Naturfag SOSU · E og C · SSH, SSA og PAUPrøv det selv.
Se hvorfor.

Naturfag på SOSU i 3D: fra kroppen ind til cellen og atomet. Start med et gæt, flyt på modellen, se hvad der sker, og forklar det med dine egne ord. Du behøver ikke kende alle fagord på forhånd.

Du får korte forklaringer, støttede beregninger og fokus på hverdagsnære fænomener.

Eksamen: cases, dispositioner og planche
H
O
Na
Seprøvforklar

Alle 3D-modeller samlet

Vælg en 3D-model

Ét klik åbner modellen i fuld visning. Bladr videre med pilene, eller søg herunder.

Modellerne findes i emnerne herunder: Atomer, Væske, Cellen, Blod og lunger, Nerver og sanser, Mikroorganismer og Krop i arbejde, samt Kroppen i 3D på Start.

Mine opdagelserDin fremgang i hvert læringsområde

Vælg, hvad du vil undersøge

Syv emner, ligesom i bogen

Hvert emne samler forklaringen, modellerne og spørgsmålene ét sted. Du kan også starte i kroppen herunder og zoome ind.

Start her

Udvalgte 3D-modeller

De interaktive modeller, du kan dreje, zoome ind i og prøve af. Klik på et kort, så åbner modellen.

Nyt · rejsen ind i kroppen

Zoom fra krop til atom

Klik på et organ, og kameraet flyver ind til det. Zoom videre ind, og du lander i modellen, der forklarer, hvordan det virker, helt ned til cellen, molekylerne og atomerne.

Kroppen er bygget af organer, organer af celler, celler af molekyler og molekyler af atomer. En krop er ca. 1,7 meter, en celle ca. 0,01 millimeter, et molekyle ca. 1 nanometer og et atom ca. 0,1 nanometer. Brug fanerne herover til at åbne modellerne for øret, øjet, lungerne, hjertet, nyrerne og huden. 3D-rejsen kræver en enhed med 3D-grafik.

Nyt

Se kroppen i 3D

Drej et anatomisk atlas: skelet, muskler, blodkar, nerver og organer, lag for lag
Åbn 3D-modellen

Nyt · kroppen indefra

Drej et rigtigt anatomisk atlas. Slå skelet, muskler, blodkar, nerver og organer til lag for lag, og klik på en del for at se, hvad den hedder og hvad den gør.

Prøv en rundtur

Her kan du se kroppens systemer i 3D: skelet, led, muskler, blodkar, nervesystem og indre organer. Modellen kræver en enhed med 3D-grafik. Den er en atlasmodel og viser ikke en bestemt persons krop.

Nyt

Blodet i hjernen

Se blodet pumpe gennem hjernens arterier, og hvad der sker ved en blodprop eller en blødning
Åbn 3D-modellen

Nyt · kredsløbet i hjernen

Hjernens arterier i 3D, med blod der skubbes frem i takt med pulsen. Skru på pulsen, læg en blodprop eller en blødning, og se hvilken del af hjernen der mister ilt, og hvilke symptomer det giver.

Vejen op til hjernen

Hjertet pumper blodet op gennem de to halspulsårer foran og de to hvirvelarterier bagtil. De mødes i en ring under hjernen, Willis' ring, og derfra fordeler arterierne blodet ud i hjernen.

Hvorfor en ring?

Ringen forbinder kredsløbene. Bliver en arterie før ringen langsomt smallere, kan blodet ofte komme rundt ad en anden vej. En prop længere ude i en arterie har ingen omvej.

Ilt og sukker hele tiden

Nervecellerne har næsten intet lager af ilt og glukose. Stopper blodet, holder de op med at virke på sekunder, og efter få minutter begynder de at gå til grunde.

Venstre styrer højre

Nervebanerne krydser over i hjernestammen. Derfor giver en blodprop i venstre hjernehalvdel lammelse i højre side af kroppen.

Se blodet strømme i hjernen

Rigtige arterier fra en anatomimodel, med pulsbølger og blodlegemer. Læg en blodprop, og se hvad der sker.

