonanterne falder væk. Drej hovedet, og se balanceorganet arbejde og krystalsyge give svimmelhed.
Lydbølgen sætter trommehinden i svingninger. Hammeren, ambolten og stigbøjlen fører dem ind til sneglehuset i det indre øre. Hårcellerne laver svingningerne om til nervesignaler, som hørenerven sender til hørebarken i begge hjernehalvdele.
Høje toner registreres forrest i sneglehuset, dybe toner længere inde. Hårcellerne forrest slides først, og de vokser ikke ud igen. Derfor forsvinder de høje toner først med alderen, og lyde som s, f, t og k bliver svære at høre.
Over 80 dB sætter arbejdsmiljøloven en grænse, og over 85 dB skal man bruge høreværn. Støj skader typisk hørelsen omkring 4000 Hz. Ørevoks kan lukke øregangen og give pludseligt dårligere hørelse. Vatpinde skubber voksen længere ind.
Balanceorganet ligger også i det indre øre. Når hovedet drejer, bevæger væsken sig og bøjer sansecellerne. Ved krystalsyge (BPPV) har små krystaller løsnet sig og giver kraftig svimmelhed, når hovedet ændrer stilling. Det øger risikoen for fald.
Hør øret arbejde
Lydbølger, øreknogler og sneglehus, høretab med alderen og balanceorganet, med en sætning, der viser, hvad borgeren hører.
Rigtig anatomimodel · ca. 3,6 MB · hentes først, når du trykkerPrøv selv
- Flyt tonehøjden fra 125 Hz til 8000 Hz. Hvor i sneglehuset lyser det, og hvorfor?
- Sæt ørevoks i øregangen. Hvad sker der med lydbølgerne og med det, borgeren hører?
- Gå til Høretab, og skru alderen op fra 40 til 90 år. Hvilke toner forsvinder først i audiogrammet, og hvilke bogstaver i sætningen?
- Slå baggrundsstøj til. Hvorfor bliver det sværere, og hvad kan du gøre ved et måltid eller en samtale?
- Slå støjskade til. Hvor ligger hakket i audiogrammet, og hvordan kan man forebygge det?
- Gå til Balance, og drej hovedet med og uden krystalsyge. Hvorfor bliver borgeren svimmel, og hvad gør du for at forebygge fald?
Se også: Hør det selv: høretab · Hørelsen (sansen) · Øjet og synet i 3D · Fald
Om Naturfagmetode, uddannelsesspor og pensum
Sådan arbejder du i alle områder
Gæt · Prøv · Se · Forklar
Følg de fire trin i hver model: gæt først, prøv derefter, se hvad der sker, og forklar det med dine egne ord.
- GætHvad tror du, der sker?
- PrøvÆndr én ting ad gangen.
- SeHvad ændrer sig?
- ForklarSkriv det med dine ord.
Vælg det spor, der passer til dig
Samme naturfag: forskellige arbejdssituationer
Niveauvælgeren ændrer forklaringer og modelkontroller. Professionssporet fortæller, hvordan stoffet kan kobles til din uddannelse.
Naturfag E på grundforløb 2 med kobling til blandt andet observation, respiration, kredsløb, medicin og rehabilitering.
Officiel uddannelsesordning ↗Naturfag E på grundforløb 2 med kobling til hverdagsobservationer, hygiejne, ernæring og kroppens funktioner.
Officiel uddannelsesordning ↗Natur, krop og science indgår i den pædagogiske praksis; siden kan bruges til at undersøge sanser, bevægelse, energi og naturfænomener.
Officiel uddannelsesordning ↗Spørgsmål om naturfag på SOSU
Naturfag SOSU: kort fortalt
Hvad er naturfag på SOSU?
Naturfag er et grundfag på social- og sundhedsuddannelserne (SSH og SSA) og på PAU. Det handler om kroppen, cellen, stoffer og kemi, mikroorganismer, energi og bølger, og om hvordan den viden bruges i pleje og omsorg.
Hvilket niveau skal jeg have i naturfag, E eller C?
Naturfag på E-niveau indgår i grundforløbet på SOSU. C-niveau kan blive relevant, fx hvis du vil læse videre. Øverst på siden vælger du E, C eller dybde, så forklaringerne passer til dit niveau.
Hvilke emner dækker Naturfag på Plejeplan.pro?
Syv emner, der følger lærebogen: Stoffer og kemi, Væske og koncentration, Cellen, Blod, hjerte og lunger, Nerver og sanser, Mikroorganismer og hygiejne samt Arbejde, energi og bevægelse. Dertil kommer et anatomisk atlas i 3D.