Ca. 3,5 MB · hentes først, når du trykker

Prøv selv

  1. Skru pulsen op til 120. Hvad sker der med blodlegemerne og pulsbølgerne, og hvorfor?
  2. Læg en blodprop i venstre side. Hvilken side af kroppen bliver lammet, og hvorfor kan borgeren få svært ved at tale?
  3. Se uret. Hvorfor siger man "tid er hjerne", og hvad betyder det for, hvor hurtigt du skal ringe 112?
  4. Sammenlign en blodprop og en blødning. Hvorfor skal hospitalet skanne hjernen, før man giver medicin, der opløser blodpropper?
  5. Hvorfor kan en prop i en halspulsåre give færre symptomer end en prop længere ude i hjernen? Brug ordet Willis' ring.

Se også: Apopleksi til den afsluttende prøve · Blodprop og blodfortyndende medicin i 3D · Apopleksi i plejen

Nyt

Hjernen i arbejde

Nervesignaler, synapsen, og hvad der sker ved Parkinsons sygdom og demens
Åbn 3D-modellen

Nyt · nervesystemet

En rigtig hjerne i 3D, hvor nervecellerne lyser, når et område arbejder, og signalerne løber ad banerne mellem områderne. Se, gribe, mærke, høre, tale, huske og holde balancen. Skift til Parkinson eller demens, og se hvad sygdommen gør ved signalerne og ved synapsen.

Hjernen har områder

Synsbarken bagerst modtager det, øjnene ser. Det motoriske barkområde sender besked til musklerne. Hippocampus lagrer nye oplevelser. Lillehjernen holder balancen. Men næsten alt, vi gør, kræver, at flere områder arbejder sammen.

Elektrisk og kemisk

Inde i nervecellen er signalet elektrisk. Mellem to nerveceller er der en lille spalte, synapsen. Her udskiller cellen et signalstof, fx dopamin eller acetylkolin, som binder sig til den næste celle.

Parkinsons sygdom

Nervecellerne i substantia nigra, som laver dopamin, går langsomt til grunde. Striatum får for lidt dopamin, og bevægelserne bliver langsomme og stive, og hånden kan ryste i hvile. Medicinen øger dopamin i hjernen.

Alzheimers sygdom

Den almindeligste årsag til demens. Forandringerne begynder i hippocampus og breder sig til tinding-, pande- og isselappen. Plaques hober sig op mellem nervecellerne, og hjernevævet skrumper.

Se hjernen arbejde

Tusindvis af nerveceller, der lyser op, og signaler, der løber mellem hjernens områder. Prøv også Parkinson og demens.

Ca. 1,7 MB · hentes først, når du trykker

Prøv selv

  1. Vælg "Gribe koppen med højre hånd". Hvilken side af hjernen arbejder, og hvorfor?
  2. Vælg "Se en kop kaffe" og "Høre og forstå en sætning". Hvor ligger synsbarken og hørebarken, og hvor går signalet hen bagefter?
  3. Gå til Parkinson, og skru ned for dopamincellerne. Hvad sker der med signalerne til striatum, med hånden og med synapsen?
  4. Giv levodopa, og tryk "Forsink næste dosis". Forklar "on" og "off", og hvorfor medicinen skal gives til tiden.
  5. Gå til Demens, og flyt forløbet. Hvilke områder rammes først, og hvorfor glemmer borgeren nye aftaler, men kan huske barndommen?
  6. Slå kolinesterasehæmmeren til i synapsen. Hvad gør enzymet, og hvad ændrer medicinen?

Se også: Synapsen i 3D · Parkinsons sygdom til prøven · Demens til prøven · Levodopa · Kolinesterasehæmmere

Nyt

Øjet og synet i 3D

Lyset, linsen, briller, tappe og stave i dag og nat, synsvejen til hjernen og øjensygdomme hos ældre, med det borgeren ser
Åbn 3D-modellen

Nyt · sanserne

De rigtige øjne og synsvejen helt ind til synsbarken. Se lysstrålerne blive brudt og samlet på nethinden, linsen blive tyk for at se tæt på, og hvad alderssyn, nærsynethed og briller gør. Følg signalerne gennem synsnervekrydsningen, og se grå stær, grøn stær, AMD og et synsfeltudfald efter en blodprop, med et vindue, der viser, hvad borgeren ser. Under Dag og nat ses tappene og stavene i et forstørret udsnit af nethinden, fra solskin til mørk nat, og hvordan øjet vænner sig til mørket.

Lyset brydes

Hornhinden og linsen samler lyset i ét punkt på nethinden, og billedet står på hovedet. Linsen bliver tykkere, når vi ser tæt på (akkommodation). Med alderen bliver den stiv (alderssyn), og plusbriller samler lyset ekstra. I det nærsynede øje samles lyset foran nethinden, og minusbriller spreder det lidt først.

Venstre ender i højre

Signalerne fra den inderste halvdel af hver nethinde krydser over i synsnervekrydsningen. Derfor ender alt, vi ser til venstre, i højre hjernehalvdel. En blodprop i synsbarken kan slukke halvdelen af synsfeltet på begge øjne.

Tappe og stave

Tappene giver farver og skarpt syn, men kræver meget lys. De sidder tættest i den gule plet. Stavene ser kun lys og mørke, men er meget følsomme og tager over om natten. Det tager omkring 30 minutter, før øjet har vænnet sig helt til mørket, og ældre øjne er langsommere.

Øjne hos ældre

Grå stær gør linsen uklar. Grøn stær skader synsnerven, så synsfeltet snævres ind udefra. AMD skader den gule plet, hvor det skarpe syn dannes. Godt lys, kontraster og faste pladser hjælper i hverdagen.

Se øjet arbejde

Lysstråler, linse og briller, synsvejen til hjernen og øjensygdomme, med et vindue, der viser, hvad borgeren ser.

Rigtig anatomimodel · ca. 1,7 MB · hentes først, når du trykker

Prøv selv

  1. Flyt tingen tæt på. Hvad sker der med linsen, og hvorfor? Hvad hedder det?
  2. Slå "Ældre øje" til, og læs dosisæsken. Hvorfor er det sløret, og hvilke briller hjælper? Hvad sker der, når borgeren ser langt med læsebrillerne på?
  3. Prøv det nærsynede øje. Hvor samles strålerne, og hvorfor hjælper minusbriller?
  4. Skru ned for lyset. Hvad gør pupillen, og hvorfor skal ældre have mere lys?
  5. Gå til Synsvejen, og vælg "Blodprop i højre synsbark". Hvorfor mister borgeren venstre halvdel af synet på begge øjne?
  6. Sammenlign grå stær, grøn stær og AMD i vinduet. Hvad kan du gøre i plejen for hver af dem?
  7. Gå til Dag og nat, og skift fra stue til mørk nat. Hvilke celler lyser i udsnittet af nethinden, og hvorfor er der et svagt punkt midt i synet?
  8. Slå "Ældre øje" til, og følg kurven. Hvorfor er natlys vigtigt for en ældre borger, der skal på toilettet om natten?

Se også: Synet (sansen) · Hjernen i arbejde · Øjendråber · Apopleksi til prøven

Nyt

Øret og hørelsen i 3D

Lydbølger, øreknogler og sneglehus, høretab hos ældre og balanceorganet, med det borgeren hører
Åbn 3D-modellen

Nyt · sanserne

Det rigtige mellemøre og indre øre med trommehinden, hammeren, ambolten, stigbøjlen og sneglehuset, og hørebanen helt ind til hørebarken. Se lydbølgen gå ind gennem øregangen, øreknoglerne svinge og tonen ramme sit eget sted i sneglehuset. Skru op for alderen, og se de høje toner forsvinde først, i audiogrammet og i en sætning, hvor konsonanterne falder væk. Drej hovedet, og se balanceorganet arbejde og krystalsyge give svimmelhed.

Fra lyd til signal

Lydbølgen sætter trommehinden i svingninger. Hammeren, ambolten og stigbøjlen fører dem ind til sneglehuset i det indre øre. Hårcellerne laver svingningerne om til nervesignaler, som hørenerven sender til hørebarken i begge hjernehalvdele.

Høje toner forrest

Høje toner registreres forrest i sneglehuset, dybe toner længere inde. Hårcellerne forrest slides først, og de vokser ikke ud igen. Derfor forsvinder de høje toner først med alderen, og lyde som s, f, t og k bliver svære at høre.

Støj og ørevoks

Over 80 dB sætter arbejdsmiljøloven en grænse, og over 85 dB skal man bruge høreværn. Støj skader typisk hørelsen omkring 4000 Hz. Ørevoks kan lukke øregangen og give pludseligt dårligere hørelse. Vatpinde skubber voksen længere ind.

Balancen

Balanceorganet ligger også i det indre øre. Når hovedet drejer, bevæger væsken sig og bøjer sansecellerne. Ved krystalsyge (BPPV) har små krystaller løsnet sig og giver kraftig svimmelhed, når hovedet ændrer stilling. Det øger risikoen for fald.