Kan jeg øve drop- og koncentrationsregning?
Ja. Under Væske og koncentration findes en dropregner og opgaver i molaritet, procent og fortynding, så du kan se hvordan tallene hænger sammen, før du regner selv.
Kan jeg bruge Naturfag uden konto?
Ja, du kan åbne emnerne og modellerne uden konto. Indholdet er lavet til undervisning og erstatter ikke fagbøger, instrukser eller vejledning fra underviser og praktik.
Modeller, beregninger, eksperimenter, energi, stoffers opbygning, cellebiologi og kemisk sikkerhed bindes til erhvervsfaglige situationer.
Kapitel 9, 11, 12 og 13 i bogen
Nerver og sanser
Fra lys og lyd til nervesignal, og videre gennem synapsen til hjernen.
Forstå
Læs forklaringen, find årsag og virkning, og kobl den til plejen.
Sanserne
Prøv en sans
Vælg en sans, ændr påvirkningen og se, hvilken vej informationen tager.
Flyt skyderen, og se ændringen i modellen.
Når lyset ændrer orienteringen
En borger med svækket syn bliver utryg på vej til toilettet om natten. Hvilke naturfaglige forhold ved lys, kontrast og tilpasning kan være relevante at undersøge?
Tjek dig selv
Spørgsmål fra hele emnet. Får du alle rigtige, er emnet klaret.
Spørgsmålene indlæses …
Forstå
Læs forklaringen, find årsag og virkning, og kobl den til plejen.
Lyd og bølger
Hvad ændrer en lyd?
Skru på én egenskab ad gangen. Se, hvad frekvens, amplitude og medium gør ved bølgen.
Når en alarm ikke bliver opfattet
En borger kan høre tale, men har svært ved at skelne en lys alarmtone i baggrundsstøj. Brug frekvens, lydniveau og støj som begreber, uden at gøre modellen til en høretest.
Hør det selv
Hvorfor forsvinder de høje toner med alderen?
Vælg et øre og en tone, og hør forskellen. Kurverne viser princippet: de høje toner bliver svage først.
Med alderen bliver de høje toner svagere først, og det gør konsonanter som s, f og t utydelige. Afsnittet kræver en enhed, der kan afspille lyd.
Tjek dig selv
Spørgsmål fra hele emnet. Får du alle rigtige, er emnet klaret.
Spørgsmålene indlæses …
Forstå
Læs forklaringen, find årsag og virkning, og kobl den til plejen.
Synapsen
Følg signalet mellem to nerveceller
Se et signalstof blive frigivet, binde sig og blive optaget igen.
Tjek dig selv
Spørgsmål fra hele emnet. Får du alle rigtige, er emnet klaret.
Spørgsmålene indlæses …
Kapitel 3, 6 og 8 i bogen
Væske og koncentration
Drop, osmose, væskebalance og pH: hvordan vand og opløste stoffer bevæger sig i kroppen, og hvordan du regner på det.
Forstå
Læs forklaringen, find årsag og virkning, og kobl den til plejen.
Se og prøv
Brug modellerne: ændr én ting ad gangen, og se, hvad der sker.
Koncentration og drop
Regn på drop, medicin og koncentration
Dråber pr. minut, gram og mmol i en pose, ml af en mikstur, og hvad der sker med en rød blodcelle i en hypoton, isoton eller hyperton væske.
Dråber pr. minut = volumen (ml) × dråber pr. ml ÷ tid i minutter. Et almindeligt infusionssæt giver 20 dråber pr. ml.
Mængde stof = styrke × volumen. NaCl 0,9 % er 0,9 g pr. 100 ml, altså 9 g pr. liter (ca. 154 mmol natrium pr. liter).
Medicin: volumen = ordineret dosis ÷ styrke. 1 mg = 1000 mikrogram.
Osmose og pH
Se vandet følge de opløste stoffer, og se blodets buffer holde pH stabil.
Tjek dig selv
Spørgsmål fra hele emnet. Får du alle rigtige, er emnet klaret.
Spørgsmålene indlæses …
Kapitel 4 og 5 i bogen
Cellen og energien
Zoom ind i en celle, se stoffer komme ind og ud, og følg maden hele vejen til energi i mitokondrierne.
Forstå
Læs forklaringen, find årsag og virkning, og kobl den til plejen.
Se og prøv
Brug modellerne: ændr én ting ad gangen, og se, hvad der sker.
Nyt
Zoom ind i en celle
Kernen, ribosomerne, mitokondrierne, og hvordan stoffer kommer ind og ud. I 3D.
Åbn cellen
Cellen er kroppens mindste levende enhed. Modellen viser den gennemskåret, så delene kan ses indefra:
- Cellemembranen: dobbeltlag af fedtstoffer, der bestemmer, hvad der kommer ind og ud.
- Cellekernen: indeholder DNA, opskrifterne på cellens proteiner.
- Mitokondrierne: forbrænder glukose med ilt, så der dannes energi (ATP).
- Ribosomer og ER: bygger proteiner.
- Golgi-apparatet: pakker og sender proteiner videre.
- Lysosomerne: nedbryder slidte celledele og optagne partikler.
Transport gennem membranen: diffusion, osmose, aktiv transport (natrium-kalium-pumpen) og endocytose. Energi: glukose + ilt → kuldioxid + vand + energi (ATP). 3D-modellen kræver en enhed med 3D-grafik.
Eksamen
Kost og energi i 3D
BMI, energibehov, kulhydrat, protein og fedt, respiration, fotosyntese og forsøg, med eksamenscasen Marianne.
Åbn kost-laboratoriet
Kost-laboratoriet samler eksamensemnet kost:
- BMI = vægt ÷ (højde × højde). Normalvægt for voksne er 18,5-24,9.
- Energibehov = basalstofskifte (ca. 100 kJ pr. kg pr. døgn) × aktivitetsfaktor (× 1,3, hvis borgeren skal tage på).
- Kulhydrat og protein giver 17 kJ pr. gram, fedt 37 kJ pr. gram.
- Respiration: glukose + ilt → kuldioxid + vand + energi (ATP).
- Fotosyntese: kuldioxid + vand + lys → glukose + ilt.
- Forsøg: jod påviser stivelse, Fehlings væske påviser glukose, biuret påviser protein, og en fedtplet påviser fedt.
Cellens energi
Fra næring og ilt til energi i cellen.
Tjek dig selv
Spørgsmål fra hele emnet. Får du alle rigtige, er emnet klaret.
Spørgsmålene indlæses …
Kapitel 7 i bogen
Blod, lunger og kredsløb
Ilt ind og kuldioxid ud, og hjertet, der pumper blodet rundt til alle kroppens celler.
Forstå
Læs forklaringen, find årsag og virkning, og kobl den til plejen.
Vælg et emne
Her samles forklaring, praksiscase, begreber, spørgsmål og kilder ét sted.
Emnebanken forklarer naturfaglige sammenhænge. Den erstatter ikke lokale instrukser, klinisk vurdering eller behandling.
Se og prøv
Brug modellerne: ændr én ting ad gangen, og se, hvad der sker.
Gasudveksling og kredsløb
Ilt og kuldioxid over lungeblærerne, og hjertet, der pumper blodet rundt.
Interaktiv model af gasudveksling. Vælg en forudsigelse og ændr derefter en kontrol.
HVAD OPDAGEDE DU?
Forklar det med dine ord
Hvad ændrede du, og hvad skete der?
Vælg et gæt, prøv modellen og skriv, hvad du så.
ORD DU LIGE BRUGTE
DET GJORDE DU
- Start med et gæt.
SE HVORFOR
Gasudveksling trin for trin
Tjek forståelsen
Forsøg: vejrtrækning
Tjek dig selv
Spørgsmål fra hele emnet. Får du alle rigtige, er emnet klaret.
Spørgsmålene indlæses …
Kapitel 10 i bogen
Mikroorganismer og hygiejne
Hvordan bakterier vokser, hvordan smitte spredes, og hvordan du bryder smittekæden.
Forstå
Læs forklaringen, find årsag og virkning, og kobl den til plejen.
Se og prøv
Brug modellerne: ændr én ting ad gangen, og se, hvad der sker.
Nyt
Mikroorganismer i 3D
Hvor små er de? Bakteriens opbygning og deling, virus i en værtscelle, gær, antibiotika og resistens, sprit eller vask.
Åbn mikrobiologi-laboratoriet
- Størrelser: en rød blodcelle er ca. 7-8 µm, en gærcelle ca. 5 µm, de fleste bakterier 0,2-2 µm og virus 20-200 nm.
- Bakterier er hele celler uden cellekerne. De formerer sig ved at dele sig i to.
- Virus er ikke celler. De formerer sig kun inde i en værtscelle, og antibiotika virker ikke på dem.
- Gær er encellede svampe, der formerer sig ved knopskydning og gærer sukker til alkohol og kuldioxid.
- Resistens: antibiotika dræber de følsomme bakterier, og de resistente overlever og formerer sig.