Hør øret arbejde

Lydbølger, øreknogler og sneglehus, høretab med alderen og balanceorganet, med en sætning, der viser, hvad borgeren hører.

Rigtig anatomimodel · ca. 3,6 MB · hentes først, når du trykker

Prøv selv

  1. Flyt tonehøjden fra 125 Hz til 8000 Hz. Hvor i sneglehuset lyser det, og hvorfor?
  2. Sæt ørevoks i øregangen. Hvad sker der med lydbølgerne og med det, borgeren hører?
  3. Gå til Høretab, og skru alderen op fra 40 til 90 år. Hvilke toner forsvinder først i audiogrammet, og hvilke bogstaver i sætningen?
  4. Slå baggrundsstøj til. Hvorfor bliver det sværere, og hvad kan du gøre ved et måltid eller en samtale?
  5. Slå støjskade til. Hvor ligger hakket i audiogrammet, og hvordan kan man forebygge det?
  6. Gå til Balance, og drej hovedet med og uden krystalsyge. Hvorfor bliver borgeren svimmel, og hvad gør du for at forebygge fald?

Se også: Hør det selv: høretab · Hørelsen (sansen) · Øjet og synet i 3D · Fald

Om Naturfagmetode, uddannelsesspor og pensum

Sådan arbejder du i alle områder

Gæt · Prøv · Se · Forklar

Følg de fire trin i hver model: gæt først, prøv derefter, se hvad der sker, og forklar det med dine egne ord.

  1. GætHvad tror du, der sker?
  2. PrøvÆndr én ting ad gangen.
  3. SeHvad ændrer sig?
  4. ForklarSkriv det med dine ord.

Vælg det spor, der passer til dig

Samme naturfag: forskellige arbejdssituationer

Niveauvælgeren ændrer forklaringer og modelkontroller. Professionssporet fortæller, hvordan stoffet kan kobles til din uddannelse.

SSASocial- og sundhedsassistent

Naturfag E på grundforløb 2 med kobling til blandt andet observation, respiration, kredsløb, medicin og rehabilitering.

Officiel uddannelsesordning ↗
SSHSocial- og sundhedshjælper

Naturfag E på grundforløb 2 med kobling til hverdagsobservationer, hygiejne, ernæring og kroppens funktioner.

Officiel uddannelsesordning ↗
PAUPædagogisk assistent

Natur, krop og science indgår i den pædagogiske praksis; siden kan bruges til at undersøge sanser, bevægelse, energi og naturfænomener.

Officiel uddannelsesordning ↗

Spørgsmål om naturfag på SOSU

Naturfag SOSU: kort fortalt

Hvad er naturfag på SOSU?

Naturfag er et grundfag på social- og sundhedsuddannelserne (SSH og SSA) og på PAU. Det handler om kroppen, cellen, stoffer og kemi, mikroorganismer, energi og bølger, og om hvordan den viden bruges i pleje og omsorg.

Hvilket niveau skal jeg have i naturfag, E eller C?

Naturfag på E-niveau indgår i grundforløbet på SOSU. C-niveau kan blive relevant, fx hvis du vil læse videre. Øverst på siden vælger du E, C eller dybde, så forklaringerne passer til dit niveau.

Hvilke emner dækker Naturfag på Plejeplan.pro?

Syv emner, der følger lærebogen: Stoffer og kemi, Væske og koncentration, Cellen, Blod, hjerte og lunger, Nerver og sanser, Mikroorganismer og hygiejne samt Arbejde, energi og bevægelse. Dertil kommer et anatomisk atlas i 3D.

Kan jeg øve drop- og koncentrationsregning?

Ja. Under Væske og koncentration findes en dropregner og opgaver i molaritet, procent og fortynding, så du kan se hvordan tallene hænger sammen, før du regner selv.

Kan jeg bruge Naturfag uden konto?

Ja, du kan åbne emnerne og modellerne uden konto. Indholdet er lavet til undervisning og erstatter ikke fagbøger, instrukser eller vejledning fra underviser og praktik.

Bygget efter naturfagets mål

Modeller, beregninger, eksperimenter, energi, stoffers opbygning, cellebiologi og kemisk sikkerhed bindes til erhvervsfaglige situationer.