- Alkohol dræber bakterier og virus med kappe, men virker dårligt på norovirus og ikke på sporer. Så skal hænderne vaskes.
Eksamen
Gær i ballon: forsøget i 3D
Fire flasker med gær. Skift temperatur og sukker, og mål ballonerne efter 10, 20 og 30 minutter.
Åbn forsøget
Gær laver kuldioxid af sukker. I lunkent vand med sukker vokser ballonen mest. Uden sukker sker der næsten intet, i koldt vand går det langsomt, og over ca. 50 °C dør gæren.
Mikroorganismer
Én bakterie bliver til millioner: hvor hurtigt?
Lad tiden gå, skift mellem varmt, stuetemperatur og køleskab, og prøv at gøre rent undervejs. Se, hvorfor eksponentiel vækst går så stærkt.
En bakterie deler sig i to. Deler den sig hvert 20. minut, er der 8 efter én time, over 4000 efter fire timer og over 16 millioner efter otte timer. Kulde bremser væksten, og rengøring og desinfektion fjerner de fleste bakterier.
Forsøg: smitteveje
Tjek dig selv
Spørgsmål fra hele emnet. Får du alle rigtige, er emnet klaret.
Spørgsmålene indlæses …
Kapitel 14 i bogen
Kroppen i arbejde
Kræfter og løft, kroppens temperatur og hvordan kroppen holder sig i balance.
Forstå
Læs forklaringen, find årsag og virkning, og kobl den til plejen.
Se og prøv
Brug modellerne: ændr én ting ad gangen, og se, hvad der sker.
Vægtstangsprincippet
Hvorfor belaster en bøjet ryg mere end bøjede knæ?
Løft en kasse fra siden. Skift mellem at bøje ryggen og at bøje knæene, og se, hvad der sker med armen fra lænden til lasten.
Drejningsmoment er kraft gange arm. Jo længere væk lasten er fra lænden, jo større bliver belastningen på lænden. Derfor er det bedre at holde lasten tæt på kroppen og bøje knæene end at bøje ryggen. Modellen kræver en enhed med 3D-grafik.
Forsøg: kropstemperatur
Homeostase
Sådan holder kroppen sine værdier stabile med regulering og feedback.
Tjek dig selv
Spørgsmål fra hele emnet. Får du alle rigtige, er emnet klaret.
Spørgsmålene indlæses …
Kapitel 2 og 4 i bogen
Atomer og molekyler
Alt i kroppen er bygget af de samme få atomer. Se, hvordan de binder sig, og hvordan kroppens molekyler ser ud i 3D.
Forstå
Læs forklaringen, find årsag og virkning, og kobl den til plejen.
Se og prøv
Brug modellerne: ændr én ting ad gangen, og se, hvad der sker.
Atom-rejsen
Fra ét atom til et molekyle i kroppen
Se elektronerne som en sky, træk atomer sammen og følg energien, og byg selv et molekyle. Tre trin, ét sted.
Atomer består af en kerne og elektroner, som findes i skyer omkring kernen. Elektronerne yderst afgør, hvordan atomet binder. Når to atomer kommer tæt nok på hinanden, falder energien, og de holder sammen som et molekyle eller en ionforbindelse. Er de for tæt på, skubber kernerne hinanden væk. Rejsen kræver en enhed med 3D-grafik.
Molekyler i kroppen
Kroppens molekyler i 3D
Kroppens stoffer er bygget af de samme få atomer. Vælg et molekyle, se atomerne samle sig i 3D, drej det, og fremhæv de grupper, der bestemmer, hvad molekylet gør.
Glukose, aminosyrer, fedtsyrer, urinstof, mælkesyre og hydrogencarbonat er bygget af kulstof, brint, ilt og kvælstof. Strukturformler viser, hvordan atomerne hænger sammen.
Prøv selv: byg et atom
Atomlaboratoriet indlæses…
Slå op i alle 118 grundstoffer eller byg frit
Den komplette grundstoftabel indlæses…
Kemidata indlæses…
Vælg et grundstof, du vil se nærmere på.
Vælg atomer til en lille øvelse
Ingen atomer valgt endnu.
Vælg to H og ét O.
Du arbejder kun med modeller. Her er ingen opskrifter på at blande rigtige kemikalier. Kombinationer uden en gennemgået øvelse får et ærligt “den øvelse har vi ikke endnu”.
Se faresymboler hos ECHA ↗Tjek dig selv
Spørgsmål fra hele emnet. Får du alle rigtige, er emnet klaret.
Spørgsmålene indlæses …